Gå videre til hovedindholdet

Liv derude

Jo, der er stadig liv i haven selvom vi nærmer os den første rigtige vintermåned. Hvidløgene har allerede skudt - er nu 10-15 cm høje. Er ikke sikker på det er en god ting?


Tulipanerne i plantekasserne er også begyndt at titte frem. De er jo lagt i de gamle plantesække, så de ligger jo ikke så dybt - mon de klarer vinteren når er begyndt at spire?

























Men der er så også en del af "de gamle" der ikke vil give efter for kulden endnu: Et par hornvioler har bevaret optimismen og står og lyser op mod al den sorte jord.

























Mandstro har skudt igen efter jeg klippede den ned - og er vist mere blå end den var i sommer?

























New Dawn er virkelig en flittig rose - selv med det barske vejr her på disse kanter kommer den med nye knopper og de ser endda ud til at folde sig ud.

























Sidst - men ikke mindst - lavendel! Med duft og det hele - i november...fantastisk!









Kommentarer

  1. Hvidløgene skal nok klare sig. Jeg er mere imponeret over at se en lavendel i blomst i november måned!

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du har ret mht hvidløgene... :-)

      Slet
  2. Dejligt med livstegn af forskellig art derude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Man glemmer nogle gange at meget jo ikke dør, men blot går ned på vågeblus!

      Slet
  3. Hej Henrik.Det er det varme efterår der gør at der stadig er gang i den i haven.
    Imponerende rose.Har også et par stedmoder i blomst endnu.
    Hilsen Jette(mit lille gods)

    SvarSlet
  4. Hej Jette
    Det varme vejr er jo heldigvis ikke kun kommet planterne til gode, men også os mennesker :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …