Gå videre til hovedindholdet

Smukke, dejlige biergskovranke

Nu blomstrer Klematis Bjergskovranken igen! Oh, hvilken lykkke!
Sidste år købte jeg en ny af slagsen - den viste sig at være en anden sort med lysere løv og mere lyserøde blomster. Det gjorde nu ikke noget. Tvært imod er det fint med lidt nuancer i tilværelsen.


Til gengæld var det overhovedet ikke fint, at den gamle Klematis slet ikke viste tegn på liv her i foråret! Først i aller sidste øjeblik sendte den et nyt skud helt fra bunden - og det var dét! Resten var bare en død, sammenfiltret masse. Havde jo ellers gået og set for mig hvordan den bare ville stå som én stor blomsrende væg, men sådan skulle det altså ikke gå. Nu har jeg så forsøgt at regne ud hvad der gik galt...og er stadig ikke blevet klogere. Der har ikke været nævneværdig meget frost og den har da heller ikke stået og soppet i vand? Måske var det bare tid til en beskæring, men jeg synes da jeg har set meget større Bjergskovranker, som har klaret mange år uden tilbageskæring?
 

Nå pyt - kort proces, frem med saksen og snip-snip, væk var de døde grene og tilbage stod et stakkels ranglet skud. Meeen, den har da fået fat, og blomstrer tilmed, så der er håb forude! 

Og afklippet..ja, det blev samlet sammen og med nogen møje og besvær, viklet til en krans. Ikke helt jævn over det hele, men faktisk fin med det lidt "vilde" udtryk. Så sådan endte historien godt i den sidste ende - snip, snap, snude!

Kommentarer

  1. Fine billeder af Klematis Bjergskovranken.
    Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Du fik da lavet en fin krans af afklippet.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan kan man blive ved ;-)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …