HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder. Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...). Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilb...

Tulipaner er godt nok nogle sære nogen! De er lidt utilregnelige synes jeg. Feks ved at de kan finde på at skifte farve - det har jeg prøvet. Eller at de ikke kommer overhovedet - det har jeg også prøvet. Eller at de kommer - men ikke sætter blomster - det har jeg også prøvet. Men hvad så med denne her: de sætter en lang rodstængel i stedet for at danne sideløg? Dén var ny! Det drejer sig om mine små Toronto, der som sædvanligt har stået vinteren over i plantekasserne og som sædvanligt har blomstret så gavmildt her i foråret. Men da det var tid til at hive dem op for at give plads til Klokkerankerne mødte der mig et underligt syn: Hele jordklumpen var hævet 5-10 cm fra kassens bund af nogle hvide stængler... De minder lidt om hvide asparges - sprøde og nemt ved at knække. Nederst har de en ansats til et løg. Jeg gætter på det er tulipanens måde at forsøge at komme længere ned i jorden på? En strategi som altså ikke lykkedes, for under jorden var der jo blot flamingo. Men hvo...

Da jeg i efteråret rodede rundt i det lange bed, var der adskillige løg der led under den operation. Dels gik den sirlige plan fløjten, dels var der da et par løg, der fik et hak af spaden - collateral damage, kan man vel kalde det. Men, men - en del tulipaner har da overlevet og flere er kommet til! Årets nyhed er de hvide tulipaner, Purissima , i det nye, firkantede bed. De har en fin råhvid farve med lidt limegrønne strejf. De blomstrerede lidt før jeg ventede det - måske er dette hjørne lidt lunere end resten af haven, beskyttet for vestenvinden? Indtil videre er det den rosa/pink Cosmopolitan , der er kommet først i det store bed. Den lilla Purple Prince er lige i hælene...og den burde faktisk have været den første. Men alt med farve er velkommen lige nu, så det er helt ok. Alligevel kan man jo godt være lidt bekymret for om de lidt ranglede Cosmopolitan kan klare det, hvis der nu skulle blive almindeligt aprilvejr med kraftige regnbyger o...

Bliver det som man har planlagt? Se det er jo det spændende med at sætte løg!   Sidste år lavede jeg - for en gang skyld - en plan for hvordan der skulle sættes tulipanløg i staudebedet. Her forsøgte jeg at tage hensyn til blomstringstid, højde, placering og selvfølgelig farve. Det skal jo bla. også tilpasses til de stauder der bliver naboer, så tulipanerne ikke bliver dækket helt inden de når at blomstre. Foreløbigt er det faktisk gået rigtigt fint - der er en vis tilfredsstillelse ved at se de blomstrende, farvestrålende tulipaner for sit indre øje, når man lægger løgene i bar og sort jord - og så opleve hvordan billederne pludselig bliver til virkelighed! (Du kan læse om løglægningen her) Har valgt en frisk kombination af lilla, rosa/pink og hvid/lime - hvorfor spare på farven når vi endelig kan få lidt knald på? Sorterne er også valgt så blomstringen forskydes lidt: Først kommer de lilla Purple Prince - tidlig, ikke så høj plante, der bedre kan modstå det lidt ba...

Så er der kommet gang i tulipanerne igen!  Det er de tulipaner jeg satte i plantesækkene efter at dahliaerne var taget op. Frygtede de var gået til under "stormfloden" (havde problemer med stående vand i plantekasserne, som du kan læse om her ), men de har klaret det fint. Faktisk er de eneste med skader nogle som nåede at tørre ud... det med vand er en svær balancekunst her i foråret synes jeg! Det er tulipanen Toronto,  en lav tidlig sort, som udmærker sig ved at blomstre med flere hoveder - det øger jo succesraten betragteligt. Sådan så det ud da de blev sat i efteråret . Men nøj hvor jeg glæder mig til de andre tulipaner følger trop! De er lige ved at være der...

Jo, der er stadig liv i haven selvom vi nærmer os den første rigtige vintermåned. Hvidløgene har allerede skudt - er nu 10-15 cm høje. Er ikke sikker på det er en god ting? Tulipanerne i plantekasserne er også begyndt at titte frem. De er jo lagt i de gamle plantesække, så de ligger jo ikke så dybt - mon de klarer vinteren når er begyndt at spire? Men der er så også en del af "de gamle" der ikke vil give efter for kulden endnu: Et par hornvioler har bevaret optimismen og står og lyser op mod al den sorte jord. Mandstro har skudt igen efter jeg klippede den ned - og er vist mere blå end den var i sommer? New Dawn er virkelig en flittig rose - selv med det barske vejr her på disse kanter kommer den med nye knopper og de ser endda ud til at folde sig ud. Sidst - men ikke mindst - lavendel! Med duft og det hele - i november...fantastisk!

