HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Et nyt år er taget i brug og der er allerede gang i den nye sæson. Vintergækkerne står med nikkende blomster i hækken og tulipanerne titter frem af jorden med saftigt grønne skud. Også indendøre er der grøde i det - mine hvidløg er begyndt at spire lystigt fra deres plads i en ranke på væggen! Det siger lidt om den livskraft der lige nu blot venter på at folde sig ud i det kommende forår!  Du kan se hvordan jeg fik flettet hvidløgsranken i juli måned her .

Havehjernen ønsker alle en glædelig jul - og glæder mig allerede til at dele og læse nye indlæg i det nye år!

Så blev det solhverv og nu kan vi se frem til lysere tider! Dejligt - og hvor er det fantastisk at det slet ikke kan mærkes at vi er SÅ tæt på foråret. Misforstå mig ikke - jeg elsker vinteren - men det er nu rart at den varer så kort tid som muligt. Derfor er det fantastisk at vi nu har lavet vores lille solhvervsritual: afbrændingen af sommerbuketten! Det er efterhånden en tradition at jeg i højsommeren laver en lille buket. Typisk af lyng, revling og mosepil som findes omkring sommerhuset på Rømø, hvor vi har holdt sommerferie i mange år efterhånden. Nu har vi så futtet den af i pejsen og dermed sagt farvel til sommeren og året 2014. Men også gjort os parat til noget nyt....bring it on!

NU er det snart jul for alvor! Der er ikke mange dage til at det kuliminerer og som sædvanligt har jeg lavet lidt juledekorationer. Eller...ikke helt som jeg plejer, for i år er de faktisk lavet for flere uger siden, og står nu klar i sommerhuset...og venter. De er noget mere enkle end de plejer, og næsten kun lavet af dele vi har samlet i haven eller naturen. Og ingen lys! Synes simpelthen det er for farligt, så de må stå ved siden af.

Der er julepynt - og så er der JULEPYNT! Det er længe siden jeg selv har klippet og flettet julehjerter og den slags - dels er vi ved at have nok af den slags, dels er der bare så lidt tid til det. Og så støder man jo også på nogle kunstnere, som bare er SÅ meget bedre til at få kreeret fine juleskatte end man selv er, som man kan købe pynten af - og sådan én er Jette Frölich. De sidste par år har hun bla. udstillet sine kollektioner på Schæffergården i Jægersborg og det gamle jagtslots sale danner de perfekte rammer til hendes fine, lette og delikate julestads. De seneste år er tingene blevet mere og mere raffinerede, i takt med at Frölich skærer mere og mere ind til benet. Hun er jo især kendt for hendes 3-dimentionelle elementer skåret ud i metalfolie og papir, og tidligere var hendes ting kendetegnet ved masser af små, små detaljer. Det er der stadig, men hun bestræber sig på at få figurerne designet så perfekt at øjet og hjernen selv tilføjer en masse detaljer. I øjebli...

Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter? Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til...  Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med hå...

Jeg anlagde et nyt bed her i foråret; nu skulle en del af terrassen ofres til fordel for mere jord og planter. Tror vist godt vi kan sige, at jeg ikke har fortrudt den beslutning et eneste sekund – måske kun at jeg ikke har gjort det for længe siden! Anledningen var egentlig, at der var nogle planter der fortjente lidt bedre placering – bl.a. i erkendelse af at alt efterhånden har vokset sig så tæt, at det begynder at blive en udfordring at få lys nok til alle planter. Desuden kunne vi godt udnytte pladsen bedre, så der var mulighed for lidt flere forskellige oplevelser i den lille have. Ud af de overvejelser opstod et firkantet bed i slutningen af maj måned foran det gamle æbletræ. Det har givet en rigtig fin krog hvor man naturligt søger hen for bare at sidde lidt – og bare kigge – lytte til fuglene – eller få en tår kaffe i morgensolen. Bedet er tænkt til primært at blive domineret af Solhat og Violfrøstjerner. Jeg synes de to klæder hinanden så godt: Solhattens svæven...