Løg-lækkeri!

Fik lagt de fleste løg i lørdags - og det var heldigt nok, for om søndagen blev det sjask-øsende regnvejr. Nåede dog at få de sidste løg i jorden imellem dråberne.

Startede med det store bed...langt og smalt. Her må man lige planlægge lidt for at få fordelt farver og løg på en passende måde. En måde som også forholder sig til at stauderne omkring løgende også skyder i vejret på samme tid. Derfor havde jeg brugt min oversigtsplan til at forsøge mig med forskellige sammensætninger. Er endt med at sætte hver sort i bløde, luftige grupper, som danner en kæde af forskellige farver ned gennem bedet. I ser oversigtsplanen en anden dag :). Jeg har valgt at forsøge mig med lilla Purple Prince, lyserød Cosmopolitan og hvid/grøn Snow Valley.

Opdelte løgene i små pakker, så jeg havde styr på hvad der var hvad. Derefter fordelte jeg dem i bedet. Hvis man graver dem ned løbende, er det nemlig svært at huske hvor man har været...og svært at få fordelt løgene rigtigt.

Herefter er det bare med at få dem gravet ned - jeg bruger en dipper og en planteske - fungerer godt når man skal ind mellem planterne, som står RET tæt i dette bed!

Fik også sat nogle Allium, som jeg håber kan give lidt liv i forkanten af bedet: Caeruleum og Roseum.




Fik også sat løg i dahlia-kasserne. Mange! Men de fleste er små sideløg, som jeg ikke tror giver blomster i denne omgang. Det er lys-røde Toronto, med flere hoveder. Se hvordan de så ud sidste år her.


Det blev også til lidt Tazettaer i en krukke - sorten Erlicheer glæder jeg mig til med dens store klaser af hvide blomster.


Kommentarer

  1. Det ser vel nok godt ud med alle de løg.
    Spændende at følge dit forår med alle de kræfter der er
    lagt i at få en smuk forårs have. Skal selv til at få løg i jorden, men
    der har været andet at gøre. Så det bliver i næste uge. Hvor skal dine krukker/kasser
    stå vinteren over?

    SvarSlet
    Svar
    1. Løg er jo en investering i forår ;-)
      Tror bestemt du har nogen tid at løbe på endnu mht at få dine løg i jorden med det milde efterår vi har haft hidtil.

      Krukker med løg kommer i skuret hvor de kan stå tilpas tørt indtil foråret. Kasserne kan jeg ikke flytte på, så de står hvor de står. Sidste år dækkede jeg dem med fiberdug - ved ikke om det gør nogen forskel. Men det virkede sidst, så nu tør jeg ikke andet!

      Slet
  2. Det bliver spændende at se hvordan din have kommer til at se ud til foråret med de mange ny løg.
    Jeg er i dag lige blevet færdig med at sætte 50 kg blandet tulipanløg.. kr 600,- købt på markedet i Brørup sidste fredag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig også!
      50 kg!? Hold da op! Bliver et smukt syn - og til en ret god pris synes jeg!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

Rhododendronhaven i Rens