Gå videre til hovedindholdet

Flager med kvan

Endnu en hilsen fra sommeren: Kandiseret kvan (Angelica archangelica)! Jeg synes det er rigtigt sjovt at "konservere" havens frugter, bær og grønt, så man nu her midt i den mørkeste tid på året kan finde dem frem af gemmerne og få opfrisket minder fra dengang da luften var lun og nætterne lyse.

Således har jeg jeg set frem til at kunne åbne glasset med kandiseret kvan og igen nyde dens helt særlige duft. NU skal det være - og det er for at lade de smaragdgrønne stilke indgå i noget af julens bagværk: Sprøde flager med kvan. Opskriften finder du nederst på siden.

Flagerne er lette, sprøde og helt porøse med små karamelagtige bid fra cocktailbærrene og kvanen. Kvanens fine aroma forsvinder desværre ved bagningen, men man får små strejf af smagen når spiser sådan en kage - eller fem...



























































Sprøde flager med kvan
225 g blødt smør
125 g florsukker
125 g kartoffelmel
125 g hvedemel
30 g kandiseret kvan
30 g røde cocktailbær

Trilles i rulle som lægges på køl min 2 timer. Skæres i 5 mm tykke skiver. Bages ved 180 grader i 8-10 min til let gyldne i kanten.

Kommentarer

  1. Det ser godt nok lækkert ud. Det må da prøves næste år:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kvan er godt! Og kagerne kan også pimpes op med et lag smørcreme imellem to og to ;-)

      Slet
  2. Mums, de ser gode ud! Er det noget med, at Kvan har lidt lakridssmag?
    Julehilsen Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Hmmm....nej, kvan har helt sin egen smag og duft, som er svær at beskrive. Ændrer sig også afhængig af hvilken form den er i: kandiseret som her er den meget dæmpet, i en snaps er en kraftig og meget overraskende parfumeret. Du må prøvesmage til sommer!
      Julehilsen til dig fra Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Uhhhm, de ser lækre ud og ikke mere julede end de kan spises på den anden side af nytår - hvis der altså er nogen tilbage ;-)

    Tak fordi du lagde linket med den fine stjerne til linksamlingen på landliggerbloggen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er netop ved at bage 2. runde... så tror ikke jeg finder ud af om de fungerer på andre tider af året :-)

      Slet
    2. - og velbekomme mht. linksamling - synes det er en god ide!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…