Glædelig Jøl 2015

Så kom vi på den anden side - dagene vil nu blive længere, lyset vende tilbage, stærkere og varmere dag for dag. 


Ved denne tid plejer jeg at hjælpe tingene lidt på vej med den rituelle afbrænding af sommerbuketten. "Sommerbuketten" er typisk blevet indsamlet i ferien, når sommeren er på sit højeste. Den er traditionen tro lavet af lyng, revling og mosepil, og står stille og roligt og tørrer ind mens lyset svinder og dagene bliver kortere og kortere. Indtil vi når til vintersolhverv, hvor den knastørre buket futtes af med en voldsom sprutten!


Men ikke i år. For i år druknede en god del af ferien i regn. Og det at lave en buket til minde om sommeren var ikke rigtigt dét der var brug for...det var lissom traumatisk nok i forvejen. Men nu mangler buketten. Så ingen futten af i år. I stedet er det med at nyde alle lysene rundt om i de små hjem og byens gader og stræder. Ikke mindst her i juletiden - glædelig jøl og snart glædelig jul!

Kommentarer

  1. Kære Henrik
    Jeg vil også ønske dig en glædelig jul, og ja nu kan det kun gå den anden vej - dagene bliver længere som dagene går og selvom det går ganske stille, så går det alligevel fremad. Jeg håber at tiden vil give os mere af det gode vejr end regn blæsevejr. Og håber jeg at sommeren vil bidrage med en sommer buket så du igen til næste jul kan gennemføre dit ritual.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kirsten - hvis det milde vejr fortsætter på denne måde kan vi måske få et tidligt og varmt forår? Gerne efterfulgt af lunde sommerdage!
      Glædelig julehilsner fra Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Troede faktisk først du havde en trykfejl i jøl, men næhh nej:-))) skønt ritual.
    Rigtig glædelig jul herfra!
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette! Nej, det er ikke en tyrkfjel :-)
      Glædelige julehilsner fra Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Det var da en spændende tradition, og mon ikke I selv har fundet på den. Håber på mange varme sommerdage, så traditionen kan gentages til næste år.
    Også glædelig jul herfra.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elna! En ganske selvopfunden tradition - som alligevel har mange ligheder med andre lys-ritualer. Om det så virker, så vi får nogle dejlige sommer dage? Ja, det må tiden vise!
      Glædelige julehilsner fra Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Beklager, den regnfulde sommer vil ikke gøre den traditionelle buket. Jeg ønsker dig en glædelig jul. Hilsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Vi håber på en bedre sommer om nogle måneder!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0