HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Der er haver som er så kendte og gennemfotograferede, at man synes man kender hver en krog og hver en plante. Sådan en have har Claus Dalby. For et par ugers siden var jeg så heldig at få lov at komme indenfor i haven sammen med en række andre haveglade mennesker, og jeg må sige, at selv om jeg syntes jeg kendte haven så godt, så er det alligevel noget helt, helt andet at se den i virkeligheden! Indtrykkene er stadig ved at bundfælde sig, for jeg forsøgte selvfølgelig at suge til mig med hver en pore i kroppen. Men det lader sig jo ikke gøre at tage alt ind på et par timer - mængden af detaljer er ganske enkelt for stor. Jeg har skudt så mange billeder som jeg kunne, for at støtte hukommelsen, men de er altså en sølle erstatning for det øjet og hjernen opfatter. Ja, kroppen i det hele taget. Jeg var særligt interesseret i at få en fornemmelse for skala - dimensionerne på de enkelte haverum og se hvordan Dalby har brugt hække til at ramme disse rum ind. Selve haven er stor - det...

Vi har nu passeret Sct. Hans og det er vist tid til en lille status på havens tilstand. Den har det såmænd godt!   Og så er der næsten ingen snegle (heller ikke dræbersnegle) - stort mysterium.  Strategien med at holde ukrudt ude, ved at holde bedet tæt, ser ud til at virke - har stort set ikke luget i år.   Synes det lange bed har artet godt sig ovenpå operation staudeflytning i efteråret, og jeg tror jeg har ramt rigtigt, da jeg valgte at samle de enkelte plantesorter noget mere. Man kunne nok stramme skruen en tand mere, men jeg vil nu gerne, at der er noget der blomstrer sommeren igennem i alle partier. Enkelte planter er gået tabt - de er nu erstattet af nye. Nogle er også blevet flyttet lidt på igen...man kan jo ikke lade være! Det er lykkedes at få en god bestand af Fingerbøl i år. De står vældigt godt til sådan en kornmark - ren Morten Korch. Billedet yder ikke retfærdighed til den frodighed der er. Det ser altså heller ikke så rodet ud i vir...

I de sidste mange år har der været opført et egnsspil i Tønder Kommune, hvor lokale kræfter opfører et spil med udgangspunkt i egnens historie. Handlingen har relation til stedet hvor stykket opføres - og i år lagde Schackenborg bygninger til som kulisse. Jeg benyttede lejligheden til lige at skridte omgivelserne af... det er jo ikke hver dag man kommer på denne side af lågen! Den del af haven - eller skulle man sige parken?- der var tilgængelig, var den østlige del, der er bygget op omkring en akse der udgår fra slottets smukke, barokke indgangsparti til en gitterlåge, der afslutter anlægget mod øst. Aksen markeres af meterhøje klippede, cylinderformede taks og en bort på hver side med stauder og roser. "Indbyggede" fakler slår takten an langs bedene. Langs den ene side ses et rektangulært bassin, men ellers er anlægget helt enkelt og uden særlige elementer. En undtagelse herfra er et fint drivhus, der læner sig op af den lange bygning, der flankerer aksen mod no...

Så flyttede solsortens teenagere hjemmefra! Og efterlod en gave til værten: en gang rengøring af skuret - for selvfølgelig endte det med en overskidning af hele hytten. Formentlig fra den sidste efternøler, der ikke rigtigt kunne få luft under vingerne... Begge forældre har sørget for at de fik rigelig med næring - men hannen var noget af en tøsedreng, og flaksede væk når man nærmede sig. Der er trangt i det lille hjem. Tak for husly - de søde små har efterladt en række minder...

Selvgjort er velgjort siger man... Der er vel ikke altid rigtigt, men sandt er det, at der er en særlig tilfredsstillelse i at se planter vokse frem, som man selv har sået. Særligt stort er det, når det så også har indebåret en del møje og besvær... Men nu kan vi glæde os over de ordentlige moppedrenge af nogle blomster som mine orientalske valmuer har kvitteret med. Kæmpe er de! Fint hvide med en mørk midte med de kendetegnende sorte markeringer i bunden af blomsten. Egentligt forbavsende stive i stilken og med robuste kronblade. Og altså kæmpe, kæmpe og en stor overraskelse når man sammenligner med blomsterkapslen.

Når man er en travl musvit-familie med huset fuld af skrigende unger er det da ok at ty til fast food engang imellem. Så selv om man ellers vil arbejde hårdt for at finde larver og andet godt og nærende, er det da klart at man også tager det lidt nemme engang imellem! Timers underholdning - sådan nogle små fyre kan man slet ikke lade være med at sidde og se på og nyde!

Vupti! Så var der pludselig en rede på en hylde inde i skuret! Og vupti - så var der også en solsort, der vagtsomt følger ens bevægelser for at tjekke om man er ven eller fjende. Og som ellers forsøger at gøre sig usynlig ved ikke så meget som at blinke med øjnene. Det er da også frækt af sådanne mennesker pludselig at dukke op når man ellers har haft hele skuret for sig selv i flere dage. Uden forstyrelser. Og nu: skramlen med potter og krukker og brænde og... Vi giver solsorten tålt ophold indtil videre og håber ungerne kommer ud renlige og velopdragne.