Fik lagt de fleste løg i lørdags - og det var heldigt nok, for om søndagen blev det sjask-øsende regnvejr. Nåede dog at få de sidste løg i jorden imellem dråberne. Startede med det store bed...langt og smalt. Her må man lige planlægge lidt for at få fordelt farver og løg på en passende måde. En måde som også forholder sig til at stauderne omkring løgende også skyder i vejret på samme tid. Derfor havde jeg brugt min oversigtsplan til at forsøge mig med forskellige sammensætninger. Er endt med at sætte hver sort i bløde, luftige grupper, som danner en kæde af forskellige farver ned gennem bedet. I ser oversigtsplanen en anden dag :). Jeg har valgt at forsøge mig med lilla Purple Prince, lyserød Cosmopolitan og hvid/grøn Snow Valley. Opdelte løgene i små pakker, så jeg havde styr på hvad der var hvad. Derefter fordelte jeg dem i bedet. Hvis man graver dem ned løbende, er det nemlig svært at huske hvor man har været...og svært at få fordelt løgene rigtigt. Herefter er det bare med at...

Noget af det spændende ved haver er jo den evige genskabelsesproces, årets gang. Noget af det der viser dette på skønneste vis er tulipaner. Specielt mine Toronto, som jeg med stor succes dyrkede i brugte plantesække sidste år. Da indholdet var visnet ned, kom tulipanerne i i stedet og det virkede fint: De stod i det flotteste flor i foråret. Nu har planterne så stået i sækkene og visnet ned. Skulle egentligt have været taget op og tørret for flere uger siden, men vejret og tiden har bare ikke været til det. Men her i lørdags skulle det være! Og ikke et øjeblik for tidligt! En del af løgene var allerede begyndt at rådne efter at have soppet i vand i flere uger med meget regn. (Note til mig selv: Læg dog sækkene et overdækket sted næste år!) Nu får de lov at tørre, tildækket med aviser - indtil de skal i jorden igen. Men vi skal lige have sommer først! Tulipanerne som de så ud i maj

Jeg synes næsten, at tulipaner er smukkest når de er lige ved at falde. Fuldt udsprungne, fuldt udfoldede, måske lidt slidte og flossede. I hvert fald er papegøjetulipaner virkelig flotte på dette stadie og man kan på ingen måde være i tvivl om hvor navnet kommer fra. Er de ikke fine? Det er lige før man tror, de snart breder vingerne ud og flyver deres vej, for det ER da næsten fjer de er prydet med. Men ak, det er jo snart ved at være sidste udkald for disse smukke kreationer - de er færdige i løbet af de næste dage. Men det har endnu engang været en nydelse at se på dem mens foråret foldede sig ud.

Så blev det tid til udskiftning af plantesækkene med tulipaner. Må sige det har været en succes! Sådan så det  ud da de blomstrede for fuld skrue. Blomstringen - og selv de grønne blade i marts måned - har været en fornøjelse. Men sækkene... de er f*¤#*#% grimme! Når de er så tydelige skyldes det, at kasserne også agerer ballast til pileskærmen, så den kan modstå den stride vestenvind fra havet. Og det kan den! Har ikke rokket sig en millimeter hele vinteren. Det skyldes at kasserne har bund, så kapillærkasserne tynger dem ned - meget effektivt. Men det betyder så også at sækkene er ekstra tydelige (hvorfor laver de ikke nogle sække der var lidt mere diskrete?). Men der kan dog gøres lidt - Pindstrups kapillærkasser er lidt lavere, så dem har vi investeret i. Nu er kasserne skiftet, den sydlige tilplantet med jordbær , den nordlige tilsået med radiser og ruccola. Og lidt mere diskrete kasser. Nu skal tulipanerne få lov at visne ned og hvile sig inden de skal i aktion igen n...

Det hjalp! De røde tulipaner er hermed udraderet (har fået tålt ophold blandt hortensiaerne). Nu er der igen mere harmoni i bedet. De lilla og røde tulipaner klædte bestemt ikke hinanden... De flotte Blue Parrot er ved at være på sit højeste nu og de er en fryd for øjet. Desuden holder de længe - og der er godt, for vi trænger til noget farve i alt det grønne.

Et forfærdeligt syn mødte mig da jeg kom til Ballum for nogle uger siden. 2/3 af tulipanerne i bedet var RØDE!!! De skulle alle være blå-lilla Blue Parrot - det er de så altså ikke... Det er formentlig dem fra sidste år... kan huske at jeg syntes de var lige lovligt rød-rosa i det. Men de var altså ikke SÅ røde (tror jeg). Godt nok blev de afbleget af solen - men alligevel... Det er en ommer. De skal op - enten i krukker næste år, eller under æbletræet. Har nu fabrikeret en række blå pinde jeg kan bruge til at markere hvor næste års batch af tulipaner skal lægges ned som erstatning for disse røde djævle. Nå, egentlig er de jo meget flotte... men væk skal de!