HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Er jo ret optaget af at "gemme" sommerens dufte, smage og andre sanseindtryk, så når duften af lavendel rammer næseborene, kan jeg jo ikke lade være med forsøge at indfange den på forskellig vis. I år blev det i første omgang til lavendelsmåkager... De smagte... hvad skal vi kalde det? ...Specielt? Muligvis har jeg overdrevet det med lavendelen - i hvert fald mindede de mere om sæbe end småkager... Herefter har jeg begræset mig til kun at anvende dem udvortes. Ville lave en krans. Men tålmodigheden slap op, så det blev kun til en lysmanchet. Meget sød og velduftende!

Efter meget skiftende resultater med dahlia, må jeg konstatere at mit forsøg med plantekasser har givet bonus! Alle 6 stk. har klaret den fint (på nær noget sneglebid), alle har mange knopper, og de 5 har blomstret. Her i haven er alt typisk 14 bagefter resten af landet , så det er vist meget godt! Jeg har et lidt anstrengt forhold til alle de farver og faconer på dahlia og har bestemt forsøgt at udvise mådehold da de blev anskaffet... Alligevel er der ikke den store harmoni i det "bed" - løvfarve, højde, farver og typer stritter lidt i alle retninger. Alligevel er det en stor tilfredsstillelse at se dem skyde i højden og udfolde deres små-vulgære blomster, der ligner noget fra en tropisk regnskov - og ikke en forblæst lille vestkysthave! Bisty Snowflake Excentrique Dahlia har fået følgeskab af nogle Zinnia i år Også Kæmpe Jernurten har fået et par pladser her...De klæder ikke de dominerende dahlia...men giver dog lidt luftig lethed til arrangeme...

Familiens sommerhus er beliggende på en skøn naturgrund - som så mange sommerhuse. Og så er der vel ikke tale om en have, vel? Landskabet er præget af hedens jordfarver og granernes mørke grønne. "Natur" eller ej. Grunden er i hvert fald iscenesat som en have. Med adkomsten som en snoet sti der gradvist afslører huset på næsten japansk vis. Der er jo også andre blomster og træer når man kigger nærmere efter. Nogle tilføjet, som klitrosen og margueritter. Andre er de der hører hjemme i landskabet, men som nyder godt af ekstra læ omkring huset. Grunden møbleres også som en have, med siddepladser på særlige steder: med den gode udsigt, læ krogen. Som noget helt specielt: jernstolen placeret som en trone i lyngen. Og hængekøjen i skyggen!  Selv om det ser så ens ud det hele er der stoflighed i masservis når man ser nærmere efter: mos, lav og strå giver masser af forskellige strukturer og farver!

Har opdaget at de seneste kommetarer på mine indlæg er væk - helt væk! Har en mistanke til Google+... bloggen har været ustabil side jeg hægtede bloggen op på det. Kan vist ikke gøre noget ved det, men er ret ærgelig :-(((

På sommervisit hos Birgit Helbo til åben have. En skøn, skøn have - smækfyldt med masser af inspirerende haverum. Specielt hendes portager er fantastisk og giver straks lyst til at give sig i kast med et sådant et projekt. Som i haven her i Ballum, kan man se udfordringerne med at få så mange lag af planter til at dele om pladsen. Men Birgit giver et ret realistisk bud på en blomstrende køkkenhave, som de fleste af os vil kunne gøre efter. I hvert fald i nogen grad... Men haven byder også på en masse andet og alt er bare så fint og ordentligt og veltænkt. Virkelig en sand fornøjelse. Det har det så også været at læse hendes bog "Til nytte og nydelse" om Birgits have - masser af nyttige tips og indføring i praktisk havebrug. Se Birgits hjemmeside her - og skynd dig til åben have!

Har haft en strålende dag i Den Fynske Landsby i weekenden. Har ikke været der før,  men det var da en positiv overraskelse (nu artede vejret sig også og bidrog til den gode stemning). De gamle bygninger gik jeg hurtigt i gennem...det synes jeg, at jeg har set før. Men haverne og rummene mellem husene var straks mere interessante. Både som historiske rekonstruktioner, men også som et katalog over hvordan man kan lave en blomstrende køkkenhave. På ganske lidt plads endda. Se lidt inspiration fra en seværdighed fra det danske sommerland! Den Fynske Landsby's hjemmeside.

...synes den lille hornviol at sige. Igen i år har flere af disse små forunderlige planter fundet vej ned i huller og sprækker i belægningen som frø, for nu at poppe op som fine små planter. Egentlig ER den slags jo at betragte som ukrudt...og skal bekæmpes. Jeg ved jo godt at de er med til at fjerne sandet i fugerne. Jeg ved også godt at de gør det nemmere for andre, mindre charmerende planter, at få fodfæste. Men der nu nu noget ret så optimistisk og jernvilje over sådan en lille én der insisterer på at få plads. Så de bliver...