HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Som lovet vil jeg også vise de mere farverige sider af Humlemagasinets have (park!) Lægger ud med en gentagelse af det første billede fra sidste indlæg. Men denne gang vil jeg henlede opmærksomheden på de flotte rafter med humle (naturligvis). De flankerer en sti kantet med lavendel og rækker med pæoner og dahlia. De første afblomstrede, de sidste endnu ikke startet! Vil - og kan - ikke remse plantenavnene op (de har som princip ikke planteskilte ved planterne!). Så det er vist bare at læne sig tilbage og lade billederne tale for sig selv. Som det vil fremgå er det stilmæssigt en lidt rodet affære. Desuden BEHØVEDE det ikke være så stort...der tilstræbes helt tydeligt en storladen gestus, som var det en have til et slot eller større herregård. Men det er slet ikke nødvendigt - der kunne skabes samme stemning på meget mindre areal og man ville ikke få følelsen af at der skal "fyldes ud" med "noget". Men det oser af skaberglæde og kærlighed til haver og blomster, ...

Her i sommer besøgte jeg Humlemagasinet på Fyn for at se deres have. Den viste sig nu at have dimensioner af en park - ganske imponerende, når man tænker på at det er etableret indenfor ganske få år. God inspiration for os, der stadig mangler at få råderum over en have, der kan rumme de fleste havedrømme: Man kan nå langt inden pensionen, så det kan nåes endnu! Denne have er struktureret af en række hække, der på fin vis danner rum. Og rum i rum. Som sådan er det næsten én stor opvisning i hvad man kan opnå med hække: Klippet i bløde, organiske former, stramt klippet som snorlige rammer om roser og andet godt; i klassiske, geometriske figurer som kegler og kugler; i cirkelslag og trimmet minutiøst som i Dronning Ingrids monogram. Og måske mest facinerende: klippet i form som arkitektoniske elementer: en hule eller levende pavillion; en port eller en bue. De fleste gængse planter er repræsenteret: bøg, taks, liguster, lavendel, buskbom.  Sidstnævnte desværre hårdt ramt af ...

En lille status...Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke tilfreds! Sidste år synes jeg bedet var blevet for rodet, så jeg samlede nogle af de markante planter i større grupper, f.eks. Kugletidslen. Den strategi synes jeg ikke har virket. Godt nok er der ikke en masse oveni hinanden, men til gengæld hakker grupperne bedet op i små dele. Det var jo  ikke meningen - skal netop opleves som én stor masse, med gentagelser, der giver en vis rytme. Udfordringen er jo at bedet er langt (17 meter) og smalt (fra omkring 80 cm i den ene ende til ca. 1,5 m i den anden). Så det skal både virke når man kigger på langs af det og når man ser lige ind i bedet. Derfor arbejder jeg med at få så meget dybde i bedet, ved at forstærke perspektivet så meget som muligt. Men det skal også bibrinnge en masse farve til haven - og det har manglet i år: Det er meget grønt i grønt. Godt nok mange forskellige strukturer i løvet, men ikke nok variation i farve. Og slet ikke nok i blomster! Det skylde...

Er jo ret optaget af at "gemme" sommerens dufte, smage og andre sanseindtryk, så når duften af lavendel rammer næseborene, kan jeg jo ikke lade være med forsøge at indfange den på forskellig vis. I år blev det i første omgang til lavendelsmåkager... De smagte... hvad skal vi kalde det? ...Specielt? Muligvis har jeg overdrevet det med lavendelen - i hvert fald mindede de mere om sæbe end småkager... Herefter har jeg begræset mig til kun at anvende dem udvortes. Ville lave en krans. Men tålmodigheden slap op, så det blev kun til en lysmanchet. Meget sød og velduftende!

Efter meget skiftende resultater med dahlia, må jeg konstatere at mit forsøg med plantekasser har givet bonus! Alle 6 stk. har klaret den fint (på nær noget sneglebid), alle har mange knopper, og de 5 har blomstret. Her i haven er alt typisk 14 bagefter resten af landet , så det er vist meget godt! Jeg har et lidt anstrengt forhold til alle de farver og faconer på dahlia og har bestemt forsøgt at udvise mådehold da de blev anskaffet... Alligevel er der ikke den store harmoni i det "bed" - løvfarve, højde, farver og typer stritter lidt i alle retninger. Alligevel er det en stor tilfredsstillelse at se dem skyde i højden og udfolde deres små-vulgære blomster, der ligner noget fra en tropisk regnskov - og ikke en forblæst lille vestkysthave! Bisty Snowflake Excentrique Dahlia har fået følgeskab af nogle Zinnia i år Også Kæmpe Jernurten har fået et par pladser her...De klæder ikke de dominerende dahlia...men giver dog lidt luftig lethed til arrangeme...

Familiens sommerhus er beliggende på en skøn naturgrund - som så mange sommerhuse. Og så er der vel ikke tale om en have, vel? Landskabet er præget af hedens jordfarver og granernes mørke grønne. "Natur" eller ej. Grunden er i hvert fald iscenesat som en have. Med adkomsten som en snoet sti der gradvist afslører huset på næsten japansk vis. Der er jo også andre blomster og træer når man kigger nærmere efter. Nogle tilføjet, som klitrosen og margueritter. Andre er de der hører hjemme i landskabet, men som nyder godt af ekstra læ omkring huset. Grunden møbleres også som en have, med siddepladser på særlige steder: med den gode udsigt, læ krogen. Som noget helt specielt: jernstolen placeret som en trone i lyngen. Og hængekøjen i skyggen!  Selv om det ser så ens ud det hele er der stoflighed i masservis når man ser nærmere efter: mos, lav og strå giver masser af forskellige strukturer og farver!