HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

HAVEREPORTAGER I disse år bliver der skabt en hel ny bydel i Aarhus. Som i mange andre byer er man i gang med at forvandle havneområdet fra containerhavn til boligområde. Mens det står på, er det en forunderlig blanding af dyre, mondæne lejligheder, byggepladser, murbrokker, en strandbar, tomme oplagsområder - og så en have! En have, der har fået plads, så længe alt dette står på. Velkommen til Ø-Haven.

HAVEREPORTAGER Lige i udkanten af Odder ligger der en økologisk have - fra før det blev moderne. En have, hvor videndeling og fællesskab altid har været drivkraften, og nu ligger den der som den mest naturlige ting i verden og minder os om, at der gik noget og nogen forud for de byhaver, folkehaver og bugnende hylder i supermarkedet med Ø-mærkede varer, som vi i dag regner som en selvfølge.

Der findes mennesker derude, som er så dedikerede, at man bare må falde på næsen i dyb beundring. De brænder for det de laver og giver gavmildt ud af deres engagement, viden og erfaringer. Sådan nogle er Lone Landmand og Søren Sørøver. De laver dansk vin. Og vi snakker RIGTIG dansk vin. Virkelig lækker vin i topklasse af druer og æbler fra deres gård i østjylland. Og det er ikke bare en gård. Det er en ØKOLOGISK gård. Og de laver ikke bare én slags vin - de producerer forskelligt, afhængigt af udfaldet af høsten. For man går jo ikke på kompromis med kvaliteten, vel? Og så laver de også lige en dansk GIN af æblepulpen og urter. Og så er de jo i øvrigt selvforsynede. Så der er gang i køkkenhaven, og drivhuset, svinestien, hønsegården, hos gederne og gæssene. Og så udvikler de madopskrifter. Lone har såmænd udgivet en kogebog - på Sørens eget forlag. Som også har udgivet Lone's 2 romaner. Og en debatbog om vores madvarer. Når de ikke lige deltager i diverse paneldebatter og radio...

HAVEREPORTAGE Ude i sommerlandet kan man af og til falde over små, uventede perler. Især når man har øje for haver. En af dem finder man ude i farvandet mellem Horsens fjord og Samsø. Her ligger den lille ø Endelave - og her har man en særlig besøgshave: En lægeurtehave!

HAVEDAGBOG Når man første gang bliver budt indenfor i et fremmed hjem, forsøger man uvilkårligt at danne sig et billede af de mennesker, der bor her. Sådan lidt Kender du typen-agtigt. Nogle gange opdager man nye sider af folk, man ellers troede, man kendte helt og aldeles, og andre gange tænker man: "Nå ja, sådan måtte der jo se ud!" Er det ikke lidt det samme med haver? Kan det ses, hvis man er et rodehoved, en nørd, et luksusdyr mv.? Nu kan du jo få nogle kig ind i min have, og så må vi så se, om du har regnet mig ud!

Som du måske har hørt ad andre kanaler, så kan du fremover også møde mig som en del af redaktionen på magasinet HAVEFOLKET. Jeg glæder mig rigtigt meget til at være en del af det univers, som jeg jo holder så meget af! Men jeg slipper selvfølgelig ikke bloggen her :-) Hvis ikke du kender HAVEFOLKET fra før, så vil jeg anbefale, at du lige svinger om magasinet. Det kan du nemlig gøre ganske gratis, for det er et online magasin som du kan læse kvit og frit! Det skrives af og for haveelskere i alle de afskygninger den slags nu kommer i. Så der er ingen dogmer her, men god plads til forskellighed.   Og giv endelig dit besyv med. Det fornøjelige ved HAVEFOLKET er, at du kan blande dig - faktisk må du MEGET gerne blande dig! Du skriver bare i kommentarfeltet ved de forskellige artikler.   Jeg har lavet en lille introduktion til min have til HAVEFOLKET's læsere - den kan du jo starte med at læse? Du finder min lille artikel her: "Kom indenfor - i Henriks have" ...

Det er varmt og dejligt i Danmark. Skønt for dem, der ikke sidder buret inde i et klimastyret kontor hele dagen (som mig). Skønt for dem, der ikke har 250 km at tilbagelægge med en vandkande til deres have (som mig). Jeg har gennem tiden gjort diverse foranstaltninger for at haven kan være uden mit opsyn i nogen tid. Helst kun en uge. Til nød 14 dage - herefter er det meget kritisk. Især når det, for engang skyld, ikke p..... ned fra oven i vores efterhånden ret klimaforandringsramte land. Svigerforældrene er mobiliseret og gør deres, for at holde væksterne våde om fødderne, men de gode mennesker har jo også selv et liv, der skal passes og kan ikke stå der i tide og utide og vande. Problemet er at jeg, i min naivitet, igen har sået nogle planter, som møjsommeligt er drevet frem på køkkenbordet og samtlige vindueskarme (hvorfor gør man den slags mod sig selv?!). En del er nu blevet eksporteret til haven og her møder de for alvor livets barske realiteter: Når ...