KOM INDENFOR - I HENRIKS HAVE - Artikel på Havefolket

HAVEDAGBOG

Når man første gang bliver budt indenfor i et fremmed hjem, forsøger man uvilkårligt at danne sig et billede af de mennesker, der bor her. Sådan lidt Kender du typen-agtigt. Nogle gange opdager man nye sider af folk, man ellers troede, man kendte helt og aldeles, og andre gange tænker man: "Nå ja, sådan måtte der jo se ud!" Er det ikke lidt det samme med haver? Kan det ses, hvis man er et rodehoved, en nørd, et luksusdyr mv.? Nu kan du jo få nogle kig ind i min have, og så må vi så se, om du har regnet mig ud!


TEKST & FOTO: HENRIK


Haven er en lille plet i den vestlige del af Jylland et par kilometer fra Vadehavet. Det er en byhave, og den væsentlige del udgøres af omkring 100 m2 bag huset. Stik mod syd og med det dejligste 180-grader vue ud over det flade, flade landskab. Afgrænsningen mod markerne udgøres af en række espalierede æbletræer. De blomstrende træer er en nydelse i sig selv i foråret, men de giver også en let diffus skygge, som man ikke ville få med fx en tæt hæk. Og så giver de faktisk overraskende megen frugt som en ekstra bonus.

På bagsiden af espalieret har jeg så et laaaaaaangt og smalt staudebed i hele havens længde. Jeg har valgt stauder, fordi der godt må ske noget forskelligt året igennem både mht. farver og former. Kunsten har været at få bedet til at se pænt ud både, når man er tæt på - og det er man altså i en lille have - og samtidig ikke alt for spraglet og uroligt, når man ser langs med bedet. Jeg forsøger også at få bedet til at se dybere ud, end det egentlig er, med nogle tricks, jeg har lært fra at arbejde med teater. Bedet er i gennemsnit kun ca. 90 cm bredt.

Huset og haven er oprindelig indrettet som en slags ældrebolig, dvs. så vedligeholdfrit som muligt. Løsningen var for havens vedkommende at lægge herregårdssten ud overalt. Nemt - men lidt kedeligt i længden. Derfor blev det lange bed til ved at tage nogle rækker belægningsten op og sætte dem som en kant i stedet. På samme måde er det firkantede bed kommet til. Kanten er sat med fliseklæber, og det har indtil nu fungeret rigtig fint og holdt godt på belægningen rundt om. Min frygt var, at de ville begynde at røre på sig, når mønsteret blev brudt, men de ligger fint plant. I baggrunden ses det gamle æbletræ, som jeg værner meget om. Det har været igennem en række år med kraftig beskæring, og det har givet træet fornyet kraft, og det ser sundt og frisk ud.

Langs gavlen mod øst er der et bed med akelejer, lavendler, stokroser samt allium og andre løgplanter. Men showstopperne er uden konkurrence de to bjergskovranker, der fylder det meste af muren med duftende blomster i foråret. Planen er at udskifte stativerne af stål og hegnstråd med en mere elegant løsning med et espalier af træ, så de kan få endnu mere plads at brede sig på - mon ikke det ville pynte?

Jeg har som sagt valgt, at stauder spiller hovedrollen i haven, og de skal kunne tåle lidt hvert: Salt fra havet, voldsom vind fra snart sagt alle retninger, bagende sol, dryp fra stråtaget, konkurrencen i de tætpakkede bede, og ikke mindst skal de kunne kapere den tunge, kompakte lerjord. Derfor er mit liv med denne have også ét langt udskillelsesløb, hvor de mindst egnede må bukke under og forsvinde. Nogle er jeg blevet så forelsket i, at jeg prøver at se bort fra deres åbenlyse mangler og kæmper for at få dem til at trives, men ligesom med anden kærlighed må man nogle gange se sandheden i øjnene og konstatere: Det skal bare ikke være os.

Nu har du så fået et kig indenfor. Og ligesom man kan opleve det i et fremmed hjem, når man snubler over snavsetøjet og den meterhøje opvask, så får du her i indblik i, hvordan haven også ser ud og har gjort det i nogen tid! Jeg har nemlig eksperimenteret lidt med forskellige opstillinger af havemøblerne, placering af grill og arbejdsbord og den slags, som der jo også gerne skal være plads til i en have. Når pladsen er sparsom, må man jo udnytte hver en centimeter. Planen er at pille yderligere sten op, så der kan etableres endnu et bed, et præriebed. 

Men det kræver lidt overvejelser, for dels er det et stort arbejde, dels vil det også være så godt som umuligt at få stenene til at ligge pænt igen, hvis man skulle fortryde. Så jeg har tegnet og tegnet, målt og mærket af. Og ikke mindst: jeg har lavet nogle prøveopstillinger, mock-ups, som det hedder i byggeverden, med diverse sten. Når man er faldet over den samme sten flere gange, ved man, at noget er galt, og så må man prøve noget andet.

Tak for besøget, og velkommen indenfor i min have en anden gang.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0