Gå videre til hovedindholdet

Kvan

For et par år siden havde vi en kvan (Angelica archangelica). Den stod under æbletræet og gjorde ikke meget væsen af sig det første år - men år 2 tog fanden ved den og den blomstrede med en imponerende krone af flotte skærme. Og så døde den! Vi lærte så, at det er den naturlige cyklus for en kvan...men vi havde ikke været så kvikke at gemme frø fra planten - vi havde kun høstet stængler til snaps (en meget aromatisk en af slagsen!). Så nu var den altså borte...indtil der her i foråret dukkede en lille plante op, som jeg længe ikke kunne bestemme om var en skvalderkål eller en kvan. Planten blev pottet og sat i 'karantæne' intil den var en meter høj - så var jeg ikke længere i tvivl, det måtte være en kvan!

Nu står den under æbletræet - og hvis ellers sneglene kunne lade den være, kan den få lov at vokse her. Og levere råvare til snaps.



Men vi har heldigvis også fået nogle frø at arbejde videre med. Dem fik vi da vi var på Hirtshals Museum for at blive klogere på bjesk - det ved de alt om her. De laver selv essenser, som man kan få hældt på sin medbragte Brøndum, og mange af de planter de bruger avler de selv i haven - bla. kvan. Museumsdamen var så venlig at give os en skærm med, så nu er de næste mange generationer af kvan sikret!
Frø fra Hirtshals Museum
Opskrift på kryddersnaps: Til essens til snaps 1 del blade med lidt stængel af 2. årsplanter til 10 dele Brøndum/vodka. Trækker 5-10 dage inden filtrering.
Man kan også bruge roden; her er forholdet 1 del rod i skiver til 3 dele alkohol.

Fortyndes ca. 1:10

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…