Gå videre til hovedindholdet

Facelift

Så blev det tid til et facelift - på huset altså. I virkeligheden er der nok ikke den store forskel på den behandling du kan få på diverse skønhedsklinikker og så den huset er blevet udsat for. Det er alger, mos og skidt på murværket vi taler om, og der er ikke så lidt af den slags på sådan en gammel nordvendt facade. Det er ikke fordi det gør stor skade på murværket - men det er klart, at det kan holde på fugten på muren, som så giver grobund for ny algevækst, og så har vi skruen uden ende. Kønt er det i hvert fald ikke, så nu skal det væk!


Processen startede for 14 dage siden med en oversprøjtning af facaden med algesæbe. Det skal have nogle dage til at virke - og så skal det selvfølgelig ikke skylles af i regnvejr. Altså var det mere held end noget andet der har gjort at muren rent faktisk var klar til afrensning her i weekenden. Man kan prøve at fjerne de døde alger med en stiv kost - men det batter ligesom ikke rigtigt.

Så da vores murer tilbød, at vi kunne låne hans højtryksspuler var der ingen tvivl. YES til POWERTOOLS! Der er godt med tryk på, så man skal være lidt forsigtig hvis der er skrøbelige fuger. På den anden side, så er det jo også fint at opdage hvor disse fuger er, så man efterfølgende kan få dem repareret.




Vores fine nye pigstensbelægning klarede skærene, bla fordi vi beskyttede fugerne med en træplade, så alt stenmelet ikke blev spulet bort. Det er beskidt og vådt arbejde. Især når man kommer i højden og ind i krogene, hvor der uværgeligt står en sky af beskidt vand, sand og skidt tilbage i hovedet på én. Det er noget med indgangsvinkel = udgangsvinkel...

Det gode ved denne slags projekter er, at man tydeligt kan se hvor langt man er kommet. Der er ingen tvivl.
Hvis du undrer dig over de hvide "kridt-streger", så er det en del af den lokale byggeskik, at man tidligere malede fugerne op. Et kæmpe arbejde, som sjældent gøres mere. Det kan se flot ud (især på afstand), men jeg synes det forudsætter at muren står snorlige. Det gør vores ikke mere, især ikke på sydsiden. Den bugter sig op og ned og det er der ligesom ingen grund til at understrege, vel?



Et før og efter billede. Kontrasten er større i virkeligheden og når muren er helt tør. Men fint resultat. Resterne af den "falske" oppudsede sokkel er måske blevet mere tydelig end jeg synes om. Måske den burde blive pudset op igen?

Når vi får en periode med tid og tørvejr igen, skal muren have en gang algesæbe igen. Det tager lige resterne og så kommer der ikke lige nye alger med det samme.
...så mangler der bare at det gamle husnummer kommer op igen, en ny postkasse og så lidt beplantning...


Kommentarer

  1. Det bliver jo bare så fint alt sammen... jeg var på besøg - ikke Sååååeee langt fra dit hus i weekenden, og jeg tænkte på at køre hen og se om jeg kunne finde dit hus---- hi hi ----- jeg opgav selvfølgelig tanken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi, hvor sjovt at du har været i nabolaget! Et par andre bloggere har været forbi, så det er åbenbart ikke helt umuligt at spotte huset - det skiller sig jo også lidt ud fra mængden. :-)

      Slet
  2. Let at forestille sig det er et "beskidt" arbejde i har haft gang i. Det ser godt ud, og bliver endda endnu bedre med de sidste hyggelige detaljer:-)
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pyntede gevaldigt! NU kommer det sjove og hyggelige med at få lidt liv i den "forhave". Der er bla indkøbt lavendler ;-)

      Slet
  3. Sikke en forskel!
    Det er simpelthen bare sådan et charmerende hus I har - SÅ skønt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina
      Ja, det er så skønt at gøre noget arbejde, hvor man umiddelbart kan se et resultat! Og TAK :-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…

Et rabarberdrivhus

Der er ikke plads til den store køkkenhave på vores grund. Vi producerer dog lidt eget grønt - bla. lidt rabarber. Det er nemlig netop sådan en lille ting som kan sprede stor glæde. Måske fordi det er noget af det første der kan høstes, og vi er så grådige efter den slags her i de første forårsmåneder?

Men kan man få rabarberne til at give noget ENDNU TIDLIGERE?! Jeg har lavet et lille forsøg med at sætte dem i deres eget lille rabarber-drivhus. Det ser ud til at have sat lidt ekstra fut i dem!

Til venstre: En plastkasse bliver placeret over den spæde rabarber d. 19. marts. Den er klodset lidt op med nogle småsten så luften kan cirkulere lidt. Og et par sten ovenpå for at blæsten ikke skal tage den!

Til højre: D. 9. april er der kommet gang i væksten. Man kan se der er lidt lunere luft inde i boksen.



Til venstre: D. 22 april. En lille kube af rabarber! Jeg tænker, at nu må den slippes fri, ellers vil jeg tro bladene begynder at tage skade af være klemt op mod plastik-"ruden".

T…

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…