Gå videre til hovedindholdet

Johannes Larsen i Kerteminde

Årets sommer har budt på lidt af hvert rent vejrmæssigt, men ind imellem har det jo været ganske flot. En af sommerferien bedre dage førte mig forbi Johannes Larsen museet i Kerteminde. Det var første gang jeg besøgte stedet, men det bliver ikke den sidste. Skøn, skøn sommeroplevelse!


Johannes Larsen var maler - og en af de mest markante blandt Fynbomalerne, der i 1900 årene dannede en pendant til Skagensmalernes koloni i Skagen. Ejendommen her huser hans atelier, bolig, nogle småbygninger, en ny udstillingsfløj, et "kaffehus", drivhuse og en pavillon. Det hele pakket ind i en have med et afslappet sommerhus-præg.

Det hele er blevet bygget om og til igennem mange år, og der har ikke været en tydelig plan bag - andet end at friholde en næsten parkagtig kerne med grønne plæner og spredte bede og fritstående, lidt eksotiske træer. Herfra er der flotte kik ud over Kerteminde Bugt og Storebælt, som man kan nyde fra siddepladser rundt omkring. Men man skal jo også indenfor, og fra den fine loggia er der adgang til den bolig/atelier Hr. Larsen og frue fik tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, som mange nok kender fra hans arbejder i Skagen.

Stemningen er uhøjtidelig og hyggelig, og tonen slås bla. an af denne fornøjelige samling haveredskaber.


Det tidligere vaskehus og bryggeri er nu indrettet til et rummeligt kaffehus med lækre sandwich og kager. Er vejret til det kan man nyde maden udenfor og det er jo en særlig fornøjelse sådan en sommerdag!

I forlængelse af villaen finder man det ene væksthus - som bla. rummer en masse pelargonier. (Jo tak, jeg vil gerne have et drivhus...)
Det andet væksthus er placeret op ad loggiaens bagmur.
Museets nye udstillingsbygning gør sig ingen anstrengelser for at falde i med de øvrige bygningers Bedre Byggeskik. Men den falder alligevel godt ind i omgivelserne blandt de store gamle træer og rummer nogle gode udstillingsrum. Under mit besøg rummede de bla. en fantastisk udstilling af Thomas Kluge - se den hvis du kan!
Haven rummer også dette fine lysthus. Det fiffige ved det er, at der under det er en vinkælder, som man kommer ned i fra den modsatte side - snedigt!
I den fjerne ende af haven finder man dette, lidt oversete rum, omsluttet af en høj bøgehæk. Sådan en hæk gør sig bedst når den står helt knivskarp, men som så meget andet i haven virkede den en smule forsømt. Ikke i forfald, men der trænger til en let opstramning - haven og dens træer er jo nu vokset så langt fra udgangspunktet, at havens plan godt må gentænkes. Modsat bygninger kan det levende jo ikke fastfryses i et bestemt udtryk.
Hvor:
Johannes Larsen Museet
Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Web:
www.johanneslarsenmuseet.dk

Kommentarer

  1. Tak for rundvisningen - jeg føler mig bestemt fristet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - sikker på du vil nyde det!

      Slet
  2. Det er bestemt et sted jeg vil huske at besøge, næste gang jeg er på rundtur på fyn. Der ser dejligt ud :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt et dejligt sted - og så følger der jo god kunst med oven i købet!

      Slet
  3. Jeg er født og opvokset ikke langt der fra, men kom der først da min yngste søn for 15 år siden ønskede at se det, fordi han havde hørt om det i skolen.
    Desværre var jeg ikke haveinteresseret den gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt!
      Selv om du ikke var haveinteresseret er du nok blevet præget alligevel...vi påvirkes jo af alt vi ser :o)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …