Gå videre til hovedindholdet

Tulipanerne og Den Store Løgplan

Bliver det som man har planlagt? Se det er jo det spændende med at sætte løg! 
Sidste år lavede jeg - for en gang skyld - en plan for hvordan der skulle sættes tulipanløg i staudebedet. Her forsøgte jeg at tage hensyn til blomstringstid, højde, placering og selvfølgelig farve. Det skal jo bla. også tilpasses til de stauder der bliver naboer, så tulipanerne ikke bliver dækket helt inden de når at blomstre.


Foreløbigt er det faktisk gået rigtigt fint - der er en vis tilfredsstillelse ved at se de blomstrende, farvestrålende tulipaner for sit indre øje, når man lægger løgene i bar og sort jord - og så opleve hvordan billederne pludselig bliver til virkelighed! (Du kan læse om løglægningen her)


Har valgt en frisk kombination af lilla, rosa/pink og hvid/lime - hvorfor spare på farven når vi endelig kan få lidt knald på? Sorterne er også valgt så blomstringen forskydes lidt: Først kommer de lilla Purple Prince - tidlig, ikke så høj plante, der bedre kan modstå det lidt barske vejr der kan være i tidlig forår. Lige herefter følger den rosa/pink Cosmopolitan, der er lidt højere og derfor først nu er ved at være klar til at folde sig ud. Sidst, men ikke mindst, den hvide/lime farvede Snow Walley, der stadig gemmer på sine kronblade.





Igen er nogle af de degenererede blå/lilla Blue Perrot dukket op i en forpjusket, rød udgave. Det er hermed konstateret at de kun holder form og farve i en enkelt sæson. Herefter falder de tilbage til et mere oprindeligt sæt gener. (Godt vi mennesker er mere stabile på det punkt, træls hvis vi skulle til at gå på knoerne igen...). Den slags autonome tulipaner tolereres selvfølgelig ikke i dette bed, så de bliver øjeblikkeligt hevet op og sendt på tålt ophold i bedet under æbletræet. Her pynter de da også ved at titte frem mellem hortensiaerne. 


Den Store Løgplan:

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Kvæder og kvædebrød

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der.

Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød.

Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag.


















Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven og kvædens store indhol…