Have-kirurgi

Jeg gider ikke luge. Og jeg gider ikke se på jord, når jeg kan få blomstrendende planter i stedet. Derfor står væksterne ganske tæt her hos mig og til dels også i flere lag. Det kan jo give udfordringer når man skal flytte lidt på tingene.



For nogle år siden fik jeg en staudespade - du ved, sådan en spade med et smalt blad, som man nemmere kan stikke ned i junglen af grønt, når man ønsker at flytte en staude. Den er rigtig god, men man skal stadig kunne vippe med den for at få plante og rodklump vristet fri. Under denne operation kan naboplanterne nemt komme til at lide overlast.


Derfor ønskede jeg mig på et tidspunkt en pælespade! Det er sådan en anordning med 2 blade, der stikkes ned i jorden, drejes lidt rundt, klemmes sammen med en saksebevægelse og som så løfter en "prop" af jord op.

Den er - som navnet antyder - beregnet til at grave huller til pæle. Men den er faktisk også ganske fiks til at liste ned omkring en staude eller et fejlplaceret løg og så med kirurgisk præcision få hentet hele molevitten op og væk.


Det er ikke helt uden anstrengelser, bla fordi pælespaden er lavet af massivt jern/stål og vejer GODT til. Men jeg er blevet rigtigt glad for den når jeg udfører HAVEKIRURGI!

Kommentarer

  1. Det er da en rigtig god ide, når det står så tæt. Selvom planterne ikke står tæt her, kan jeg dog alligevel godt komme til at klemme naboplanterne, så det vil jeg huske til næste gang, at jeg skal bruge en pælespade, gad vide om min kære mand ikke har en stående i laden.
    Tak for den gode ide.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Mon ikke der er sådan et redskab i gemmerne? Det er i hvert fald vældigt praktisk!
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  2. Verkar mycket praktisk. Har lnte sett nån sån här.
    Allt gott
    /Anette

    SvarSlet
  3. Verkar mycket praktisk. Har lnte sett nån sån här.
    Allt gott
    /Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja, den er smart, ikke sandt? Men ikke lige lomme-størelse ;-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  4. Hvor smart...og sikke et godt udtryk: havekirurgi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Ja du kan tro det er smart! Jeg har hørt, at man i England kalder en specialist i beskæring for en "tree surgeon", så ordet er vist ikke så fjernt endda? :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet
  5. Smart ide :-), mon ikke en eller anden kan opfinde en i lidt lettere udgave, så os ikke så bredskuldrede kan bruge den....hmmmmm det må jeg lige tænke over. Smart også så man undgår at træde på de andre planter, når man nu ikke kan lide bar jord, men det jo netop din pointe, tak for input :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Ville være smart med en "light"-udgave - den skal selvfølgelig være robust, men SÅ tung behøver den ikke være. Specielt når man gerne vil undgå at træde på de andre planter er det svært at stå og bakse med apparatet i strakt arm når det er så tungt :-)
      Hilsen Henrik Havehjerne

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

En ommer... pergola version 2.0