Gå videre til hovedindholdet

Juni haven

Vi har nu passeret Sct. Hans og det er vist tid til en lille status på havens tilstand. Den har det såmænd godt!  Og så er der næsten ingen snegle (heller ikke dræbersnegle) - stort mysterium. 
Strategien med at holde ukrudt ude, ved at holde bedet tæt, ser ud til at virke - har stort set ikke luget i år.  
Synes det lange bed har artet godt sig ovenpå operation staudeflytning i efteråret, og jeg tror jeg har ramt rigtigt, da jeg valgte at samle de enkelte plantesorter noget mere. Man kunne nok stramme skruen en tand mere, men jeg vil nu gerne, at der er noget der blomstrer sommeren igennem i alle partier.
Enkelte planter er gået tabt - de er nu erstattet af nye. Nogle er også blevet flyttet lidt på igen...man kan jo ikke lade være!

Det er lykkedes at få en god bestand af Fingerbøl i år. De står vældigt godt til sådan en kornmark - ren Morten Korch. Billedet yder ikke retfærdighed til den frodighed der er. Det ser altså heller ikke så rodet ud i virkeligheden. Tro mig.

Violfrøstjernene imponerer som vanligt med deres enorme livskraft. De nye planter fra sidste år er skudt godt i luften, men kan dog ikke indhente de gamle kæmper i år.

Lupinerne bidrager også godt til det lidt vilde look. Har altid syntes de ser så eksotiske ud, men man finder vel dårligt en mere "bondsk" blomst end den?
De hvide Allium er godt på vej - deres første år, og et stort hit. Men jeg skal have fundet noget der kan dække de gule, halvvisne blade næste år...
Et tilbagevendende hit: Storkenæb, som igen i år vælter ud over kanten med de fine, blå blomster.
Dværgsyrenen er på sit sidste, men dufter stadig helt vidunderligt.

Kommentarer

  1. Staudebedet ser fint ud, ikke spor rodet :) Jeg er imponeret over dine store violfrøstjerner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sorten Elin - og de bliver nemt mere end 2 meter høje og med flotte mat-grønne blade.

      Slet
  2. Det er dejlige bede du viser, og jeg går selv efter samme model og finder meget lidt ukrudt. Det der kommer er nok fra min kompost som jeg ligger ud tidligt forår men det er nemt at fjerne da rødderne sidder lige i overfladen. Dværgsyren dufter nemlig helt forrygende. Min er lige afblomsret men heldigvis aflæst af jasminens.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
  3. Det er en enorm glæde og fornøjelse at se, når planlægning giver pote så og sige. Det lyder som om du er nået til samme erkendelse som jeg (efter at have læst Piet oudolf ) at plante i drifts eller mixed blocs. Det giver mere visuel harmoni.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hårde lærepenge... Og jeg burde som sagt nok ensrette endnu mere - men kan jeg nænne det?

      Slet
  4. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  6. Det ser vel nok forrygende ud, jeg skal til at rykke rundt efter samme model og håber at der er til næste år også er mindre ukrudt i mine bede :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan også være gaver blandt ukrudtet... men alligevel - rart at slippe for det meste!

      Slet
  7. Det ser hamrende flot ud og kolliderer overhovedet ikke med den Morten Korchske kornmark i baggrunden. Jeg kan kun anbefale dig at holde ukrudtet nede så godt du formår. Vores bede her på stedet er efterhånden blevet en tand for græssede og en smule mælkebøtteagtige, fordi markerne ligger lige udenfor haven og sender ukrudtsfrø ind over hegnet.

    Go sommer
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm, ja... det naturlige eng/grøftekant-agtige kan godt rykke LIDT for tæt på. Vil forsøge at holde stand!

      Også god sommer herfra

      Slet
  8. Hej Henrik - ville gerne sende dig en mail, men kan ikke finde din adresse ... Kan jeg lokke dig til at skrive til mig på lone.biehl@gmail.com, så skriver jeg tilbage til dig. Tak :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …