Gå videre til hovedindholdet

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 


Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og som suger opmærksomhed til sig. Se det er en Dahlia!


Nok om det. Nu får du en gang dahlia-spam, for de er da fantastiske! Og i år er det rent faktisk lykkes at høste en lind strøm af store tætte blomsterhoveder. Det er aldrig rigtigt blevet til noget i min have før nu, men den nye placering er åbenbart ideel! Det kan du læse om her.





















Kommentarer

  1. Georgine er klart mit favorit ord, og jeg gætter på, at det er indflydelse fra engelsk sprogbrug, der har placeret dahlia i førersædet. Lige så triste knoldene er, lige så dekorative er blomsterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du har ret mht den engelske sprogbrug.
      Det er en del af facinationen, at de usle knolde kan blive til så fantastiske og overdådige blomster! Jeg har hørt at de oprindeligt blev dyrket netop for knoldene, som man skulle kunne spise lidt ligesom kartofler. Så må man sige at blomsterne er en ganske flot sidegevinst!

      Slet
  2. Lige meget hvad vi kalder dem, er de skønne! Jeg bruger georginer, for det ord er jeg vokset op med, og når jeg ser eller hører det, bringer det en masse minder og stemning med sig. Det dufter ligefrem af georginer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De bringer også minder frem hos mig - her er det den særlige duft, der sender mig tilbage til barndommen og farmors buketter... :)))

      Slet
  3. Din beskrivelse af dahliaer passer perfekt til min opfattelse af planterne. Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til dem, fordi jeg synes de virker både kunstige og anmasende. På den anden side synes jeg, de er svære at undvære, fordi de giver farve til sensommerhaven, og fordi de er så gode i buketter. Jeg foretrækker at kalde dem georginer, for det ord er jeg også, som Nana skriver, vokset op med.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. De er ret overvældende, ikk? På grænsen til det vulgære. Men man kan bare ikke få nok af dem - og sikke en variation i farve og former!

      Slet
  4. Jeg kan godt se din pointe med navnene, men holder mig nu for det meste til Georgine. Dette navn giver mig associationer til et overdådigt rigt overklasseliv, hvor en forkælet, yndig og selvoptaget Georgia sagtens kunne flagre rundt i krinoline. Sådan lidt henad Borte med Blæsten. En anden tids Baywatch-babe om du vil. Der er noget gammeldags ved Georginer - ligesom Pæoner f.eks.
    Men uanset, så er det nogle skønne hoveder du har lagt på bloggen. Sikken en overflod og ja, næsten dekadence. Bare om at nyde det så længe det varer.

    Rigtig god weekend!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg nyder det - klipper og klipper og klipper! Dekadence er faktisk et ord der passer ret godt til blomsterne! :)

      Slet
  5. Haha...for en sjov beskrivelse. Jeg har egentlig aldrig overvejet, hvorfor jeg foretrækker at sige dahlia fremfor georginer....men din beskrivelse forklarer egentlig mit valg ganske godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt sjovt med sådan nogle navne...det er vist lidt som navngivning af babyer - nogle passer bare bedre end andre :)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …