Gå videre til hovedindholdet

Lidt mere såning...

...for det er RIGTIGT svært ikke at forsøge at tage hul på havelivet. Vi ved jo hvordan det lige pludseligt går meget stærkt og hvordan der altid er et eller andet man ikke lige nåede. Så måske man kan forberede sig lidt? Det er jo stadig tidligt... men da frøpakken med Kæmpe Skælhoved, Cephalaria gigantea, dumpede ind ad døren, så blev jeg da nødt til at så dem. De er jo en af de stauder man kan så hele året - faktisk er jeg måske lidt sent ude? Nu er de i hvert fald sået i potter og sat på altanen.

Har ikke haft Skælhoved før, men så den for nogle år siden i haven i Hune. Blev meget betaget af den, men fik ikke gjort mere ved det. Men så var der er en artikel i HAVEFOLKET der fristede her i vintermørket og der var ikke andet at gøre end lade sig lokke og bestille frø hjem. Nu er det så bare at vente...


Kommentarer

  1. Det er både nemt og spændende at så på den måde - ikke noget med kunstigt lys og undervarme. Kæmpeskælhoved virker robust i haven, så mon ikke også den villigt sår sig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt nok nemt - hvis det virker ;-)
      Men den må da meget gerne så sig selv fremover!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Det er godt vi kan inspirere! Og så kan jeg hilse og sige, at selvom mange måske tror vi får i H og r, så er det dyrt at være skribent i HAVEFOLKET, for ud over alt det vi ser her på bloggene så kommer vi jo også til at inspirere hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      He he, ja jeg kan tænke mig at det løber op! Heldigvis går det jo også "ud over" os læsere - vi lider i stilhed (næsten!) og vil bare have mer!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …