Overvældende Storkenæb

Er der en plante der fortjener respekt, så er det Storkenæb. Jeg imponeres altid over denne plante, der forandres fra ...ja, nærmest ingenting... til imponerende frodige puder af fine fligede blade og skyer af blomster. Især denne blå sort (som jeg ikke lige har navnet på) er fantastisk. Næsten lidt for pladskrævende her i beddet hvor alle må kæmpe om pladsen. Den lilla (som jeg heller ikke har navnet på) er lidt mere ydmyg og får altid nogle orange/rustrøde blade, så den ser halvvissen ud. Men de er i hvert fald en fornøjelse nu, hvor vi gerne vil have blomster at nyde!

Og så kan man jo altid forsøge at fremprovokere endnu en blomstring ved at klippe dem ned når de er ved at afblomstre...men jeg kan ikke altid nænne det, og ender med at være for sent ude med saksen...




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

Rhododendronhaven i Rens