Opslag

Viser opslag med etiketten asparges

Asparges = forår!

Billede
Første høst af asparges er altid forbundet med stor nydelse. Ikke kun fordi de smager godt (de smager faktisk FANTASTISK!), men også fordi jeg altid forbinder det med sol og sommer, lune aftner på terrassen, grillduft i luften og kølig hvidvin. Vi er der ikke helt endnu - men man kunne bestemt godt have troet vi var en måned længere fremme hvis vi dømmer ud fra vejret denne weekend. Så sæt tænder i foråret!

Juledekoration 2012

Billede
Så har der været gang i julemandens juledekorationsværksted! Inge har leveret en dejlig kasse med diverse afklip af Kristtjørn, Buskbom og en masse andet guf. Selv har jeg gemt noget gran. Og så med stor fornøjelse brugt af høst fra haven: Asparges, Hortensia, Mandstro, Astilbe, Kugletidsel, Sct Hansurt og ikke mindst lavendel (årets hit!)

Haven i oktober

Billede
Her lidt opdate: Vi har høstet æblene - her i sidste omgange var der hele 5 stk! Til gengæld har et af træerne kvitteret med blomster - hvem sagde global opvarmning? Her i efterårsferien er der blevet ryddet op i urtebedet - den store staudeflytning og nedlægning af løg må vente, for der er stadig fuld knald på planterne og stadig masser af blomster. Så hvem kan nænne at klippe det ned og grave op? Forårsblomst i oktober   Bredbladet persille (nederst) - flyttet til vinteropbevaring fra plantesæk til bedet. Ovenover ses dilden, der langt om længe fik liv.   Sanering af bed: Løvstikken er der kun en 1/3 tilbage af. Resten har fået et nyt hjem hos Christa. Det samme har den russiske estragon. Den franske estragon fra Mikael har nu fået mere plads at vokse på. Mynten fra Mikael er blevet sat i bur, som flere af de andre mynter - den viste sig at have en voldsom lang rod gennem hele bedet- det stopper nu! De to rosmarin er blevet sat i potter og vil tilbringe vinteren

Havens urter

Billede
Urtebedet i april Urtebedet i april - siveslangerne er næsten dækket om sommeren. Samme bed her i slutningen af maj Samme bed her i slutningen af maj - oreganoen er eksploderet! Hele urtebedet Den del af staudebedet der støder op til skuret er vores 'nyttehave'. Her vokser krydderurterne og lidt bønner/salatærter, hvidløg, etageløg og asparges. Aspargesene er sat i år (havde en enkelt sidste år, er nu suppleret med 10 planter). De skal helst ikke høstes af de første 2 år - så vi må vente på asparges til 2014... Hvidløgene er også først sat her i foråret, så dem forventer jeg ikke det store udbytte af i år. Vi har flere slags timian, især citrontimianen er god, bla. til snaps. Purløgene er sat i bundter og høstes ét bundt af gangen. På den måde undgår man de kedelige 'stubbe' ind i mellem. Vi har også flere slags mynte: Mentha Peperita, Mexikansk Mynte (nysået) og en anden stærk slags der ligner estragon og sender rodsud i alle retninger! Der er