HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Overskriften på dette indlæg var også titlen på et seminar jeg deltog i sidste fredag. Det hører til sjældenhederne, at jeg gør den slags, men det her lød så interesant, at jeg måtte med. Udgangspunktet var den nye museumsbygning ved Moesgård ved Århus, og de overvejelser man havde gjort sig i projektet om hvordan man bygger videre på et kulturlandskab, som indholder så mange kulturhistoriske spor og som landskabeligt også har en unik kvalitet. Og hvad man så gør fremadrettet, når man skal afveje bevaringsinteresser mod en aktiv brug af landskabet. Kristine Jensen har været landskabsarkitekt på projektet og hun var også arrangør af seminaret. Og så var hun min lærer på Arkitektskolen i sin tid og min vejleder til mit afgangprojekt! Hendes projekter er ofte enkle og skåret ind til benet - og netop derfor stærke i sit udtryk. Jeg har tidligere vist hendes blomstrende oval til Århus Festuge i 2014 - Park Paseo . Området omkring Moesgård har i over 100 år været et yndet ud...

I sommer fik jeg lavet et lille spejlbassin (det kan du se her:  Et nyt spejlbassin ). Jeg lovede dengang, at vende tilbage til det løbende, så det gør jeg nu! Det er jo ikke fordi der er meget at vise på denne tid. Det gustne foto fanger stemningen meget godt... Men jeg har været ret spændt på hvordan bassinet ville arte sig når det blev frostvejr. Det ved vi nu! Og det arter sig fint - heldigvis. Det er jo ikke så dybt, så selv når det bundfryser (som det har været nu), så presser det ikke synderligt meget på siderne. Med andre ord: kanterne ligger hvor de skal! Dugen skal også stå sin prøve - bliver den mør af frosten? Men det ved vi først til foråret.  Nu kan jeg så glæde mig over at studere den store isklump i bassinet. Ligeså facinerende vandfladen er om sommeren, ligeså spændende er det at fordybe sig i hvordan iskrystallerne dannes. Se hvordan tusindvis af små luftbobler er blevet fanget i isen og danner en solid masse af "have-champagne".  Blad...

Egentlig var det slet ikke dette projekt, der stod først for. Men tingene faldt sådan, at det rykkede frem i prioriteringen. Bla. at det er ret trættende at se på en stor sanddynge i haven. Så nu skulle der gøres kål på den, så mine nye bede kunne få sig lidt pænere omgivelser. Projektet har gået ud på at få omlagt belægningen ud for det gamle æbletræ og få afslutningen strammet op med en fast kant. Desuden skulle passagen ud til naboens mark have en anden løsning - det var efterhånden med livet som indsats, at man klemte sig igennem her. Den nye kant er sat, så den danner et forhøjet plateau for enden af det lange bed og frem til trinnet op til marken udenfor. Normalt bemærker man det ikke så meget, men haven er faktisk forsænket ca. 30-40 cm i forhold til marken. Det er fint i forhold til læ og gør faktisk også at vi ser "mere" af marken. Et FØR billede, inden det hele gik løs. Æbletræets rødder, mus og mulvarpe har efterånden fået undermineret belægningen....

Når man haveblogger og i øvrigt er på Instagram og Facebook, så tager man næsten automatisk mange fotos. MANGE fotos. Især af blomster og vækster i det hele taget. Tit med et rimeligt resultat, men ofte med følelsen af at det ikke HELT blev som man forestillede sig da man tog billedet. Det mangler noget. Så er det godt, at man kan komme på kursus. Fotokursus. Signe Goldmann, som du måske kender fra bloggen  Haven i bjergene , afholdt kurset og havde fået lov at lægge det i de smukke rammer hos  Birkegårdens Haver . Signe har fotografiet som sin levevej, og er særlig dygtig til det med at fotografere blomster og haver. Så da jeg så hun slog kurset op var jeg sikker på, at dét skulle jeg forsøge om jeg kunne få lejlighed til at deltage i - og det lykkedes! Nu bliver man jo ikke ekspert i løbet et par timer. Langfra. Men man kan rykke ganske betragteligt. En stor del af din succes afhænger også af dit kamera. Både hvad det kan (og især IKKE kan) og hvor godt du ken...

Her i sommer har vi fået lavet en  vældigt fin pigstenbelægning  langs fronten af huset. Den har nu udstået sin prøvetid, og den ser ud til at ligge fint. Det samme gør stenmelet i fugerne - der har næsten ikke skullet fyldes efter. Flot arbejde! Så nu piller vi den op igen. HVAD!? tænker du måske? Det kan jeg godt forstå, men jeg har hele tiden ønsket at stenbelægningen skulle tilføres noget levende. Mine erfaringer med beplantningen langs husmuren, før den nye belægning, er så gode at jeg vil plante noget igen. Dog ikke op ad muren og dog ikke i hele facadens længde. Jeg begrænser mig til lavendler - hvor der før var Hasselurt, Stokrose, Kærmindesøster... og lavendler. Jeg ser for mig, at der med en fast rytme, skal stå en blomstrende lavendeltue, formet som en kuppel, midt i belægningen. Planterne er købt for nogen tid siden og valget faldt på HIDCOTE GIANT. Med det milde kystklima her, har den en chance for at være stedsegrøn og den bliver rimelig stor, m...

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til! Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg. Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til. Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet . Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggelig...