Gå videre til hovedindholdet

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort.

Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller rettere: de holdt ikke nok af himmellyset tilbage, så selvom der var en behagelig skygge, så sad man stadig og missede med øjnene.

Nu er der kommet andre lameller på. De er blot lagt direkte ned på kontruktionen nu, hvor de gamle var "tappet" på og stod på højkant. Noget mere enkelt. Dimensionen harmonerer bedre med den øvrige konstruktion (de gamle virkede for kleine i det). Der er mere højt til loftet under pergolaen. Og udenpå passer højden bedre med carporten og stråtagets kant. Under lamellerne har vi monteret solsejl, så nu er vi klar. KOM SOMMER!!!

NB: Pergola nr.2 er rigtig godt undervejs...den vender vi tilbage til i et andet indlæg. Promise!

Kommentarer

  1. Ja det er beskrevet så sandt som det er, enten laver man det om, eller også så .....det sidste er ikke til at holde ud. Det ser ud til I har fundet en fornuftig løsning på problematikken omkring skygge/lys i huset og noget som ikke er bastant. Jeg holder meget af sejldugen, det er mere luftigt og sydlandsk. Det er også til at overkomme prismæssigt, og så kan man variere farven om man synes også.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo ikke katedraler vi bygger, så det ER muligt at gøre om, hvis ...
      Dugen er en kostbar sag, syet af blinde korsikanske nonner. Eller også er den fra IKEA - husker ikke præcist :-)

      Slet
  2. Du har helt ret: det er SÅ irriterende at lave noget om - men man bliver jo så glad bagefter, når man har fået taget sig sammen til at få det gjort, så man slipper for at gå og blive irriteret i lang tid.
    Det ser fint ud med solsejlet under :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig det med at tage sig sammen - den kan være svær! Men nu er det gjort og man føler sig lidt lettere bagefter!

      Slet
  3. Livet er for kort til ærgelser så det var godt I lavede en ommer. Jeg synes også at det fungerer godt med solsejlet:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Hvem gider at ærge sig?! Og ja, solsejlet er et hit!

      Slet
  4. Hej Henrik.
    Kender godt det med ommer men det bliver meget bedre ofte med en ommer. Må jeg spørge om hvad med regnvandet står det i en pøl... Det sker jo med de sejl... Men hyggeligt det er det...
    Hilsen Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det står i en pøl. Har fået et par 'ufrivillige' brusebade når jeg har forsøgt at tømme dem.
      Er endt med at prikke huller i dugen, som vandet kan løbe igennem. Men der kommer stadig "Dolly Parton" buler når det regner voldsomt :)

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Landskabskunst ved Blåvand

Hvor er det dejligt, når man får en oplevelse, som er meget bedre end det man som udgangspunkt regnede med! Sådan én fik jeg i weekenden, hvor jeg var et smut i Blåvand. Egentlig var det fyrtårnet, der var målet. Men det kom jeg slet ikke op i, for der var noget der var mindst lige så spændende udenfor. Der er nemlig udstillingen "Wadden Tide"!

Wadden Tide er en del af Vadehavs-festivalen. 12 værker af landskabskunst er udstillet, lavet af kunstnere fra hele verden. De har tænkt værkerne til stedet og de fleste tager udgangspunkt den unikke placering, nemlig på stranden og i klitterne nedenfor fyret ved Blåvand. Flere har mere eller mindre direkte referencer til Vadehavet.

Jeg elsker den slags kunst, hvor den spiller op til natur og landskabet omkring den. Og især da hvor naturen eller naturfænomener er en del af værket.

F.eks. værket WIND SIGNS in G Major, hvor Anna Schimkat har opstillet en række bundter kloakrør på stranden som store skulpturer. Flotte grafisk mod sandet…

Æble espalier - dos and don'ts

En af de markante forandringer vi lavede i haven for nogle år siden var, at fjerne et bræddehegn ud mod marken og erstatte det med et langt espalier af æbletræer. Jeg har samlet lidt op på erfaringerne med det, her 4 år efter. 


Jeg har valgt et æbleespalier i stedet for et hegn eller en hæk ud mod naboens mark, fordi jeg gerne ville have noget der var mere åbent end et hegn - bla så det var muligt at have stauder på skyggesiden. Samtidigt skulle det lukke af for indkik om sommeren - men give os udsigten tilbage igen om vinteren! At det så også kunne give os frugt var en ekstra bonus!

Jeg har "snydt" og langt hen ad vejen brugt træets grene til at lave alle etager på en gang. Tænkte at jeg jo altid kunne fjerne dem og lade nye komme frem hvis der var brug for en bedre placering.
Må dog konstatere, at træet ikke er så villig til at skyde fra stammen når først det er etableret, så vil man styre formen helt må man gå den slagne vej og danne en etage om året. Jeg må indtil videre…

De sidste æbler, henkogning og tærte!

Tid til at høste de sidste æbler! På espalierne var det Rubinola Balkon, der sad tilbage - nu med en fantastisk orangerød farve. De andre var fra det gamle træ med Ingrid Marie. Som det fremgår at billedet er de høstet lige tidligt nok til at de har fået den flotte røde farve. Men sådan måtte det blive - de begyndte at dratte af træet og da jeg forsøgte at plukke de helt modne, slap de andre også grenene. Og med betonsten og junglen af Hortensia og andet godt under træet ville de være tabt hvis de alle faldt af sig selv. Men de var jo så også plukkemodne. Så en hurtig beslutning blev at redde så meget som muligt nu, også satse på at lade æblerne modne det sidste i kasser på loftet.
Resultatet blev et par kasser med KÆMPE Ingrid Marie - noget af en kontrast til sidste år hvor vi ikke fik et eneste. Ser ud til at den nye rutine med beskæring endelig bærer frugt - bogstaveligt talt!!!
Nu er de så sorteret og fordelt i flere kasser så de ligger pænt i ét lag og placeret på loftet.

Af de …