Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok?
Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.
Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).
Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den fine blå farve, vel? I et anfald af rørstrømsk kærlighed til alt levende, undlod jeg at kassere løgende, men gav dem en chance i et andet bed, under æbletræet. Selvfølgelig uholdbart. Sidste år gik jeg og prøvede at se om jeg kunne mobilisere nogle positive tanker om dem. Det lykkedes ikke. Jeg gik i det stile sind og håbede at de ville falde hurtigt, så haven igen kunne være ren og fri for "Den Forbudte Farve".
Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Så i år måtte de væk. Hver gang en tulipan har vist tegn på at være gået over til "Farven, hvis navn vi ikke nævner" er den blevet opereret ud af bedet med stor omhu. Desværre er bedet så tæt og løgene lagt så dybt, at operationen ikke er lykkedes hver gang.
Der er jo ikke plads til gravearbejde, så pælespaden måtte igang. Nogle stilke knækkede og løget dermed umuligt at fjerne i denne omgang. (Nu ved jeg hvordan lystfiskere har det...). Igen er hjertet løbet af med mig, og jeg har foreløbigt lagt dem til tørre...måske får de en chance i en potte næste år... måske...
Tidligere indlæg om kampen mod "Den Forbudte Farve":
http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rde-tulipaner-i-eksil.html
http://havehjernen.blogspot.dk/2013/05/rdt-chok.html
nej nej nej, fy det er racisme.... med alderen vil du sikkert blive mere overbærende... jeg, f.eks. har nærmest holdt af mine røde urydbare Apeldoorn.... nu er det mest de gule der irriterer mig, eller rettere sammensætningen af dem - på en eller anden måde har vi fået spredt dem til stort set alle bede i haven i løbet af de sidste fyrretyve år...... til næste år plukker jeg de gule og sætter dem i en vase, for egentlig kan jeg godt li' dem når de ikke er blandet med de røde
SvarSletJeg er jo nok alligevel for blødsøden... "de forbudte" har jo tydeligvis fået lov at få chance på chance...mon ikke de også denne gang klarer den, og får en ny sæson i en potte? :-)
SletOg mine røde endte også i en vase i år som dine gule kommer det næste år - så gjorde de lykke på den måde!
Hi Hi vi er egentlig ikke dårlige mennesker, når vi skal sige det selv, vel ?
SletDen farve bryder jeg mig heller ikke om. Kast de løg langt, langt væk. Måske skal du smide dem i skraldespanden. Det er i grunden underligt, at man kan have så meget imod en bestemt farve??
SvarSletHilsen Elna
Du er hardcore Elna! Kan nok ikke nænne det...men burde nok bruge energien på noget jeg har mere glæde af :-)
Slet