Gå videre til hovedindholdet

Vinterlæsning: The Barn Garden

Gråt og koldt og klamt. Så nu har jeg taget hul på vinterlæsningen og er startet med Tom og Sue Stuart-Smiths ”The Barn Garden”. 



Som glad haveamatør er der en særlig fornøjelse i at se hvordan en af Englands helt store havearkitekter har grebet havedyrkningen an, når han er på hjemmebane i privaten. Bogen er nemlig en beskrivelse af Toms barndomshjem, som han nu har overtaget fra hans forældre. På den måde bliver det også historien om hvordan han er blevet præget i sin barn– og ungdom og hvordan havekunsten på det tidspunkt fik overtaget hans liv. Haven er i udgangspunktet anlagt af hans forældre, men som tiden går og han selv bruger haven som eksperimentarium, bliver haven udvidet mere og mere – ja, faktisk bliver det omkringliggende landskab også bearbejdet til en slags udvidelse af haven med bl.a. en ”prærie” og en ”eng”. 



Så er det jo heldigt at haven er anlagt på en gård med rigeligt med areal tilknyttet – og bogen beskriver også denne forvandling fra status som landbrug til hjem og bolig for familien Stuart-Smith. Det er Tom der er den kendte arkitekt, der bl.a. har udstillet og vundet priser på Chelsea Flower Show. (Stumper og stykker fra de forskellige udstillinger har i øvrigt fået plads i haven flere steder). Han har som sagt brugt haven til at afprøve forskellige greb og beplantninger, eksperimenter og ideer der også har kostet livet for nogle af hans forældres anlæg. Der er ingen tvivl om at han har en tilgang til haven, som er nært beslægtet med den moderne hollandske tradition som Piet Oudolf bl.a. er kendt for. Den er karakteriseret af store, sammenhængende flader af planter, afstemt i farver og tekstur – gennem alle årstider. Han bruger en uhøjtidelig blanding af stauder, græsser og såmænd også roser i hans beplantninger, som man også kender fra den traditionelle engelske have - men alligevel med en lidt større vægt på strukturerende elementer som hække, belagte og slåede stier, kæmpe vandkar og vægge i corten-stål end man måske ville mene hører til en engelsk cottage garden. 



Det er de lidt frække plantekombinationer og de markant styrende ”arkitektoniske” elementer, der giver anlægget en moderne feel…i mangel af bedre ord. Kjeld Slots ovale haver er måske en god dansk pendant? Nu er der jo også en anden bidragyder til bogen, nemlig Sue! De to beskriver på fornøjelig vis hvordan de gennem årene har fået deres respektive domæner: Tom er enerådene i de store haverum og den landskabelige bearbejdning, mens Sue er blevet herre over gårdhaven og køkkenhaven. Sidstnævnte falder vel i kategorien potager, idet der også bor en masse tulipaner og sommerblomster i denne del af haven. Bogen er som sådan ikke et opslagsværk i hvordan ”man gør”; der er ikke tekniske beskrivelser af beskæring, jordblandinger eller planteformering. Der er i stedet enkle betragtninger om bladformer, årstider og typer af beplantning i de forskellige haverum. Dog er der et planteregister bag i bogen, listet rum for rum. Og så forførende billeder naturligvis (som det hører sig til i en havebog!). Men også nøgterne, sort-hvide billeder, der viser de løbende ændringer og anlæg af haverummene. Det er faktisk det, der står tilbage når man har lukket bogen – at det er ok at gøre om, at eksperimentere og prøve af, at blive klogere og dermed også ”fejle” af og til… Den tager jeg til mig!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…