Gå videre til hovedindholdet

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort.

Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller rettere: de holdt ikke nok af himmellyset tilbage, så selvom der var en behagelig skygge, så sad man stadig og missede med øjnene.

Nu er der kommet andre lameller på. De er blot lagt direkte ned på kontruktionen nu, hvor de gamle var "tappet" på og stod på højkant. Noget mere enkelt. Dimensionen harmonerer bedre med den øvrige konstruktion (de gamle virkede for kleine i det). Der er mere højt til loftet under pergolaen. Og udenpå passer højden bedre med carporten og stråtagets kant. Under lamellerne har vi monteret solsejl, så nu er vi klar. KOM SOMMER!!!

NB: Pergola nr.2 er rigtig godt undervejs...den vender vi tilbage til i et andet indlæg. Promise!

Kommentarer

  1. Ja det er beskrevet så sandt som det er, enten laver man det om, eller også så .....det sidste er ikke til at holde ud. Det ser ud til I har fundet en fornuftig løsning på problematikken omkring skygge/lys i huset og noget som ikke er bastant. Jeg holder meget af sejldugen, det er mere luftigt og sydlandsk. Det er også til at overkomme prismæssigt, og så kan man variere farven om man synes også.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo ikke katedraler vi bygger, så det ER muligt at gøre om, hvis ...
      Dugen er en kostbar sag, syet af blinde korsikanske nonner. Eller også er den fra IKEA - husker ikke præcist :-)

      Slet
  2. Du har helt ret: det er SÅ irriterende at lave noget om - men man bliver jo så glad bagefter, når man har fået taget sig sammen til at få det gjort, så man slipper for at gå og blive irriteret i lang tid.
    Det ser fint ud med solsejlet under :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig det med at tage sig sammen - den kan være svær! Men nu er det gjort og man føler sig lidt lettere bagefter!

      Slet
  3. Livet er for kort til ærgelser så det var godt I lavede en ommer. Jeg synes også at det fungerer godt med solsejlet:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Hvem gider at ærge sig?! Og ja, solsejlet er et hit!

      Slet
  4. Hej Henrik.
    Kender godt det med ommer men det bliver meget bedre ofte med en ommer. Må jeg spørge om hvad med regnvandet står det i en pøl... Det sker jo med de sejl... Men hyggeligt det er det...
    Hilsen Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det står i en pøl. Har fået et par 'ufrivillige' brusebade når jeg har forsøgt at tømme dem.
      Er endt med at prikke huller i dugen, som vandet kan løbe igennem. Men der kommer stadig "Dolly Parton" buler når det regner voldsomt :)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Endnu en pergola

Jeg har jo helt glemt at vise min nyeste(!) pergola frem!  Det er en fin, mindre udgave af "spiseplads-pergolaen", med nogenlunde samme konstruktionsprincip. Det er en let overdækning, som skal dele den bagerste del af haven op som et selvstændigt rum, og danne et lille, nyt haverum ud for udgangen til haven.


Det har hele tiden været ønsket, at det kunne blive skabt en lille niche hvor man kunne sidde lidt i læ og nyde morgensolen. Der har været diverse midlertidige installationer, men nu er rummet kommet på plads. Det er et skønt sted at sidde og der er noget særligt hyggeligt ved at sidde under et "tag" - også selv om det blot er nogle skyggegivende lameller.




På bagsiden er arbejdsbordet blevet integreret så der nu er at godt og solidt sted at stå og rode med potter eller lege værksted. Pladen kan fortsat tages af og sættes på bukke hvis der brug for mere albuerum - eller en opdækning til østersparty i haven!


Nu skal den blot få lov at blive lidt vejrbidt og få …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …