Gå videre til hovedindholdet

Gulerodens 2. liv

Blomstrende gulerødder er en fantastisk ting! Jeg har haft glæde af dem før - men forudsætningen er (som med alle 2-årige) at man husker at få nogle planter til at overvintre ind i deres sidste leveår, hvor de smukke blomsterskærme dannes. 


Jeg har ingen køkkenhave, men jeg har med succes plantet toppe af gulerødder købt i supermarkedets grøntsagsafdeling. Altså madaffald. Men sidste år fik jeg ikke sat nogen i jorden. Måtte nøjes med at sætte gamle rødder her i foråret, og de er altså ikke rigtigt blevet til noget.
Tænk at gulerødder kan blive til så fine planter! De afblomstrede frøstande er også rigtigt gode i buketter - og kan sagtens tørres og blive brugt til julens dekorationer.


Kommentarer

  1. Jeg har også sat toppe fra indkøbte gulerødder i mit hvide bed i år - men de fleste er blevet spist! Til gengæld har jeg været på rov i grøftekanten og gravet vild gulerod op og plantet - og de er også rigtig, rigtig fine! Jeg er lidt spændt på, hvordan de arter sig i et bed, men det må tiden vise. Jeg viser dem netop på min blog i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget smukke skærme på den vilde gulerod! Som jeg skriver i min kommentar på din blog har jeg ikke alt for gode erfaringer med at få grøftekanten til at vokse hos mig. Men det skulle måske forsøges igen :)
      Sommerhilsen fra Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Jeg har også prøvet at plante vild gulerod, men desværre vil de ikke bo i min have. Skærmene er bare fantastiske, vi har en hel mark lidt herfra, hvor de blomstrer overdådigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, skærmene er skønne! Her er de dog afblomstret ser det ud til. Jeg har heller ikke haft succes med at få dem til at vokse hos mig.
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Kvæder og kvædebrød

Har altid elsket kvæder...også lang tid før jeg vidste hvad det var for noget. Kan huske hvordan jeg som barn stoppede et ganske bestemt sted på ruten hjem fra skole. For her var der et helt bed med japanske kvæder som sendte sin fine duft ud over fortovet og indfangede mig der.

Senere har jeg startet julen med at stå ved den tyrkiske grønthandler og nøje udvælge mig de største og flotteste kvæder, som i flere uger har fået lov at dufte i stuen fra et fad på bordet. Og så opdagede jeg at man jo kunne lave lækre spiselige ting af de forunderlige, gule frugter: Marmelade, gele og kvædebrød.

Kvæden er et lidt "busket" træ som i foråret kan vise en overdådighed af blomster (der er forskellige farver afhængig af sorten). Frugterne minder om gule æbler eller pærer i formen (igen afhængig af sorten) og er ofte dækket af et fint dunet lag.


















Man kan som sagt lave dejlige sager af kvæder. Kvædebrød er ret genialt, for her udnytter man både duften, smagen, farven og kvædens store indhol…

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …