Gå videre til hovedindholdet

Vintergækker - så er foråret på vej

Vi leder vist alle efter tegn på foråret? Og her i hækken gemmer der sig nogle små kække frækkerter, som nægter at lade sig styre af at kalenderen siger "vintermåned". Godt nok hedder de vintergækker, men for mig betyder de altså forår. Ja tak! Lyset er på vej og det er foråret og havelivet også.
















































Kommentarer

  1. De små hvide vintergækker er den sødesste forårsbebuder. Og så er det jo også snart tid til gækkebreve, desværre er det en smuk tradition der ikke er så meget ind mere.
    De bedste havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda,
      Nej, gækkebrevskrivning er der ikke meget af - heller ikke hos mig, selv om det jo er en passende anledning til at dele de små forårsbebudere med andre! Men jeg tror jeg i hvert fald vil høste nogle og lægge i pres, så ser vi hvordan de skal anvendes.
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. De ynder åbenbart at gemme sig under hækkene. Mon det er, fordi vi ikke roder i jorden der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie,
      Jeg kan sige at disse er plantet der, for jeg har selv sat dem! Her kan de nemlig stå i fred og ro og pynte op indtil hækken får blade - man må deles om pladsen her hos mig! :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  3. Jeg har også sat vintergækkerne i hækkene. Måske fordi et af mine vintergækkeminder er en hæk på vej til skole, hvor der stod tæt med vintergækker og hvor man liiiige kunne snige sig til at plukke et par stykker

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, sådanne minder har jeg også! Og så hjem og sætte gækkerne i et vandglas - men på en eller anden måde så de bare ikke ud af så meget, som de stod der. Pyntede nok mere i hækken...
      God weekend fra Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …