HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Stadig langt fra haven - og altanen. Men derfor kan man jo godt have haven i tankerne , ikk? Så på min tur gennem udstillingen Sculpture by the Sea i Aarhus, har jeg hele tiden set ting, der sagtens kunne give inspiration til måder at gribe haverum an på...selv om der er tale om skulptur/landart. Udstillingen er gratis og kan ses indtil 30. juni. Start besøget ved Tangkrogen og gå herfra (turen er på efter sigende på 8 km frem og tilbage). Eller tag turbåden enten ud eller hjem og spar lidt på fusserne... Læs mere om udstillingen/projektet her. Se f.eks. de kække lapper af kunstgræs: kan jeg sagtens se brugt i en have. Måske ved børns legested, hvor der hele tiden slides hårde, bare pletter? "Patchwork", Hannah Streefkerk Eller hvad med at integrere forskellige dagligdags kendte elementer, og sætte dem sammen - bogstaveligt talt - eller måske blot ved, som her, at binde ting sammen ved at give dem samme farve? "Your place 2013-1", Byeong Doo Moo...

Puha, det er hårdt at være væk fra haven i længere tid - men sådan må det være af og til, der er jo trods alt andet i livet... Har i stedet trøstet mig ved at se billeder fra mine ynglingshaver. Og her er en af dem - min "genbo" Bernstorffparken. Berømt og berygtet som hundelufteparadis (og ja, læg dig ikke på græsset uden at se dig GODT for!!!).  Det er en stor park, der spænder fra en "vild", skovagtig del til den mest pussenussede rosenhave ved Dronning Louises Tehus. Ved søen er der store gamle rhododendron og ved det der tidligere var Bernstorffs Slots køkkenhave er der nu flotte espalierede æbletrær, formet på forskellig vis. Det var her jeg fik inspirationen til æblehegnet i Ballum.  Flere af de gamle drivhuse er bevarede, bla. det smukke Paradehus, som nu udlejes til bryllupper og fancy receptioner. Kom og kig, løb en tur, luft din hund - men tag lige at ryd op efter den, ikk!?  Læs mere om Bernstorffsparken her.

Vil lige slå et slag for en af de gratis glæder i København: Tivoli Hotels taghave/park! Byrum og byhaver er jo mange ting, men synes det er fantastisk, at der findes sådanne åndehuller i byen. Oven i købet som en del af et gennemført kommercielt projekt som et hotel og konferencecenter. (Godt nok ikke helt frivilligt; Københavns Kommune var temmelig insisterende...) Men resultatet er i dag, at der er et "hemmeligt" grønt strøg  henover tagene på bygningerne langs Kalvebod Brygge, med start ved SEB's bygning i et stiliseret svensk landskab, videre gennem Rigsarkivet grafiske og minimalistiske, runeinspirerede præriebede, til man når Tivolis fine anlæg med masser af ikoniske indslag, med mange referencer til den "rigtige" tivoli-have. Efter planen skal strøget fortsættes ved de næste byggerier - vi venter med spænding!

Er der en plante der fortjener respekt, så er det Storkenæb. Jeg imponeres altid over denne plante, der forandres fra ...ja, nærmest ingenting... til imponerende frodige puder af fine fligede blade og skyer af blomster. Især denne blå sort (som jeg ikke lige har navnet på) er fantastisk. Næsten lidt for pladskrævende her i beddet hvor alle må kæmpe om pladsen. Den lilla (som jeg heller ikke har navnet på) er lidt mere ydmyg og får altid nogle orange/rustrøde blade, så den ser halvvissen ud. Men de er i hvert fald en fornøjelse nu, hvor vi gerne vil have blomster at nyde! Og så kan man jo altid forsøge at fremprovokere endnu en blomstring ved at klippe dem ned når de er ved at afblomstre...men jeg kan ikke altid nænne det, og ender med at være for sent ude med saksen...

Okay...ingen gider ikke se mere bar jord... Men alligevel må jeg lige lave et indlæg om mine dahlia, for at minde mig om hvordan det gik for sig, når de om en et par måneder er sprunget ud i et orgie af blomster. (Håbet er lysegrønt ved I jo...). Alt er jo lidt "bagefter" her ude vestpå - mindst et par uger - så det er også godt at få dokumenteret fremskridt når de kan ses! Jeg noterer mig at: 1) De har alle overlevet indtil videre! Også enkelte (snegle?) angreb, som har efterladt nogle perforerede blade. 2) Følgesvenden, den flerårige fladbælg, er stort set væk. Æv. 3) I stedet er der fyldt ud med nogle Kæmpe Jernurt og nogle Frøkenhat i diverse kulører. Hvis dahliaerne får rigtigt fat, har de ikke en chance. Men hvis de er kvikke kan de måske få lov at tage scenen et par uger. Sådan var forarbejdet :-)

Så skete det igen: Endelig er det bjergskovrankens tur til at blære sig med en overflod af rosa blomster. Det er en overlever...kom med huset og har klaret at blive klippet, kvast, flyttet. Den seneste tortur stod Energisyds entreprenører for, da de efterlod den et par dage som en tør pind med eksponeret rod i det hul de havde lavet - ikke så følsomt! Men den klarede det og har vist ikke set bedre ud længe. I øjeblikket har den selskab af de eksotisk udseende alllium (som altid overrasker, tænk at sådan en lille pind ender med sådan en kæmpe kugle på toppen?) Desuden akelejer, som også lå gemt i jorden fra den tidligere ejer af huset - tak til Lilli for dem!                                                                                               ...

Jeg synes næsten, at tulipaner er smukkest når de er lige ved at falde. Fuldt udsprungne, fuldt udfoldede, måske lidt slidte og flossede. I hvert fald er papegøjetulipaner virkelig flotte på dette stadie og man kan på ingen måde være i tvivl om hvor navnet kommer fra. Er de ikke fine? Det er lige før man tror, de snart breder vingerne ud og flyver deres vej, for det ER da næsten fjer de er prydet med. Men ak, det er jo snart ved at være sidste udkald for disse smukke kreationer - de er færdige i løbet af de næste dage. Men det har endnu engang været en nydelse at se på dem mens foråret foldede sig ud.