Gå videre til hovedindholdet

Lidt mere såning...

...for det er RIGTIGT svært ikke at forsøge at tage hul på havelivet. Vi ved jo hvordan det lige pludseligt går meget stærkt og hvordan der altid er et eller andet man ikke lige nåede. Så måske man kan forberede sig lidt? Det er jo stadig tidligt... men da frøpakken med Kæmpe Skælhoved, Cephalaria gigantea, dumpede ind ad døren, så blev jeg da nødt til at så dem. De er jo en af de stauder man kan så hele året - faktisk er jeg måske lidt sent ude? Nu er de i hvert fald sået i potter og sat på altanen.

Har ikke haft Skælhoved før, men så den for nogle år siden i haven i Hune. Blev meget betaget af den, men fik ikke gjort mere ved det. Men så var der er en artikel i HAVEFOLKET der fristede her i vintermørket og der var ikke andet at gøre end lade sig lokke og bestille frø hjem. Nu er det så bare at vente...


Kommentarer

  1. Det er både nemt og spændende at så på den måde - ikke noget med kunstigt lys og undervarme. Kæmpeskælhoved virker robust i haven, så mon ikke også den villigt sår sig selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt nok nemt - hvis det virker ;-)
      Men den må da meget gerne så sig selv fremover!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Det er godt vi kan inspirere! Og så kan jeg hilse og sige, at selvom mange måske tror vi får i H og r, så er det dyrt at være skribent i HAVEFOLKET, for ud over alt det vi ser her på bloggene så kommer vi jo også til at inspirere hinanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      He he, ja jeg kan tænke mig at det løber op! Heldigvis går det jo også "ud over" os læsere - vi lider i stilhed (næsten!) og vil bare have mer!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…