Gulerodens 2. liv
Blomstrende gulerødder er en fantastisk ting! Jeg har haft glæde af dem før - men forudsætningen er (som med alle 2-årige) at man husker at få nogle planter til at overvintre ind i deres sidste leveår, hvor de smukke blomsterskærme dannes.
Jeg har ingen køkkenhave, men jeg har med succes plantet toppe af gulerødder købt i supermarkedets grøntsagsafdeling. Altså madaffald. Men sidste år fik jeg ikke sat nogen i jorden. Måtte nøjes med at sætte gamle rødder her i foråret, og de er altså ikke rigtigt blevet til noget.
Tænk at gulerødder kan blive til så fine planter! De afblomstrede frøstande er også rigtigt gode i buketter - og kan sagtens tørres og blive brugt til julens dekorationer.
Jeg har ingen køkkenhave, men jeg har med succes plantet toppe af gulerødder købt i supermarkedets grøntsagsafdeling. Altså madaffald. Men sidste år fik jeg ikke sat nogen i jorden. Måtte nøjes med at sætte gamle rødder her i foråret, og de er altså ikke rigtigt blevet til noget.
Tænk at gulerødder kan blive til så fine planter! De afblomstrede frøstande er også rigtigt gode i buketter - og kan sagtens tørres og blive brugt til julens dekorationer.
Jeg har også sat toppe fra indkøbte gulerødder i mit hvide bed i år - men de fleste er blevet spist! Til gengæld har jeg været på rov i grøftekanten og gravet vild gulerod op og plantet - og de er også rigtig, rigtig fine! Jeg er lidt spændt på, hvordan de arter sig i et bed, men det må tiden vise. Jeg viser dem netop på min blog i dag.
SvarSletMeget smukke skærme på den vilde gulerod! Som jeg skriver i min kommentar på din blog har jeg ikke alt for gode erfaringer med at få grøftekanten til at vokse hos mig. Men det skulle måske forsøges igen :)
SletSommerhilsen fra Henrik Havehjerne
Jeg har også prøvet at plante vild gulerod, men desværre vil de ikke bo i min have. Skærmene er bare fantastiske, vi har en hel mark lidt herfra, hvor de blomstrer overdådigt.
SvarSletJa, skærmene er skønne! Her er de dog afblomstret ser det ud til. Jeg har heller ikke haft succes med at få dem til at vokse hos mig.
SletHilsen Henrik Havehjerne