Gå videre til hovedindholdet

Kandiseret kvan

Kan huske jeg som barn købte kandiseret kvan og cocktailbær, som jeg spiste som slik... Vidste selvfølgelig ikke det var kvan, det blev solgt under navnet Angelica, med reference til det latinske navn, Angelica Archangelica. Sunyes det smagte vildt godt - men så det ikke i butikkerne siden.

Nu har jeg så fundet en opskrift på hjemmekandiseret kvan, som jeg skal prøve næste år (hvis kvanen ellers overlever vinteren). Og iler med at få opskriften kopieret ind her:

About This Recipe

"An aromatic and graceful herb that I grow in my garden; Angelica is a member of the Parsley family, and is known mostly for it's candied stems for cake decorating, as well as the leaves for teas, tisanes, jams and desserts. It is known as 'Herb of the Angels' (hence the name) because it was believed to have ancient medicinal properties. This elegant tall plant has a long firm stem and bright green leaves. If you have the time to candy your own angelica, it is well worth the effort - the commercial varieties have added colourants and flavourings, which is such a shame, as the subtle flavour of this beautiful herb needs no additives whatsoever. The instructions may seem longwinded, but it is very easy and is just repeating the same actions over several days, before drying them on a rack or screen and storing. Use the stems to decorate cakes, trifles and desserts."

Ingredients

    • 3 -4 sprigs angelica, at least 2 years old
    • 1 cup caster sugar
    • 1 tablespoon baking soda
    • caster sugar, for sprinkling (optional)

Directions

  1. Please note, in order to have this recipe posted, I had to put in quantities - they are approximate, depending on how many stems you are candying!
  2. Cut angelica stalks in their 2nd year. Unlike many other plants, the big stalks are better as long as they are still green (not purple or white).
  3. De-leaf, remove leaf stalks and cut into pieces of about 6 inches, and soak in cold water for about 8 hours.
  4. Boil water and plunge the stalks inches Boil until the stalks begin to soften (add about half teaspoon of baking soda per pint of water to keep the vivid green colour, which is associated with ‘real’ candied angelica that is found in France) It also helps to soften.
  5. Cool under running water, drain, then peel removing the long stringy parts on the outside of the stalks.
  6. Put them into a syrup made up of of 1 cup sugar, and 1 cup water; soak for 24 hours.
  7. Cook in them in the syrup and repeat once a day for four days, by which time the angelica should be translucent without losing shape.
  8. Remove the angelica stems from the pan and let them drain on a covered rack or screen until dry and glossy.
  9. N.B.(You can roll the stems in caster sugar, BEFORE drying them on the rack/screen if you wish.).
  10. Store in an airtight tin or jar, and in a cool, dark place; they will last for up to 2 years in the right storage conditions.
  11. Cut the stems into appropriate lengths and use to decorate cakes, trifles, desserts or ice cream sundaes.

    Link til siden jeg har sakset fra

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…