Gå videre til hovedindholdet

Gulerodens 2. liv

Blomstrende gulerødder er en fantastisk ting! Jeg har haft glæde af dem før - men forudsætningen er (som med alle 2-årige) at man husker at få nogle planter til at overvintre ind i deres sidste leveår, hvor de smukke blomsterskærme dannes. 


Jeg har ingen køkkenhave, men jeg har med succes plantet toppe af gulerødder købt i supermarkedets grøntsagsafdeling. Altså madaffald. Men sidste år fik jeg ikke sat nogen i jorden. Måtte nøjes med at sætte gamle rødder her i foråret, og de er altså ikke rigtigt blevet til noget.
Tænk at gulerødder kan blive til så fine planter! De afblomstrede frøstande er også rigtigt gode i buketter - og kan sagtens tørres og blive brugt til julens dekorationer.


Kommentarer

  1. Jeg har også sat toppe fra indkøbte gulerødder i mit hvide bed i år - men de fleste er blevet spist! Til gengæld har jeg været på rov i grøftekanten og gravet vild gulerod op og plantet - og de er også rigtig, rigtig fine! Jeg er lidt spændt på, hvordan de arter sig i et bed, men det må tiden vise. Jeg viser dem netop på min blog i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget smukke skærme på den vilde gulerod! Som jeg skriver i min kommentar på din blog har jeg ikke alt for gode erfaringer med at få grøftekanten til at vokse hos mig. Men det skulle måske forsøges igen :)
      Sommerhilsen fra Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Jeg har også prøvet at plante vild gulerod, men desværre vil de ikke bo i min have. Skærmene er bare fantastiske, vi har en hel mark lidt herfra, hvor de blomstrer overdådigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, skærmene er skønne! Her er de dog afblomstret ser det ud til. Jeg har heller ikke haft succes med at få dem til at vokse hos mig.
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…