HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Det med beskæring er jo nærmest et religiøst spørgsmål. Og ligesom med andre religiøse spørgsmål er det svært at finde ud af hvem, der sidder inde med den helt rigtige fortolkning. Så man må lægge til og trække fra og så i øvrigt mærke efter: Hvad føles rigtigt? Når det gælder det gamle æbletræ, har jeg hidtil  foretaget beskæringen om vinteren  - omkring marts. Det skyldes dels, at det har været ganske voldsomme indgreb der har fundet sted. Vi snakker amputering af store grene og flere på én gang. Så det gav god mening at gøre det på et tidspunkt hvor saftspændingen er lav. Dernæst har der så været det rent praktiske: Det er simpelthen meget nemmere at beskære i vinterhalvåret hvor træet står nøgent og man tydeligt kan se dets struktur. Det er også meget nemmere at komme til rundt om træet på den tid af året. Ulempen er at det kræver en god del fantasi at forestille sig betydningen af den beskæring man laver. Man har ikke helt samme fornemmelse for ...

Det handler stadig om sten. Om den nye pigstenbelægning foran huset. Vi er færdige. Med stor streg under FÆRDIGE, for det har været et stort arbejde. Hårdt at slæbe sten og sidde bøjet og hamre og banke dem på plads, men så har vejret også drillet med regn i stride strømme eller ulidelig varme - med tilhørende invasion af gnavpanner og klæg. Men vi er færdige. Og resultatet er blevet ret godt faktisk. Synes vi selv i hvert fald...  Til det sidste var var der stor usikkerhed om der var sten nok. Den uendelige bunke viste sig ikke at være så uendelig endda. Om der var nok vil jeg vente med at afsløre... Nogle steder har vi måttet justere lidt på den gamle belægning - feks. her ved denne målerbrønd. Det er mit håb at affaldsspandene kan komme til at bo her , så vi slipper for at trække dem frem og tilbage når der er tømmedag. Hvis vi HUSKER hvornår der er tømmedag. Bemærk det fine dæksel. Selvfølgelig passer brønden ikke med belægningen, så den er nogle cm for lav. Nu ha...

Jeg stammer ikke. Men det er sådan det foregår når man lægger pigstensbelægning. Igen og igen vendes og drejes hver eneste sten og igen forsøger man at finde det helt rigtige placering til netop DENNE stump bjerg. Igen og igen bankes den på plads til den er i rette højde. Og så kan man gå videre til næste. Stenene er leveret af vognmand fra en grusgrav, hentet 20 meter nede i jorden hvor du finder sten der er rundede...men ikke runde. De er formet af landskabets bevægelser gennem tusind af år, afstrømning af isvand, indfanget i is igen, skurret rundt med en langsomhed som vores hjerner næsten ikke kan fatte. Til sidst er de så endt i dette lag i netop denne grusgrav, hentet af netop denne vognmand og læsset af i netop denne indkørsel. 1.5 ton.  Og så går man ellers i gang. En sten ad gangen. Og pludselig ligger der 1 meter. Så 2 og så mange. Hvorfor så dette besvær? Jo, den slags belægning hører ligesom med til sådan et hus! Det er nok den væsentligste forklaring. ...

BYRUM Belægninger kan være smukke. Store pladser kan være flotte og monumentale. Men nogle gange savner man bare noget grønt og noget mere liv. I Aarhus har de byttet en parkeringsplads ud med en ny grøn oase midt i byens centrum. Kom med og se, hvad der sker, når brosten veksles til græs og træer.

Så kom vi så langt. Den sidste del blev en lidt langtrukken affære, men historien har fået en happy end. Som helhed har projektet gået over al forventning, og jeg vil igen benytte lejligheden til at rose de håndværkere, der har været i sving her. Der er nogle af dem derude, som er rigtig gode og som gerne vil gøre det godt. Men de bliver jo kun gode ved at få opgaver...så husk det, når du sætter sorte fætter Anders til at gøre arbejdet - eller polske Andrej. Denne sidste etape er primært gået på blikarbejdet...selvom blik ikke har noget med sagen at gøre. Frontspicet og det lille tag bag det, skulle inddækkes. Og det er det blevet efter alle kunstens regler. Den sidste del af projektet: Inddækning af frontispice! Nu er den på plads og rettet til. Fin afslutning på murværket - men først og fremmest skal det jo beskytte muren. Altså mod vand fra oven...  Faktisk ser du nu på den egentlige årsag til at taget er blevet skiftet. Inddækningen mellem strå og murværk har aldrig...

HAVEREPORTAGER I disse år bliver der skabt en hel ny bydel i Aarhus. Som i mange andre byer er man i gang med at forvandle havneområdet fra containerhavn til boligområde. Mens det står på, er det en forunderlig blanding af dyre, mondæne lejligheder, byggepladser, murbrokker, en strandbar, tomme oplagsområder - og så en have! En have, der har fået plads, så længe alt dette står på. Velkommen til Ø-Haven.

HAVEREPORTAGER Lige i udkanten af Odder ligger der en økologisk have - fra før det blev moderne. En have, hvor videndeling og fællesskab altid har været drivkraften, og nu ligger den der som den mest naturlige ting i verden og minder os om, at der gik noget og nogen forud for de byhaver, folkehaver og bugnende hylder i supermarkedet med Ø-mærkede varer, som vi i dag regner som en selvfølge.