Gå videre til hovedindholdet

Hvidløgene skyder året igang

Et nyt år er taget i brug og der er allerede gang i den nye sæson. Vintergækkerne står med nikkende blomster i hækken og tulipanerne titter frem af jorden med saftigt grønne skud. Også indendøre er der grøde i det - mine hvidløg er begyndt at spire lystigt fra deres plads i en ranke på væggen! Det siger lidt om den livskraft der lige nu blot venter på at folde sig ud i det kommende forår! 



Du kan se hvordan jeg fik flettet hvidløgsranken i juli måned her.

Kommentarer

  1. Hej Henrik
    Jeg har aldrig haft held med hvidløg....de vil hverken det ene eller det andet.
    Hvad gør du?

    bedst
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld
      Tja...jeg gør egentlig ikke andet end at stikke fedene i jorden i det tidlige efterår...og så glemme alt om dem indtil toppene er ved at visne ned igen. Forsøger altid at få fat i de allerstørste fed at sætte - de skulle tilsvarende give store løg. Men jeg kan ikke sige med sikkerhed at det hænger sådan sammen, for jeg synes de varierer meget i størrelse alligevel. :)

      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
    2. tak for det Henrik....måske handler det bare om at jeg skal prøve at slappe lidt mere og ikke tage dem helt så alvorligt!? - Lidt gødning er de vel heller ikke kede af?

      hilsen Kjeld

      Slet
    3. - Alt har godt af gødning! Undtaget vasketøj og lagkage og måske et par andre ting :)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…