HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Nu blomstrer Klematis Bjergskovranken igen! Oh, hvilken lykkke! Sidste år købte jeg en ny af slagsen - den viste sig at være en anden sort med lysere løv og mere lyserøde blomster. Det gjorde nu ikke noget. Tvært imod er det fint med lidt nuancer i tilværelsen. Til gengæld var det overhovedet ikke fint, at den gamle Klematis slet ikke viste tegn på liv her i foråret! Først i aller sidste øjeblik sendte den et nyt skud helt fra bunden - og det var dét! Resten var bare en død, sammenfiltret masse. Havde jo ellers gået og set for mig hvordan den bare ville stå som én stor blomsrende væg, men sådan skulle det altså ikke gå. Nu har jeg så forsøgt at regne ud hvad der gik galt...og er stadig ikke blevet klogere. Der har ikke været nævneværdig meget frost og den har da heller ikke stået og soppet i vand? Måske var det bare tid til en beskæring, men jeg synes da jeg har set meget større Bjergskovranker, som har klaret mange år uden tilbageskæring?   Nå pyt - kort proces, fre...

Så skete det igen: Endelig er det bjergskovrankens tur til at blære sig med en overflod af rosa blomster. Det er en overlever...kom med huset og har klaret at blive klippet, kvast, flyttet. Den seneste tortur stod Energisyds entreprenører for, da de efterlod den et par dage som en tør pind med eksponeret rod i det hul de havde lavet - ikke så følsomt! Men den klarede det og har vist ikke set bedre ud længe. I øjeblikket har den selskab af de eksotisk udseende alllium (som altid overrasker, tænk at sådan en lille pind ender med sådan en kæmpe kugle på toppen?) Desuden akelejer, som også lå gemt i jorden fra den tidligere ejer af huset - tak til Lilli for dem!                                                                                               ...

Sådan skulle det snart se ud i gavlbedet...men vi må nok væbne os med tålmodighed. Indtil da har vi forsøgt at gøre glæden dobbelt så stor... Sådan ser det ud med Storebror og Lillebror Bjergskovranke i jorden. Tror det bliver mægtigt flot med lidt mere balance mellem de to slyngplanter. Før stod der en klematis President i midten, som altid så lidt pisten ud i forhold til bjergranken. Den er nu kommet i potte og kan få en mere passende plads på terrassen.

Glæder mig til der igen - lige om lidt - kommer gang i Bjergskovranken. Man overraskes altid over hvordan de tørre pinde - ja, den ser ganske vissen ud - lige pludselig omdannes til en frodighed man næsten kun vil forbinde med noget der vokser i en jungle, et meget varmt og eksotisk sted. Men her er det et vindblæst , østvendt hjørne. Og alligevel sker miraklet! Men vi må vente lidt endnu...billederne er fra sidste år i maj.

Den smukke bjergskovranke på gavlen blomstrer nu på sit højeste. Den er fra Lilly's tid, men har skiftet placering et par gange. Og har overlevet kabelgravning osv. Jeg tror det er en Clematis Montana 'Rubens'...men er ikke helt sikker?