HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

3 år tog det. 3 år før pæonen blomstrede! (Kan i skrivende stund ikke huske navnet). Den blev ellers hjembragt fra planteskolen med fine, fyldte hoveder, som lovede godt. Men så skete der ligesom ikke mere. Har tænkt at den muligvis er fejlplaceret - ikke nok lys? Ikke nok næring? Men den skulle åbenbart bare have lidt tid til at finde sig til rette - nu tør jeg i hvert fald ikke pille ved den! Nu kunne det jo være fantastisk, hvis man have duft på det hersens internet, for den har en fantastisk en af slagsen. Ikke bedøvende, for man skal have snuden ganske tæt på for at kunne nyde den. Men så får man den ekstra dimension med. Som med så meget andet i haver, er skønheden og nydelsen flygtig. Det gælder også denne - den falder efter en uges tid.

Efter tulipanene faldt har der været lidt farveløst her hjemme på altanen - kun grønt i grønt. Nu er der så heldigvis små pletter med farve. SMÅ pletter! Men her på altanen kan man jo heldigvis sidde ganske tæt på og nyde de små blomster på kaprifolien, klematissen og sørme også snart husløget, der har sendt en strunk blomsterstand i vejret. Skal vist ud og shoppe nogle flere blomstrene planter... Forslag til planter der kan tåle vinden, tørken, bagende sol og dunkel skygge (på én gang vel at mærke) modtages gerne!

Eeeeeeelsker duften og smagen af kvan! Det ligner intet andet og har en frisk, meget parfumeret smag. Så den vil jeg jo gerne gemme på! Det gør jeg på snaps, men har længe villet prøve at kandisere kvan. Det er/var meget brugt i England til brød og kager - lidt ligesom sukat, men jeg har ikke set det til salg her i landet i mange år.  Andet steds på bloggen ligger der en opskrift jeg fandt på nettet. Jeg har tilladt mig at ændre i den, for jeg bryder mig ikke om at stængerne pudres med sukker til sidst. Og det var også en noget omstændig proces, som jeg slet, slet ikke har tålmodighed til. Så jeg har læst lidt på kandisering i almindelighed og kommet frem til denne metode, som giver et fint resultat: 3-4 stilke kvan (de øverste, tynde bliver lidt "træde" i det; de helt nederste "rør" koger nemt i smadder, så de ideelle er nok de mellemste - hvis det giver mening...) 1 spsk natron ½ liter vand -------- 1 dl sukker 1 dl vand 1. Rør natron ud i v

Gråvejr. Regn. MEGET regn. Så ikke den store havenydelse, selv om jeg har ventet på at komme i haven i flere uger. Men vil gerne give lidt status på hvordan det står til derude, her omkring Skt. Hans. Alt er vokset ENORMT hurtigt! Så hurtigt at enkelte planter ikke har klaret konkurrencen, ser det ud til. Mine Scabiose ser ud til at være væk/ikke synlige. Riddersporene gør heller ikke meget væsen af sig - men det kan måske komme...Men ellers grønt og frodigt, og primært kun ukrudt i urtehaven, hvor der også er mere bar jord. Og mellem fliserne. Og i gruset i indkørslen. Og nå ja, også lidt i potterne. Men det er heldigvis relativt nemt at fjerne når jorden er fugtig. Man skal bare derud i det våde og grå for at gøre det...

Der da sket noget i haven i mit fravær! F.eks. er mine dahlia i kapilærkasserne kommet godt i vejret. Der er knopper i flere af dem, så jeg forventer at de blomster indenfor de næste uger. Lykkes det tilfredsstillende bliver det herefter her, mine dahlia skal vokse og tulipanerne kan så overtage pladsen vinteren over. Fladbælgen er helt væk - desværre. Men har sat nogle Zinnia og Kæmpejernurt til at fylde hullerne. (Bemærk i øvrigt det fine cafe-sæt...med egenhændigt snedkereret sæde og bordplade! Det gamle træ var desværre rådnet og mørt, men vi synes ikke vi kunne finde nogle nye møbler vi kunne lide, så i stedet har vi altså gjort-det-selv. Og er meget tilfreds med resultatet!)

