Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem! 

Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få lidt patina...så må vi se om der skal noget farve på, men umiddelbart synes jeg at det rå træ ser godt ud til husets lidt støvede farver?


Kommentarer

  1. Sikke nogle fine pergolaer :) Smart med arbejdsbord på "bagsiden". Det er da effektiv udnyttelse af pladsen.

    Jeg er ikke helt enig mht. farven på pergolaen dog....jeg kan bedst lide det malet - i haven. Bortset fra det lille hegn mod naboen i mit Flammebed, så er alt træværk her malet. Sådan er vi jo så forskellige. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Var egentlig også gået igang med at male - men syntes det så alt for "hårdt" ud mod huset og belægningen. Nu får det lov at stå og så ser jeg om der skal noget farve på hvis det bliver for trist at se på :)
      Det er vældigt praktisk med sådan et gedigent bord...det bliver brugt til alverdens ting!

      Slet
  2. Uhhh jeg misunder ikke dig alle de pergolaer. Men jeg Øøøøøøønsker mig sådan et par stykker selv.

    SvarSlet
    Svar
    1. ...det er bare at gå igang med at snitte nogle her i de mørke vinteraftner :)

      Slet
  3. Det er virkelig en både smuk og praktisk pergola - og rumdeler. Den bænk tror jeg vil blive meget brugt. Som du selv skriver, mangler kun lidt patina. Jeg synes, det vil være en skam at male træværket.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Bænken er HELT perfekt til morgenkaffen, hvor solen rammer den østfra. Og så bliver det nok også stedet i det tidlige forår, hvor man kan sidde i læ for vestenvinden :)

      Slet
  4. Orv mand! Hvor er det fint, og så med plantebord... mon der kommer planter op af det, eller tager det for meget lys fra dine stuer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er allerede sat aktiviteter igang, så der kan komme en blåregn op ad pergolaen. Det bliver så fint at kunne kigge ud på et grønt tag om nogle år :)

      Slet
  5. Jeg er vild med din pergola med flere funktioner - det ser rigtig godt ud. Jeg ville helt sikkert vælge at male, sort er måske lige hårdt nok, men en drivtømmer-farve ville være flot, tænker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. He he, det er også netop en drivtømmerfarve jeg vil have. Jeg satser bare på at vejr og vind klarer det for mig...det plejer kun at tage 1 sæson på de her kanter :)

      Slet
  6. Omg, det du har kreeret mangler på markedet! Og så har den et dejligt uhøjtideligt look, ikke noget med buer og udskæringer. Fedt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

Rhododendronhaven i Rens