Gå videre til hovedindholdet

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok?

Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den fine blå farve, vel? I et anfald af rørstrømsk kærlighed til alt levende, undlod jeg at kassere løgende, men gav dem en chance i et andet bed, under æbletræet. Selvfølgelig uholdbart. Sidste år gik jeg og prøvede at se om jeg kunne mobilisere nogle positive tanker om dem. Det lykkedes ikke. Jeg gik i det stile sind og håbede at de ville falde hurtigt, så haven igen kunne være ren og fri for "Den Forbudte Farve".

Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Så i år måtte de væk. Hver gang en tulipan har vist tegn på at være gået over til "Farven, hvis navn vi ikke nævner" er den blevet opereret ud af bedet med stor omhu. Desværre er bedet så tæt og løgene lagt så dybt, at operationen ikke er lykkedes hver gang.

Der er jo ikke plads til gravearbejde, så pælespaden måtte igang. Nogle stilke knækkede og løget dermed umuligt at fjerne i denne omgang. (Nu ved jeg hvordan lystfiskere har det...). Igen er hjertet løbet af med mig, og jeg har foreløbigt lagt dem til tørre...måske får de en chance i en potte næste år... måske...



Tidligere indlæg om kampen mod "Den Forbudte Farve":

http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rde-tulipaner-i-eksil.html
http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rdt-chok.html

Kommentarer

  1. nej nej nej, fy det er racisme.... med alderen vil du sikkert blive mere overbærende... jeg, f.eks. har nærmest holdt af mine røde urydbare Apeldoorn.... nu er det mest de gule der irriterer mig, eller rettere sammensætningen af dem - på en eller anden måde har vi fået spredt dem til stort set alle bede i haven i løbet af de sidste fyrretyve år...... til næste år plukker jeg de gule og sætter dem i en vase, for egentlig kan jeg godt li' dem når de ikke er blandet med de røde

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er jo nok alligevel for blødsøden... "de forbudte" har jo tydeligvis fået lov at få chance på chance...mon ikke de også denne gang klarer den, og får en ny sæson i en potte? :-)
      Og mine røde endte også i en vase i år som dine gule kommer det næste år - så gjorde de lykke på den måde!

      Slet
    2. Hi Hi vi er egentlig ikke dårlige mennesker, når vi skal sige det selv, vel ?

      Slet
  2. Den farve bryder jeg mig heller ikke om. Kast de løg langt, langt væk. Måske skal du smide dem i skraldespanden. Det er i grunden underligt, at man kan have så meget imod en bestemt farve??

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er hardcore Elna! Kan nok ikke nænne det...men burde nok bruge energien på noget jeg har mere glæde af :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

DIY FOD TIL LYS FRA LIVINGBYHEART

Nu har jeg endelig fået leget med noget betonstøbning. Det er godt nok længe siden sidst - vi taler helt tilbage i studietiden. Men det er endt med et lille, overskueligt projekt: En fod til et lys! Nærmere bestemt til det fine lys fra LIVING BY HEART.

Og hvorfor så det? Jo, med til lyset fulgte et låg, lavet af en dåse ligesom selve lyset. Det er vældigt praktisk med sådan et, for lyset kan være svært at blæse ud når først der er kommet godt gang i det, og så kan låget kvæle flammen. Desuden er det en klar fordel, at det ikke bliver fuld af vand når det regner (jo, det gør det altså stadig engang imellem i Danmark...). Der kommer heller ikke insekter og andet snask ned i stearinen, når den er flydende.

Men sådan et lille låg af tyndt metal kan jo på ingen måde blive liggende her på vestkysten. Ikke uden at få en sten ovenpå som vægt, og det ser bare ikke smart ud. Det ved jeg så heller ikke om min løsning gør, men det ligger i hvert fald solidt på plads!

Nu står lyset i foden og det…

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…