15. juni blev det så mit første besøg hos Kjeld Slot's Ellipsehaver på Djursland. Formentlig ikke det sidste... Det er et meget inspirerende sted, med masser af ideer og tanker om have, landskab, vejr og vind, farver og former. Vejret holdt sig flot og sommerligt i de timer vi tilbragte i haven, men dagen endte i tung regn og rusk - så jeg er taknemmelig for vores timing, så det minde vi har fra dagen ikke er blevet besudlet af ustadigt dansk klima... Havde været spændt på at se effekten af opdelingen af haven i mindre rum, adskilt af hække. Det er et tema, der altid har fascineret mig, og det var en stor oplevelse at se det gennemført så konsekvent. Det giver mulighed for mange haver i haven, med hver sin komposition, sit formål, farveholdning og stemning. Samtidigt  strammer det rummet op, så os der er forfaldne til stauder og sammenflydende beplantninger kan plante løs, men indenfor en ramme, der sikrer en vis stuktur og styring, så det ikke bliver alt for "rodet".

Stadig langt fra haven - og altanen. Men derfor kan man jo godt have haven i tankerne , ikk? Så på min tur gennem udstillingen Sculpture by the Sea i Aarhus, har jeg hele tiden set ting, der sagtens kunne give inspiration til måder at gribe haverum an på...selv om der er tale om skulptur/landart. Udstillingen er gratis og kan ses indtil 30. juni. Start besøget ved Tangkrogen og gå herfra (turen er på efter sigende på 8 km frem og tilbage). Eller tag turbåden enten ud eller hjem og spar lidt på fusserne... Læs mere om udstillingen/projektet her. Se f.eks. de kække lapper af kunstgræs: kan jeg sagtens se brugt i en have. Måske ved børns legested, hvor der hele tiden slides hårde, bare pletter? "Patchwork", Hannah Streefkerk Eller hvad med at integrere forskellige dagligdags kendte elementer, og sætte dem sammen - bogstaveligt talt - eller måske blot ved, som her, at binde ting sammen ved at give dem samme farve? "Your place 2013-1", Byeong Doo Moo

Puha, det er hårdt at være væk fra haven i længere tid - men sådan må det være af og til, der er jo trods alt andet i livet... Har i stedet trøstet mig ved at se billeder fra mine ynglingshaver. Og her er en af dem - min "genbo" Bernstorffparken. Berømt og berygtet som hundelufteparadis (og ja, læg dig ikke på græsset uden at se dig GODT for!!!).  Det er en stor park, der spænder fra en "vild", skovagtig del til den mest pussenussede rosenhave ved Dronning Louises Tehus. Ved søen er der store gamle rhododendron og ved det der tidligere var Bernstorffs Slots køkkenhave er der nu flotte espalierede æbletrær, formet på forskellig vis. Det var her jeg fik inspirationen til æblehegnet i Ballum.  Flere af de gamle drivhuse er bevarede, bla. det smukke Paradehus, som nu udlejes til bryllupper og fancy receptioner. Kom og kig, løb en tur, luft din hund - men tag lige at ryd op efter den, ikk!?  Læs mere om Bernstorffsparken her.

Vil lige slå et slag for en af de gratis glæder i København: Tivoli Hotels taghave/park! Byrum og byhaver er jo mange ting, men synes det er fantastisk, at der findes sådanne åndehuller i byen. Oven i købet som en del af et gennemført kommercielt projekt som et hotel og konferencecenter. (Godt nok ikke helt frivilligt; Københavns Kommune var temmelig insisterende...) Men resultatet er i dag, at der er et "hemmeligt" grønt strøg  henover tagene på bygningerne langs Kalvebod Brygge, med start ved SEB's bygning i et stiliseret svensk landskab, videre gennem Rigsarkivet grafiske og minimalistiske, runeinspirerede præriebede, til man når Tivolis fine anlæg med masser af ikoniske indslag, med mange referencer til den "rigtige" tivoli-have. Efter planen skal strøget fortsættes ved de næste byggerier - vi venter med spænding!

Er der en plante der fortjener respekt, så er det Storkenæb. Jeg imponeres altid over denne plante, der forandres fra ...ja, nærmest ingenting... til imponerende frodige puder af fine fligede blade og skyer af blomster. Især denne blå sort (som jeg ikke lige har navnet på) er fantastisk. Næsten lidt for pladskrævende her i beddet hvor alle må kæmpe om pladsen. Den lilla (som jeg heller ikke har navnet på) er lidt mere ydmyg og får altid nogle orange/rustrøde blade, så den ser halvvissen ud. Men de er i hvert fald en fornøjelse nu, hvor vi gerne vil have blomster at nyde! Og så kan man jo altid forsøge at fremprovokere endnu en blomstring ved at klippe dem ned når de er ved at afblomstre...men jeg kan ikke altid nænne det, og ender med at være for sent ude med saksen...