Opslag

Spirefabrikken

Billede
Alt spirer og gror så det er en lyst ...eller NÆSTEN alt: Tid til status på frøsåningen! Synes jeg lagde godt ud med at være tidligt på færde og godt forberedt. Men skal vi ikke bare konstatere at der er kommet lidt forskellige resultater ud af det? Staudevalmue: Kæmpe succes! Masser af planter der nu har fået VIP behandling med egen plastkasse med lysarmatur. Klokkeranke: Har godt hørt at det skulle være nogle genstridige krabater, og de vil i hvert fald ikke lystre og spire her hos mig. Har sået i 2 omgange, og jeg medgiver at fejlen var helt på min side da 1. såning ikke lykkedes: De stakkels frø blev sat på kuldebehandling sammen med Kæmpe verbena, og det kunne de formentlig ikke lide. 2. såning blev foretaget efter at have afspillet Dalby's videoanvisning trin for trin (og tog endda forklæde på for at gøre det HELT rigtigt). Det kom der 1 sølle spire ud af. Og den blev selvfølgelig tørlagt og døde i løbet af påskeferien. Har en pakke frø mere, men tror næsten ikke en...

Karolinelund Byhave

Billede
Var det noget med en bid af det gamle tivoli i Aalborg?  Jeg er jo gammel Aalborgdreng, og som sådan har jeg arbejdet flere somre i det nu nedlagte tivoli, Karolinelund. Her tjente jeg en skilling som rutschebanefører i et par sæsoner, men havde selvfølgelig lagt mange spareskillinger i haven før da - enten på forlystelserne eller på is og spillemaskiner! Tivoliet har lukket og slukket for flere år siden, og mens byrådet nu grubler over hvad området skal bruges til i fremtiden, har man ryddet alle forlystelserne væk, åbnet området som en offentlig park under de gamle træer og givet plads til en række midlertidige projekter. Her er feks en mountain bike bane, en tangopavillion og ikke mindst: Byhaver! Haverne er udlagt i indhegnede zoner, hvor byens borgere kan forsøge sig som havedyrkere i hver sit lille bed. Lodderne er primært anlagt som højbede - det gør det jo også nemt at adskille lodderne. Hvert lod er på 3x3 meter plus en sti på 1 m2 - ikke me...

Brolækker...

Billede
Egentlig var det ikke lige brolægning, der var på tapetet i denne påske ferie. Men, men, men...det har irriteret mig at en del af terrassen har været udformet som en "rampe" op til redskabsskuret. Det har bevirket at denne del af ikke rigtigt kunne bruges til noget (men først og fremmest har det irriteret øjet!). Nu skulle det være - væk med belægningen af herregårdssten - eller rettere af med den, væk med en god del af sandet under - og så på med belægningen igen. Easy peasy... Kostede altså en del rygsmerter. Kan lige så godt tilstå: det er ikke en slags jeg laver til hverdag, og det kan mærkes! Det er faktisk også første gang jeg har lagt belægning, så det gjorde det jo ekstra spændende. Ikke mindst da herregårdstenene er kantet af en pigstensbelægning, som kræver lidt ekstra finesse for at ligge rigtigt. Resultatet er blevet ret fint (ville nok ikke have klaret en svendeprøve, men som første forsøg er jeg godt tilfreds!) Nu kan jeg så nyde resultatet. Skal bare lig...

Gæk, gæk, gæk

Billede
Påske og tid til gækkerier. Fik i tide høstet nogle vintergækker og lagt i pres (Camilla Plums bog om køkkenhaven viste sig egnet). Fik også - med stor, barnlig fornøjelse - klippet gækkebreve og sent afsted. Det er rigtig nok længe siden jeg har fået det gjort, men nu skulle det være! Og det lykkedes. Men jeg blev gættet. Faktisk med det samme. Men havde nu heller ikke gjort store forsøg på at være anonym... Du kan læse mere om gækkebreve her på Linda's blog Casa Asti. Rigtig god påske til Jer alle!

Tulipanerne og Den Store Løgplan

Billede
Bliver det som man har planlagt? Se det er jo det spændende med at sætte løg!   Sidste år lavede jeg - for en gang skyld - en plan for hvordan der skulle sættes tulipanløg i staudebedet. Her forsøgte jeg at tage hensyn til blomstringstid, højde, placering og selvfølgelig farve. Det skal jo bla. også tilpasses til de stauder der bliver naboer, så tulipanerne ikke bliver dækket helt inden de når at blomstre. Foreløbigt er det faktisk gået rigtigt fint - der er en vis tilfredsstillelse ved at se de blomstrende, farvestrålende tulipaner for sit indre øje, når man lægger løgene i bar og sort jord - og så opleve hvordan billederne pludselig bliver til virkelighed! (Du kan læse om løglægningen her) Har valgt en frisk kombination af lilla, rosa/pink og hvid/lime - hvorfor spare på farven når vi endelig kan få lidt knald på? Sorterne er også valgt så blomstringen forskydes lidt: Først kommer de lilla Purple Prince - tidlig, ikke så høj plante, der bedre kan modstå det lidt ba...

Årets påskesnaps 2014

Billede
Endnu engang er det blevet tid til en sæsonbestemt snaps - denne gang selvfølgelig påskesnapsen. Som sædvanlig bruger jeg essenser til den slags, da det er meget nemmere at styre, når man skal komponere en smag. I år har jeg gerne villet have en frisk, "grøn" smag - er det ikke meget passende for påsken i år? Opskriften følger her: 6 dele dild 4 dele citron/ingefær 2 dele enebær 1 dele kvan 2 dele citrontimian 8 dele Brøndum klar (evt. mere)

Kæmpejernurten har fået et ekstra liv

Billede
Husker i denne her? Kæmpeverbena... Vi har meget at takke den milde vinter for! F.eks. at det har været skånsomt for en række planter, som ellers ville have svært ved at klare mosten. En af dem er Kæmpejernurt, Verbena bonariensis , som jeg har haft stående i en potte vinteren over. Klippet ned og dækket med blade, pakket ind i fiberdug og placeret i haveskuret - så ja, jeg har taget alle forholdsregler! Nu er der bonus! Har smugkigget lidt og sørme om ikke der er små bitte skud på vej! Hurra! Nu skal jeg bare styre min tålmodighed, så jeg ikke får den pakket ud for tidligt - den er rykket ud på terrassen, men stadig pakket fint ind. Men altså hvor jeg glæder mig til at kunne nyde dens elegante, ranke blomsterstande igen!