Opslag

Kandiseret kvan

Kan huske jeg som barn købte kandiseret kvan og cocktailbær, som jeg spiste som slik... Vidste selvfølgelig ikke det var kvan, det blev solgt under navnet Angelica, med reference til det latinske navn, Angelica Archangelica. Sunyes det smagte vildt godt - men så det ikke i butikkerne siden. Nu har jeg så fundet en opskrift på hjemmekandiseret kvan, som jeg skal prøve næste år (hvis kvanen ellers overlever vinteren). Og iler med at få opskriften kopieret ind her: About This Recipe "An aromatic and graceful herb that I grow in my garden; Angelica is a member of the Parsley family, and is known mostly for it's candied stems for cake decorating, as well as the leaves for teas, tisanes, jams and desserts. It is known as 'Herb of the Angels' (hence the name) because it was believed to have ancient medicinal properties. This elegant tall plant has a long firm stem and bright green leaves. If you have the time to candy your own angelica, it is well worth the effort - th...

Dild - igen igen

Billede
Kan bare ikke få dild til at gro - har snart prøvet alt. Nu er det sidste chance i år...Enten har det været for fugtigt, jorden træt af tidligere dild (?) eller - ja hvad ved jeg? Prøver at så skidtet i en potte så jord, vanding og lys kan styres. Og har valgt en robust, kraftig sort: Elefant. Nu må vi se...

Dahlia medio august

Billede
Marken er nu næsten grøn igen - det gror godt på disse kanter! Men bliver pløjet inden længe... De første Dahlia er ENDELIG kommet i blomst - flere knopper er på vej. Hurra! Sneglene er stadig grådige...men antallet er faldet betragteligt efter en gang sneglekorn - respekt for alle skabninger, men de her...de skal DØ!    Excentrique     Snowflake 

Snaps - høst fra Rømø

Billede
Fra venstre: lyng, revling og gul snerre. I sommerferien på Rømø har jeg høstet lidt forråd til de kommende vintermåneder. Det er urter til snaps: lyng, revling og gul snerre. Af revling er det kun bærrene vi bruger - det bliver til en næsten kirsebær agtig snaps over tid. Lyngen smager af varm sommerdag og den gule snerre er en god alsidig snaps der går til det meste. Lyng skal trække 10 - 12 dage, gul snerre i et døgn og revlingbærrene i mindst 3 måneder (gerne mere)... så det kan være et langsigtet projekt at få en snaps på bordet. Så er det godt man har været forudseende og har noget fra tidligere år.

Haven i juli II

Billede
Kattehale (Lythrum salicaria 'Robert') blomster flot, Stolt Kavaler er på vej. Æblerne på espaliet er ved at have en god størrelse. Hjortenstrøst (EUPATORIUM maculatum 'Atropurpureum') er skudt i vejret og er nu oppe på mindst 2 meter. Drejeblomsterne (Physostegia virgipiana) har i foråret spredt sig på forunderlig vis og fylder nu det mindste hul i plantetæppet ud sammen med scabioserne. De første af vores Dahlia er ved at sætte blomster, noget senere end sidste år, men der er også mere kamp om pladsen og lyset i år. OG de elendige snegle har også ædt topskuddene! Har nu indledt kampen vha. sneglekorn - hårdt mod hårdt! Drejeblomst Kattehale Hjortetrøst

Haven i juli I

Billede
Så er det ferie, højsommer og høsttid! Der er masser af blomster i det lange bed, hortensiaerne er endelig ved at sætte blomster og krydderurterne er ved at toppe og de hvide floks, Carolina-Floks (PHLOX carolina 'Mäntsäla') står fint under æbletræet. De lange stande af Fingerbøl har jeg klippet af - de var ellers meget flotte, men også fulde af frø! Hvis ikke man er fan af lugning er det en effektiv måde at begrænse det på. Har dog drysset lidt hist og her så kommende generationer er sikret... Vores Stormhat (ACONITUM henryi 'Spark's Variety') blomstrer nu - men en række planter er på mystisk vis gået til. De visner på roden efter de har nået en højde på en meters penge. Snegle? Sygdom? Ved det ikke, men de kan simpelthen 'løftes' af roden lige i jordoverfladen. Øv! Det er ellers en flot blomst...men nogle enkelte har heldigvis klaret den indtil videre. De hvide floks lyser op! Stormhat

Kvan

Billede
For et par år siden havde vi en kvan (Angelica archangelica). Den stod under æbletræet og gjorde ikke meget væsen af sig det første år - men år 2 tog fanden ved den og den blomstrede med en imponerende krone af flotte skærme. Og så døde den! Vi lærte så, at det er den naturlige cyklus for en kvan...men vi havde ikke været så kvikke at gemme frø fra planten - vi havde kun høstet stængler til snaps (en meget aromatisk en af slagsen!). Så nu var den altså borte...indtil der her i foråret dukkede en lille plante op, som jeg længe ikke kunne bestemme om var en skvalderkål eller en kvan. Planten blev pottet og sat i 'karantæne' intil den var en meter høj - så var jeg ikke længere i tvivl, det måtte være en kvan! Nu står den under æbletræet - og hvis ellers sneglene kunne lade den være, kan den få lov at vokse her. Og levere råvare til snaps. Men vi har heldigvis også fået nogle frø at arbejde videre med. Dem fik vi da vi var på Hirtshals Museum for at blive klogere på bjesk...