Opslag

De forbudte frø

Billede
Der har den seneste tid været en del blæst om den nye bekendtgørelse, der skulle skulle gøre det ulovligt at bytte/sælge frø med mindre man var optaget på en særlig liste. Dette skulle også gælde for private, ikke-kommercielle frønørder og andet godt havefolk. Heldigvis ser det ikke ud til at gå så galt - teksten bliver formentlig nu rettet, så den undtager os almindelige amatører, der blot vil hjælpe hinanden til nyt liv i (køkken)-haven. Hurra for det! Nu viser det sig så, at det faktisk har været ulovligt HELE TIDEN - eller rettere siden vi kom ind i EF engang i min barndom. WHAT!? Det er der tilsyneladende ikke mange der har vidst (man kan så også konstatere at ordensmagten heldigvis har andet at se til end at fange frøbyttere). Historien blev heldigvis mindre drabelig, da det viste sig at det ikke gjaldt ALLE frø, men "kun" nogle bestemte sorter - primært grønsagsfrø - opgjort på en særlig liste. Med andre ord begrænsede det jo så også antallet af potentielle krimi...

Hvidløgene skyder året igang

Billede
Et nyt år er taget i brug og der er allerede gang i den nye sæson. Vintergækkerne står med nikkende blomster i hækken og tulipanerne titter frem af jorden med saftigt grønne skud. Også indendøre er der grøde i det - mine hvidløg er begyndt at spire lystigt fra deres plads i en ranke på væggen! Det siger lidt om den livskraft der lige nu blot venter på at folde sig ud i det kommende forår!  Du kan se hvordan jeg fik flettet hvidløgsranken i juli måned her .

Glædelig jul!

Billede
Havehjernen ønsker alle en glædelig jul - og glæder mig allerede til at dele og læse nye indlæg i det nye år!

Solhverv - nu skifter det!

Billede
Så blev det solhverv og nu kan vi se frem til lysere tider! Dejligt - og hvor er det fantastisk at det slet ikke kan mærkes at vi er SÅ tæt på foråret. Misforstå mig ikke - jeg elsker vinteren - men det er nu rart at den varer så kort tid som muligt. Derfor er det fantastisk at vi nu har lavet vores lille solhvervsritual: afbrændingen af sommerbuketten! Det er efterhånden en tradition at jeg i højsommeren laver en lille buket. Typisk af lyng, revling og mosepil som findes omkring sommerhuset på Rømø, hvor vi har holdt sommerferie i mange år efterhånden. Nu har vi så futtet den af i pejsen og dermed sagt farvel til sommeren og året 2014. Men også gjort os parat til noget nyt....bring it on!

Lidt juledekoration skal der til

Billede
NU er det snart jul for alvor! Der er ikke mange dage til at det kuliminerer og som sædvanligt har jeg lavet lidt juledekorationer. Eller...ikke helt som jeg plejer, for i år er de faktisk lavet for flere uger siden, og står nu klar i sommerhuset...og venter. De er noget mere enkle end de plejer, og næsten kun lavet af dele vi har samlet i haven eller naturen. Og ingen lys! Synes simpelthen det er for farligt, så de må stå ved siden af.

Julepynt i en særlig klasse

Billede
Der er julepynt - og så er der JULEPYNT! Det er længe siden jeg selv har klippet og flettet julehjerter og den slags - dels er vi ved at have nok af den slags, dels er der bare så lidt tid til det. Og så støder man jo også på nogle kunstnere, som bare er SÅ meget bedre til at få kreeret fine juleskatte end man selv er, som man kan købe pynten af - og sådan én er Jette Frölich. De sidste par år har hun bla. udstillet sine kollektioner på Schæffergården i Jægersborg og det gamle jagtslots sale danner de perfekte rammer til hendes fine, lette og delikate julestads. De seneste år er tingene blevet mere og mere raffinerede, i takt med at Frölich skærer mere og mere ind til benet. Hun er jo især kendt for hendes 3-dimentionelle elementer skåret ud i metalfolie og papir, og tidligere var hendes ting kendetegnet ved masser af små, små detaljer. Det er der stadig, men hun bestræber sig på at få figurerne designet så perfekt at øjet og hjernen selv tilføjer en masse detaljer. I øjebli...

KVÆDEFLÆSK

Billede
Så er det vist på tide med et indlæg! Eksamenslæsning, hold i ryggen og andre gode undskyldninger har holdt mig fra tasterne - men nok om det! I mellemtiden er det for alvor blevet efterår (vinter?) og vi trækker os mere og mere ind i varmen og tørvejret med vores sysler. Og hvad kan være bedre end søde sager af havens frugter? Nu er det nemlig tid til at få noget ud af årets høst af kvæder. Vores lille kvæde-espaliet har i år kvitteret med 10 store, smukke, velduftende citrongule frugter - mere end rigeligt til vores forbrug. Nu er der jo altid et vist spild: sneglene har fået sat sine spor, det samme har fuglene, ligesom en tur på jorden også udløser stød, som må skæres bort. Men der er skal ikke så meget frugt til...  Første batch gået til kvædegele, hældt direkte på flade glas. Når kvædemassen ikke får lov at tørre, bliver den i stedet til en dejlig gele perfekt til ost eller bare direkte på godt brød. I år prøvede jeg at findele de kogte kvædestykker med hå...