HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Årets sommer har budt på lidt af hvert rent vejrmæssigt, men ind imellem har det jo været ganske flot. En af sommerferien bedre dage førte mig forbi Johannes Larsen museet i Kerteminde. Det var første gang jeg besøgte stedet, men det bliver ikke den sidste. Skøn, skøn sommeroplevelse! Johannes Larsen var maler - og en af de mest markante blandt Fynbomalerne, der i 1900 årene dannede en pendant til Skagensmalernes koloni i Skagen. Ejendommen her huser hans atelier, bolig, nogle småbygninger, en ny udstillingsfløj, et "kaffehus", drivhuse og en pavillon. Det hele pakket ind i en have med et afslappet sommerhus-præg. Det hele er blevet bygget om og til igennem mange år, og der har ikke været en tydelig plan bag - andet end at friholde en næsten parkagtig kerne med grønne plæner og spredte bede og fritstående, lidt eksotiske træer. Herfra er der flotte kik ud over Kerteminde Bugt og Storebælt, som man kan nyde fra siddepladser rundt omkring. Men man skal jo også indenfo...

Blomstrende gulerødder er en fantastisk ting! Jeg har haft glæde af dem før - men forudsætningen er (som med alle 2-årige) at man husker at få nogle planter til at overvintre ind i deres sidste leveår, hvor de smukke blomsterskærme dannes.   J eg har ingen køkkenhave, men jeg har med succes plantet toppe af gulerødder købt i supermarkedets grøntsagsafdeling. Altså madaffald. Men sidste år fik jeg ikke sat nogen i jorden. Måtte nøjes med at sætte gamle rødder her i foråret, og de er altså ikke rigtigt blevet til noget. T ænk at gulerødder kan blive til så fine planter! De afblomstrede frøstande er også rigtigt gode i buketter - og kan sagtens tørres og blive brugt til julens dekorationer.

Det er blevet til et hyggeligt besøg hos Fru Pedersens Have  i Vemb her i min sommerferie, på trods af et vådt, vådt dansk sommervejr . I disse uger er jeg på sommervisit rundt om i landet. Vejret har såmænd været ok, men af og til også trukket lidt rigeligt på min overbærenhed. Især når muligheden har været der for at få lidt havebesøg med ind i dagsprogrammet. Sidste weekend lykkedes det lige netop at få besøgt Fru Pedersens Have - og Fru Pedersen! - ind imellem bygerne. De fleste haver er mest indbydende i solskin, men i denne have er der jo så meget at se på og opdage, at man hurtigt glemmer regndråberne. Haven er et slaraffenland af forskellige tableauer og iscenesatte kig, især med en forkærlighed for det romantiske islæt. Det slår ikke mindst igennem i skurvognen og den lille hytte, som udlejes til Bed & Breakfast. Det er en stor landbohave, så der er god plads at boltre sig på og det er tydeligt er Fru Pedersen nyder at lege og eksperimentere med at kr...

Der er haver som er så kendte og gennemfotograferede, at man synes man kender hver en krog og hver en plante. Sådan en have har Claus Dalby. For et par ugers siden var jeg så heldig at få lov at komme indenfor i haven sammen med en række andre haveglade mennesker, og jeg må sige, at selv om jeg syntes jeg kendte haven så godt, så er det alligevel noget helt, helt andet at se den i virkeligheden! Indtrykkene er stadig ved at bundfælde sig, for jeg forsøgte selvfølgelig at suge til mig med hver en pore i kroppen. Men det lader sig jo ikke gøre at tage alt ind på et par timer - mængden af detaljer er ganske enkelt for stor. Jeg har skudt så mange billeder som jeg kunne, for at støtte hukommelsen, men de er altså en sølle erstatning for det øjet og hjernen opfatter. Ja, kroppen i det hele taget. Jeg var særligt interesseret i at få en fornemmelse for skala - dimensionerne på de enkelte haverum og se hvordan Dalby har brugt hække til at ramme disse rum ind. Selve haven er stor - det...

Vi har nu passeret Sct. Hans og det er vist tid til en lille status på havens tilstand. Den har det såmænd godt!   Og så er der næsten ingen snegle (heller ikke dræbersnegle) - stort mysterium.  Strategien med at holde ukrudt ude, ved at holde bedet tæt, ser ud til at virke - har stort set ikke luget i år.   Synes det lange bed har artet godt sig ovenpå operation staudeflytning i efteråret, og jeg tror jeg har ramt rigtigt, da jeg valgte at samle de enkelte plantesorter noget mere. Man kunne nok stramme skruen en tand mere, men jeg vil nu gerne, at der er noget der blomstrer sommeren igennem i alle partier. Enkelte planter er gået tabt - de er nu erstattet af nye. Nogle er også blevet flyttet lidt på igen...man kan jo ikke lade være! Det er lykkedes at få en god bestand af Fingerbøl i år. De står vældigt godt til sådan en kornmark - ren Morten Korch. Billedet yder ikke retfærdighed til den frodighed der er. Det ser altså heller ikke så rodet ud i vir...

I de sidste mange år har der været opført et egnsspil i Tønder Kommune, hvor lokale kræfter opfører et spil med udgangspunkt i egnens historie. Handlingen har relation til stedet hvor stykket opføres - og i år lagde Schackenborg bygninger til som kulisse. Jeg benyttede lejligheden til lige at skridte omgivelserne af... det er jo ikke hver dag man kommer på denne side af lågen! Den del af haven - eller skulle man sige parken?- der var tilgængelig, var den østlige del, der er bygget op omkring en akse der udgår fra slottets smukke, barokke indgangsparti til en gitterlåge, der afslutter anlægget mod øst. Aksen markeres af meterhøje klippede, cylinderformede taks og en bort på hver side med stauder og roser. "Indbyggede" fakler slår takten an langs bedene. Langs den ene side ses et rektangulært bassin, men ellers er anlægget helt enkelt og uden særlige elementer. En undtagelse herfra er et fint drivhus, der læner sig op af den lange bygning, der flankerer aksen mod no...

Så flyttede solsortens teenagere hjemmefra! Og efterlod en gave til værten: en gang rengøring af skuret - for selvfølgelig endte det med en overskidning af hele hytten. Formentlig fra den sidste efternøler, der ikke rigtigt kunne få luft under vingerne... Begge forældre har sørget for at de fik rigelig med næring - men hannen var noget af en tøsedreng, og flaksede væk når man nærmede sig. Der er trangt i det lille hjem. Tak for husly - de søde små har efterladt en række minder...