Dahlia - havens duller
Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver.
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.
Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og som suger opmærksomhed til sig. Se det er en Dahlia!
Nok om det. Nu får du en gang dahlia-spam, for de er da fantastiske! Og i år er det rent faktisk lykkes at høste en lind strøm af store tætte blomsterhoveder. Det er aldrig rigtigt blevet til noget i min have før nu, men den nye placering er åbenbart ideel! Det kan du læse om her.
Georgine er klart mit favorit ord, og jeg gætter på, at det er indflydelse fra engelsk sprogbrug, der har placeret dahlia i førersædet. Lige så triste knoldene er, lige så dekorative er blomsterne.
SvarSletJeg tror du har ret mht den engelske sprogbrug.
SletDet er en del af facinationen, at de usle knolde kan blive til så fantastiske og overdådige blomster! Jeg har hørt at de oprindeligt blev dyrket netop for knoldene, som man skulle kunne spise lidt ligesom kartofler. Så må man sige at blomsterne er en ganske flot sidegevinst!
Lige meget hvad vi kalder dem, er de skønne! Jeg bruger georginer, for det ord er jeg vokset op med, og når jeg ser eller hører det, bringer det en masse minder og stemning med sig. Det dufter ligefrem af georginer :-)
SvarSletDe bringer også minder frem hos mig - her er det den særlige duft, der sender mig tilbage til barndommen og farmors buketter... :)))
SletDin beskrivelse af dahliaer passer perfekt til min opfattelse af planterne. Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til dem, fordi jeg synes de virker både kunstige og anmasende. På den anden side synes jeg, de er svære at undvære, fordi de giver farve til sensommerhaven, og fordi de er så gode i buketter. Jeg foretrækker at kalde dem georginer, for det ord er jeg også, som Nana skriver, vokset op med.
SvarSletHilsen Elna
De er ret overvældende, ikk? På grænsen til det vulgære. Men man kan bare ikke få nok af dem - og sikke en variation i farve og former!
SletJeg kan godt se din pointe med navnene, men holder mig nu for det meste til Georgine. Dette navn giver mig associationer til et overdådigt rigt overklasseliv, hvor en forkælet, yndig og selvoptaget Georgia sagtens kunne flagre rundt i krinoline. Sådan lidt henad Borte med Blæsten. En anden tids Baywatch-babe om du vil. Der er noget gammeldags ved Georginer - ligesom Pæoner f.eks.
SvarSletMen uanset, så er det nogle skønne hoveder du har lagt på bloggen. Sikken en overflod og ja, næsten dekadence. Bare om at nyde det så længe det varer.
Rigtig god weekend!
Hilsner fra Ulla
Du kan tro jeg nyder det - klipper og klipper og klipper! Dekadence er faktisk et ord der passer ret godt til blomsterne! :)
SletHaha...for en sjov beskrivelse. Jeg har egentlig aldrig overvejet, hvorfor jeg foretrækker at sige dahlia fremfor georginer....men din beskrivelse forklarer egentlig mit valg ganske godt :)
SvarSletDet er lidt sjovt med sådan nogle navne...det er vist lidt som navngivning af babyer - nogle passer bare bedre end andre :)
Slet