Gå videre til hovedindholdet

Lavendelduft i hus og have


Dufte! Det er noget af det jeg savner ved havelivet i vinterhalvåret. Der er masser af dufte INDENDØRE - især i julen - men duftesansen bliver ikke stimuleret så meget UDENFOR. Men det begynder nu i takt med at træer og blomster så småt springer ud.
 

Lavendlerne har også fine skud og det plejer at være mit tegn til at nu skal de klippes ned. Jeg plejer at give dem en tæt barbering her i marts måned, det holder dem tætte og fyldt med de fantastiske, duftende blomster når vi kommer længere hen på sommeren. Faktisk plejer jeg at klippe dem temmeligt langt ned...i år slipper de med en lidt mere moderat studsning, for dele af dem er ret pressede af vinden der kommer susende om hushjørnet. Det tankevækkende at se hvor meget det påvirker væksten af selv sådan en robust plante som lavendel.


Men mens man nu klipper løs så bliver man indhyllet i den skønneste duft af lavendlernes æteriske olier. Jeg måtte da bevare den duft lidt endnu, så jeg samlede afklippet med de mest fremskredne skud som små buketter, der nu spreder lidt sommerduft på badeværelset. Herligt - glæder mig til blomsterne om nogle måneder.


Kommentarer

  1. Det var da en fantastisk idé. Og jeg synes faktisk det grålige løv er smukt! Desværre har jeg smidt mit afklip væk, men må huske det til næste år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nogle fine små bundter der kommer ud af det - og som en bonus kan de benyttes som optænding i brændeovnen når der ikke er mere duft tilbage i dem!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Jagten på den utro tulipan

Jeg troede, jeg havde fået ram på dem alle. Men nej. Der dukkede igen i år nogle af de fejlfarvede tulipaner op i bedet. Og med fejlfarvet mener jeg "Den Forbudte Farve" - RØD. Den tolerer vi bare ikke her på matriklen, ok? Det er forsat degenerede udgaver af blå papegøjetulipaner, Blue Parrot, der spøger. Smukke var de, da de stod med de store fyldige hoveder med du smukt fligede kronblade. Farven skiftede i løbet af blomstens levetid fra mørk lilla til en fin lavendelblå/rosa farve. Alt godt. Men allerede året efter skete katastrofen. De blomstrende løg dukkede op med en ækel rød farve og med lidt grovere hoveder.

Jeg kiggede på dem en tid, men måtte bare konstatere, at dette kunne jeg ikke leve med. Nogle hoveder blev resolut klippet af for ikke at skæmme de andre tulipaner (jeg havde jo suppleret med flere løg året efter...).

Strategien blev så ændret til direkte at grave tulipanerne op - det var jo ikke sådan, at de ville komme på bedre tanker og vende tilbage til den…