Gå videre til hovedindholdet

Solsort som BZ'er

Vupti! Så var der pludselig en rede på en hylde inde i skuret! Og vupti - så var der også en solsort, der vagtsomt følger ens bevægelser for at tjekke om man er ven eller fjende. Og som ellers forsøger at gøre sig usynlig ved ikke så meget som at blinke med øjnene.



Det er da også frækt af sådanne mennesker pludselig at dukke op når man ellers har haft hele skuret for sig selv i flere dage. Uden forstyrelser. Og nu: skramlen med potter og krukker og brænde og...

Vi giver solsorten tålt ophold indtil videre og håber ungerne kommer ud renlige og velopdragne.


Kommentarer

  1. Arhhh, men altså! Nu kan du desværre ikke klippe hække, det var vel nok ærgerligt, Henrik. ;;;-)
    Hvor er de smukke, æggene! Tak for kikket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej saksen får lov at ligge nogen tid endnu! Æggene er fine - men jeg får sådan en lyst til chokolade når jeg ser dem...

      Slet
  2. Hvor hyggeligt :-) De skider garanteret over det hele, inden de forlader etablissementet, men hvad gør det! Selvfølgelig skal solsortene have husly :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Forsøger mentalt at forberede mig på beskidningen ;-)

      Slet
  3. Har haft solsort i vores skur. Kan ikke anbefales. Det gik i HVID LORT. 3 unger. 2 kunne flyve og den sidste SKIDE.

    SvarSlet
    Svar
    1. 5 stk. unger er klar til beskidningen - foreløbigt holder de sig til reden, men det varer jo ikke længe inden de skal på vingerne...venter spændt!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …