Gå videre til hovedindholdet

Johannes Larsen i Kerteminde

Årets sommer har budt på lidt af hvert rent vejrmæssigt, men ind imellem har det jo været ganske flot. En af sommerferien bedre dage førte mig forbi Johannes Larsen museet i Kerteminde. Det var første gang jeg besøgte stedet, men det bliver ikke den sidste. Skøn, skøn sommeroplevelse!


Johannes Larsen var maler - og en af de mest markante blandt Fynbomalerne, der i 1900 årene dannede en pendant til Skagensmalernes koloni i Skagen. Ejendommen her huser hans atelier, bolig, nogle småbygninger, en ny udstillingsfløj, et "kaffehus", drivhuse og en pavillon. Det hele pakket ind i en have med et afslappet sommerhus-præg.

Det hele er blevet bygget om og til igennem mange år, og der har ikke været en tydelig plan bag - andet end at friholde en næsten parkagtig kerne med grønne plæner og spredte bede og fritstående, lidt eksotiske træer. Herfra er der flotte kik ud over Kerteminde Bugt og Storebælt, som man kan nyde fra siddepladser rundt omkring. Men man skal jo også indenfor, og fra den fine loggia er der adgang til den bolig/atelier Hr. Larsen og frue fik tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, som mange nok kender fra hans arbejder i Skagen.

Stemningen er uhøjtidelig og hyggelig, og tonen slås bla. an af denne fornøjelige samling haveredskaber.


Det tidligere vaskehus og bryggeri er nu indrettet til et rummeligt kaffehus med lækre sandwich og kager. Er vejret til det kan man nyde maden udenfor og det er jo en særlig fornøjelse sådan en sommerdag!

I forlængelse af villaen finder man det ene væksthus - som bla. rummer en masse pelargonier. (Jo tak, jeg vil gerne have et drivhus...)
Det andet væksthus er placeret op ad loggiaens bagmur.
Museets nye udstillingsbygning gør sig ingen anstrengelser for at falde i med de øvrige bygningers Bedre Byggeskik. Men den falder alligevel godt ind i omgivelserne blandt de store gamle træer og rummer nogle gode udstillingsrum. Under mit besøg rummede de bla. en fantastisk udstilling af Thomas Kluge - se den hvis du kan!
Haven rummer også dette fine lysthus. Det fiffige ved det er, at der under det er en vinkælder, som man kommer ned i fra den modsatte side - snedigt!
I den fjerne ende af haven finder man dette, lidt oversete rum, omsluttet af en høj bøgehæk. Sådan en hæk gør sig bedst når den står helt knivskarp, men som så meget andet i haven virkede den en smule forsømt. Ikke i forfald, men der trænger til en let opstramning - haven og dens træer er jo nu vokset så langt fra udgangspunktet, at havens plan godt må gentænkes. Modsat bygninger kan det levende jo ikke fastfryses i et bestemt udtryk.
Hvor:
Johannes Larsen Museet
Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Web:
www.johanneslarsenmuseet.dk

Kommentarer

  1. Tak for rundvisningen - jeg føler mig bestemt fristet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - sikker på du vil nyde det!

      Slet
  2. Det er bestemt et sted jeg vil huske at besøge, næste gang jeg er på rundtur på fyn. Der ser dejligt ud :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt et dejligt sted - og så følger der jo god kunst med oven i købet!

      Slet
  3. Jeg er født og opvokset ikke langt der fra, men kom der først da min yngste søn for 15 år siden ønskede at se det, fordi han havde hørt om det i skolen.
    Desværre var jeg ikke haveinteresseret den gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt!
      Selv om du ikke var haveinteresseret er du nok blevet præget alligevel...vi påvirkes jo af alt vi ser :o)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…