Gå videre til hovedindholdet

Hos Dalby

Der er haver som er så kendte og gennemfotograferede, at man synes man kender hver en krog og hver en plante. Sådan en have har Claus Dalby. For et par ugers siden var jeg så heldig at få lov at komme indenfor i haven sammen med en række andre haveglade mennesker, og jeg må sige, at selv om jeg syntes jeg kendte haven så godt, så er det alligevel noget helt, helt andet at se den i virkeligheden!


Indtrykkene er stadig ved at bundfælde sig, for jeg forsøgte selvfølgelig at suge til mig med hver en pore i kroppen. Men det lader sig jo ikke gøre at tage alt ind på et par timer - mængden af detaljer er ganske enkelt for stor. Jeg har skudt så mange billeder som jeg kunne, for at støtte hukommelsen, men de er altså en sølle erstatning for det øjet og hjernen opfatter. Ja, kroppen i det hele taget.
Jeg var særligt interesseret i at få en fornemmelse for skala - dimensionerne på de enkelte haverum og se hvordan Dalby har brugt hække til at ramme disse rum ind. Selve haven er stor - det er de færreste der har sådan en villahave at boltre sig på. Men jeg var overrasket over, at de enkelte rum i haven faktisk var mindre end jeg havde forventet. Jeg vil påstå, at de fleste af dem ville kunne gøres efter på en helt almindelig husgrund (altså enkeltvis!). Hvis man vel at mærke skrotter græsset og i stedet fylder masser af planter i rummet i stedet. Som i MASSER af planter!
Noget der gør haven til noget ganske særlig hænger nu også sammen med de mange, mange detaljer i form af elementer i haven. Urner, krukker, havemøbler og alt det andet, der også udgør et haverum. Her har Dalby jo et særligt talent for styling - noget jeg selv aldrig bliver særlig ferm til.
Jeg forstår stadig ikke, at det er muligt at dyrke SÅ mange planter, nærmest oven i hinanden. I min egen have står tingene også ret tæt, men jeg har netop derfor også oplevet, at planterne mistrives og slet og ret går ud hvis konkurrencen om plads og lys bliver for stor. Så det forbliver et mysterium hvorfor det lader sig gøre i Dalbys have - men det gør det.
Jeg vender tilbage med mere fra Dalbys have i et andet indlæg - nu vil jeg nøjes med at svælge lidt i blomster og den overflod der kendetegner denne have.


Kommentarer

  1. Hej Henrik
    - måske du slet ikke lagde mærke til de mange kasser med småplanter, der står klar til at erstatte de planter som går ud i haven på grund af pladsmangel? - og at de færreste stauder fremstod i udvokset tilstand- som Claus selv har udtrykt det: "de får jo ikke lov"? Claus planter og planter og omplanter og flytter i ét væk (gartnerne). Det er det som hele haven drejer sig om; at forny, forbedre, forandre og fornemme.
    så prop du bare dobbelt så mange planter ind på dit lille sted, - men vær klar til at plante nyt :-)

    bedste sommerhilsener
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld
      Dalby er jo tryllekunstner, så jeg er klar over at det er lidt af et illusionsnummer han har gang i. Jeg er nu glad for at have fået en have der i nogenlunde balance, så jeg slipper for at skulle skifte spillere ud hele tiden. Det er helt rart bare at kunne nøjes med at luge lidt og så ellers "se på" med en drink i hånden ;)

      Fortsat god sommer!

      Slet
  2. Hej Henrik, meget vise ord fra Kjeld, som jeg også selv har konstateret. Når man maler igen og igen på det samme lærred, så forsvinder noget, og andet, noget nyt træder frem. CD har et format og måske også formåden, som ingen anden privat havemand i DK. Oh ja tak for det, det et sgu da overmåde cool og et spark til janteloven. Men det er nok et Utopia. Selv jeg der er tabt til det sydfranske, kunne godt have en længere affære med CD's have...men jeg holder nu fast i min elskede, gør du det samme. I Frankrig dyrker vi også have i klitten, en helt anden genre. Men med de rette plantet og lidt jordkontrol et blomstrende paradis. Vores lille som jeres ligeså "Coin paradis".
    Henrik, Hils Otto

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      På denne plet har jeg - og nok også du - knap så gode odds som Dalby. Hans have har jo et mikroklima der nærmest et det optimale du kan opnå i danmark. Men selv på denne lille forblæste plet kan der laves små lommer, der bestemt kan være et blomstrende paradis, hvis man indordner sig under forholdene. Så bla. inspirationen fra det franske kystlandskab i de billeder man kunne se af din sommerlæsning på din blog - her er der da tips at få!
      God sommer fortsat! Henrik

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…

Kvædeflæsk

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter?


Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til... 
Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med håndmikseren (succes!) i s…

Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …