Gå videre til hovedindholdet

Solsort som BZ'er

Vupti! Så var der pludselig en rede på en hylde inde i skuret! Og vupti - så var der også en solsort, der vagtsomt følger ens bevægelser for at tjekke om man er ven eller fjende. Og som ellers forsøger at gøre sig usynlig ved ikke så meget som at blinke med øjnene.



Det er da også frækt af sådanne mennesker pludselig at dukke op når man ellers har haft hele skuret for sig selv i flere dage. Uden forstyrelser. Og nu: skramlen med potter og krukker og brænde og...

Vi giver solsorten tålt ophold indtil videre og håber ungerne kommer ud renlige og velopdragne.


Kommentarer

  1. Arhhh, men altså! Nu kan du desværre ikke klippe hække, det var vel nok ærgerligt, Henrik. ;;;-)
    Hvor er de smukke, æggene! Tak for kikket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej saksen får lov at ligge nogen tid endnu! Æggene er fine - men jeg får sådan en lyst til chokolade når jeg ser dem...

      Slet
  2. Hvor hyggeligt :-) De skider garanteret over det hele, inden de forlader etablissementet, men hvad gør det! Selvfølgelig skal solsortene have husly :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Forsøger mentalt at forberede mig på beskidningen ;-)

      Slet
  3. Har haft solsort i vores skur. Kan ikke anbefales. Det gik i HVID LORT. 3 unger. 2 kunne flyve og den sidste SKIDE.

    SvarSlet
    Svar
    1. 5 stk. unger er klar til beskidningen - foreløbigt holder de sig til reden, men det varer jo ikke længe inden de skal på vingerne...venter spændt!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…