HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Tulipaner er godt nok nogle sære nogen! De er lidt utilregnelige synes jeg. Feks ved at de kan finde på at skifte farve - det har jeg prøvet. Eller at de ikke kommer overhovedet - det har jeg også prøvet. Eller at de kommer - men ikke sætter blomster - det har jeg også prøvet. Men hvad så med denne her: de sætter en lang rodstængel i stedet for at danne sideløg? Dén var ny! Det drejer sig om mine små Toronto, der som sædvanligt har stået vinteren over i plantekasserne og som sædvanligt har blomstret så gavmildt her i foråret. Men da det var tid til at hive dem op for at give plads til Klokkerankerne mødte der mig et underligt syn: Hele jordklumpen var hævet 5-10 cm fra kassens bund af nogle hvide stængler... De minder lidt om hvide asparges - sprøde og nemt ved at knække. Nederst har de en ansats til et løg. Jeg gætter på det er tulipanens måde at forsøge at komme længere ned i jorden på? En strategi som altså ikke lykkedes, for under jorden var der jo blot flamingo. Men hvo...

Gang på gang bliver man forundret over de flotte haver der gemmer sig rundt omkring landet. I lørdags var jeg på besøg i en af dem, nemlig Rodendronhaven i Rens. Vejret var ikke det bedste - men det kunne nu ikke ødelægge dagen! Haven er en privat villahave hos Tove og Jørgen Jørgensen, der bid for bid har omdannet hele grundet til en perlerække af surbundsbede. De viser gerne haven frem og deler ud af deres erfaringer, så det er ikke kun øjet, der bliver stimuleret ved et besøg. I tiden hvor de mange rhododendron og azaleaer blomster holder de åbent dagligt - men tjek deres hjemmeside for åbningstider. Noget man bemærker straks er de sirligt skårne kanter, der strammer det frodige grønne rum gevaldigt op. En disciplin jeg ALDRIG ville kunne have. Ifølge parret er det dog også her det meste havearbejde ligger - selve bedene er så tætte efterhånden, at det er begrænset hvor meget der skal luges der. Haven har nogle og 30 år på bagen, så der er også nogle velv...

I weekenden blev et af forårets projekter klart: et nyt arbejds- og plantebord til haven. Det blev rigtigt flot synes jeg - næsten for pænt til at stå ude. Men det skal det altså! Udgangspunktet har været 2 gamle IKEA bukke fra min studietid. De tjente mig gennem årene på Arkitektskolen, men har været forvist til pulterrummet i årevis. Nu kommer de i brug igen og det glæder mig! De har fået en gang træbeskyttelse i en "vejrbidt" tone som klæder huset godt samt nogle plastiksko, så de ikke trækker vand. Bordpladen består af terrasseplanker i ubehandlet lærk. De får lov at blive mærket af vejr og vind, og ikke mindst forventer jeg at brugen vil sætte sine spor - det bliver det kun smukkere af.

Da jeg i efteråret rodede rundt i det lange bed, var der adskillige løg der led under den operation. Dels gik den sirlige plan fløjten, dels var der da et par løg, der fik et hak af spaden - collateral damage, kan man vel kalde det. Men, men - en del tulipaner har da overlevet og flere er kommet til! Årets nyhed er de hvide tulipaner, Purissima , i det nye, firkantede bed. De har en fin råhvid farve med lidt limegrønne strejf. De blomstrerede lidt før jeg ventede det - måske er dette hjørne lidt lunere end resten af haven, beskyttet for vestenvinden? Indtil videre er det den rosa/pink Cosmopolitan , der er kommet først i det store bed. Den lilla Purple Prince er lige i hælene...og den burde faktisk have været den første. Men alt med farve er velkommen lige nu, så det er helt ok. Alligevel kan man jo godt være lidt bekymret for om de lidt ranglede Cosmopolitan kan klare det, hvis der nu skulle blive almindeligt aprilvejr med kraftige regnbyger o...

Noget der kan varme en jydes hjerte er, når noget er billigt. Det kan næsten kun overgås af noget der er gratis! Er man til den slags, er der masser af guld at hente i haven lige nu i form af små, selvsåede planter. Lige til at samle op! Stor var min glæde da jeg spottede fine små hornvioler mellem pigstenene langs huset. Også selv om de ikke repræsenterer nogen stor værdi, for man får dem jo næsten i nakken ved denne tid. Da jeg først rigtigt fik øje for det var der en hel del - faktisk nok til at fylde den krukke jeg havde hornvioler i sidste år. Den havde vi glæde af hele sommeren igennem. Farven på de små planter tyder på at de er fra frø der er kastet for nogle år siden, så jeg er spændt på om blomstringen bliver lige så flot som dem vi havde i sommer? De er blevet løftet forsigtigt ud mellem stenene i pigstenbelægningen - naturligvis med min uundværlige plantepind! Kristtornen ved siden af er i øvrigt også selvsået - en bonus fra noget pyntegrønt i krukkerne! Ve...

De kinesiske Sct Hansurt er blevet pottet om - de så så triste ud! Tænkte de manglede næring. Men så opdagede jeg disse små hvide krabater - først én, så én mere...der var mange! Hvide og ca. 1-1,5 cm lange og med en mørk plet ved hovedet. Ind til den bærbare for at Google. Efter lidt søgen er jeg kommet frem til at det nok er en slags snudebille... Overvejede om jeg skulle kassere hele molevitten - men jeg har i første omgang forsøgt mig med at skylle alt jorden af rødderne og rense potten. Måske naivt...kan forstå, at de der snudebiller er et trist bekendtskab, som nok skal bekæmpes med mere drastiske midler. Men åbenbart er det særligt planter i potter, der er udsatte og disse er de eneste pottede planter på denne side af huset, så jeg vil ikke forvente en stor spredning herfra. Igen: måske naivt... Men jeg tænker da på sidste sommers mystiske klip i mine Zinniaer i plantekasserne- måske jeg har fundet skurken?! Nogen der kan genkende larverne?

Næsten som juleaften! I påsken blev flere af potterne befriet fra deres vinterfrakke. De sidste måneder har de stået i læ i en krog som stive, hvide spøgelser, pakket ind i fiberdug. Grangrene har beskyttet mod de isnende vinde og blade har leveret foret, så planterne har haft det lunt og godt og beskyttet mod barfrost.  Men her i påsken slap tålmodigheden op - jeg måtte se hvordan de havde klaret sig. Og det ser ud til at være gået godt! Kunne måske godt have ventet et par uger - men der en risiko for at den lune indpakning kan udvikle sig til en yngleplads for råd og svampesygdomme når temperaturen stiger. De små blege skud har også godt af at få lidt sollys, så de ikke bliver svedet helt af når solen lige om lidt får rigtigt fat! Hører du sol? Kom bare! På billederne er det blåbærbusken der pakkes ud.