HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Dufte! Det er noget af det jeg savner ved havelivet i vinterhalvåret. Der er masser af dufte INDENDØRE - især i julen - men duftesansen bliver ikke stimuleret så meget UDENFOR. Men det begynder nu i takt med at træer og blomster så småt springer ud.   Lavendlerne har også fine skud og det plejer at være mit tegn til at nu skal de klippes ned. Jeg plejer at give dem en tæt barbering her i marts måned, det holder dem tætte og fyldt med de fantastiske, duftende blomster når vi kommer længere hen på sommeren. Faktisk plejer jeg at klippe dem temmeligt langt ned...i år slipper de med en lidt mere moderat studsning, for dele af dem er ret pressede af vinden der kommer susende om hushjørnet. Det tankevækkende at se hvor meget det påvirker væksten af selv sådan en robust plante som lavendel. Men mens man nu klipper løs så bliver man indhyllet i den skønneste duft af lavendlernes æteriske olier. Jeg måtte da bevare den duft lidt endnu, så jeg samlede afklippet med de mes...

Dahliaer. Hvor er de en kilde til mange glæder - og frustrationer. Store glæder når de overrasker med deres overdådige og nærmest dekadente blomstring. Og frustrationer når de skal klare sig igennem en dansk vinter med den helt rette opbevaring. Lige nu står den på frustrationer...i år er deres hvileophold ikke gået efter planen. Forsøgte mig i efteråret med en (troede jeg) ideel nedpakning i en gammel kapillærkasse. Frostsikker og med lufthuller til cirkulation. Men da jeg nu har hentet knoldene frem fra gemmerne må jeg konstatere at den løsning ikke skal gentages: flere af dem er rådnende, svampede klumper, der på ingen måde bliver til farvestrålende blomster. Nogensinde. Heldigvis har nogle overlevet. Og heldigvis har jeg nu haft et påskud til at investere i nye dahliaer. Og heldigvis er prisen jo efterhånden overkommelig... Dahliaer skal der i hvert fald være i haven i år! Så nu er alle knolde, gamle og nye, sat til "vækning" i plantemuld i skuret - vi tage...

Tænk at man ligefrem kan frygte at man ikke skulle få gjort vintersyslerne færdige i tide? Som feks at få beskåret hækken af Avnbøg?  Den stod egentlig så fint - men der skal jo være være noget at "klippe af", så jeg kunne se den var ved at være lige høj nok. Så af med knoppen på den! Sådan en beskåret hæk ser altså ret sølle ud - for ikke at sige ynkelig. Men hvis vejret fortsætter på denne måde er der jo snart blade på igen og så er den hurtigt lukket, grøn og fin. Men der var så også en fin lille overraskelse indeni: en lille fin solsorterede! Sådan én får da i hvert mig til at tænke på forår og glæder mig til der igen er et leben af fugle i haven...Faktisk har stæren også været forbi for at inspicere stærekasserne, så mon ikke der snart kommer gang i pipperiet?

Der er så dejligt med en planteskole i nærheden af hjemadressen. Ikke kun når man køber sig fattig i blomster, jord og grej, men også når man bare lige skal "ose" lidt. Sådan en har jeg fået - igen. Så tillad mig at gøre lidt reklame - det er så sjældent at der ÅBNER en planteskole/havecenter. I mit nabolag har der ligget en planteskole i mange, mange år - lige indtil sidste år hvor Plantekassen lukkede. Men heldigvis er Grønne Hjem åbnet med et nyt havecenter, som lover rigtigt godt. Alt er stort set revet ned og bygget op igen, så det hele er frisk og nyt, og heldigvis også forbedret på mange punkter. Glæder mig til at få slæbt lidt godt med hjem! Velkommen til! Du kan se deres tilbud og læse med om Grønne Hjem he r.

Endnu et tegn på at foråret er lige om hjørnet: Den årlige beskæring af æbletræet er blevet foretaget denne weekend. Svoger har trådt til med kyndigt håndelag og trænet blik for hvad der kan blive og hvad der bør ryge af. Æbletræet før beskæring Egentlig startede forberedelserne allerede i sensommeren, hvor grene der var "i vejen" blev dødsmærke t - med en snor. Snip, snip og et par intensive træk med saven - og væk var de! Æbletræet efter beskæring Efter sådan en tur minder træet lidt om et nyklippet får: det ser ret afpillet og bart ud. Men det må til i en lille have som denne og med et træ som har været hårdt ramt af kræftknuder. Det vil om et par måneder strutte af velvære og voksekraft og man vil hurtigt have glemt det lidt ynkelige syn man ser nu. Efter alle vanrisene er væk og der er ryddet ud i grenene ser træet lidt bart ud Afklippet er nu samlet i en nydelig bunke, klar til grenpladsen. Men nogle af skuddene har jeg sparet og hevet indend...

...for det er RIGTIGT svært ikke at forsøge at tage hul på havelivet. Vi ved jo hvordan det lige pludseligt går meget stærkt og hvordan der altid er et eller andet man ikke lige nåede. Så måske man kan forberede sig lidt? Det er jo stadig tidligt... men da frøpakken med Kæmpe Skælhoved, Cephalaria gigantea, dumpede ind ad døren, så blev jeg da nødt til at så dem. De er jo en af de stauder man kan så hele året - faktisk er jeg måske lidt sent ude? Nu er de i hvert fald sået i potter og sat på altanen. Har ikke haft Skælhoved før, men så den for nogle år siden i haven i Hune. Blev meget betaget af den, men fik ikke gjort mere ved det. Men så var der er en artikel i HAVEFOLKET der fristede her i vintermørket og der var ikke andet at gøre end lade sig lokke og bestille frø hjem. Nu er det så bare at vente...

Vi leder vist alle efter tegn på foråret? Og her i hækken gemmer der sig nogle små kække frækkerter, som nægter at lade sig styre af at kalenderen siger "vintermåned". Godt nok hedder de vintergækker, men for mig betyder de altså forår. Ja tak! Lyset er på vej og det er foråret og havelivet også.