Gå videre til hovedindholdet

Havens urter

Urtebedet i april

Urtebedet i april - siveslangerne er næsten dækket om sommeren.
Samme bed her i slutningen af maj

Samme bed her i slutningen af maj - oreganoen er eksploderet!

Hele urtebedet

Den del af staudebedet der støder op til skuret er vores 'nyttehave'. Her vokser krydderurterne og lidt bønner/salatærter, hvidløg, etageløg og asparges. Aspargesene er sat i år (havde en enkelt sidste år, er nu suppleret med 10 planter). De skal helst ikke høstes af de første 2 år - så vi må vente på asparges til 2014... Hvidløgene er også først sat her i foråret, så dem forventer jeg ikke det store udbytte af i år.

Vi har flere slags timian, især citrontimianen er god, bla. til snaps. Purløgene er sat i bundter og høstes ét bundt af gangen. På den måde undgår man de kedelige 'stubbe' ind i mellem. Vi har også flere slags mynte: Mentha Peperita, Mexikansk Mynte (nysået) og en anden stærk slags der ligner estragon og sender rodsud i alle retninger! Der er også rigtig estragon, salvie , oregano, løvstikke. Alt sammen noget der har overvintret i flere år nu. Vores rosmarin blev sat i potte sidste efterår og boede i bryggerset - det kommer den også i år. Persille er købt og sat ud både her og i plantekasser. Dilden har indtil nu ikke rigtigt villet lykkes i denne have...har forsøgt alt. I år er der dog håb der er i hvert fald masser af små planter (af sorten Pikant) og jeg har eftersået med en ny sort, 'Elefant', der skulle blive 120 cm høj og blomstre sent. Lige hvad jeg har søgt!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…