HENRIK MIKAELSEN * Havehjernen

Når man bliver en undermåler i forhold til en grøn sag. Juni er virkelig måneden hvor man gang på gang forundres over den voksekraft og vitalitet der pludselig griber de stauder, der for et øjeblik siden var helt usynlige og måske kun afslørede deres eksistens med de visne pinde fra sidste års vækst. Nu er det ikke mit erklærede mål at avle rekordvækster - den slags overlader jeg til andre. Men det har dog været en bevidst strategi at vælge planter, der kunne lade mig nyde horisonten indefra huset om vinteren i brændeovnens varme, men samtidig skærme af og danne et mindre, tættere rum om sommeren.  Til det formål er højdespringerne geniale, for selv om de rager godt op i vejret, danner de kun et let filter, sagtens lader øjet følge landskabet udenfor. Lad os præsentere holdet: Fingerbøl,  Digitalis .  En af mine favoritter! (Men svær af fotografere i vestenvind...) Har i år sikret mig en rimelig bestand af selvsåede planter, så næste års blomstring ...

Forsommer. Lune vinde, blå himmel, flygtige byger, svirende insekter, dufte i luften og masser, masser af blomster. Juni! Det lange bed er vokset til og jeg må nok indse at vi skal igennem endnu en række planteflytninger til efteråret. Planterne begynder at skygge for hinanden og der er ganske enkelt ikke plads til alle. Må nok også indse at jeg må begrænse mig lidt og lade de enkelte sorter få sin dedikerede plads i bedet. Jeg ville jo ellers gerne at alle optrådte flere steder, så der kom så mange forskellige oplevelser af struktur og farve som muligt for hver "sektion" i bedet. Men det fungerer ikke - det bliver for rodet og giver ikke de bedste betingelser til væksterne. Da jeg anlagde bedet var min største frygt nok, at det kom til at ligne de gamle landbo-haver...du ved, med totter at stauder stående som øer i bar jord. Jeg ville gerne have en tæt frodighed, der kunne give lidt intimitet i forhold til det store landskab lige på den anden side af hegnet. ...

Vi har i noget tid overvejet hvordan vi kunne udnytte den sparsomme have bedst muligt. Den store terrasse har været møbleret på alle mulige forskellige måde med stole her, brændestabler der, flytbare skærme og krukker. Simpelthen for at få en fornemmelse af hvad de forskellige afsnit "kan". Nu har vi så taget et lidt radikalt skridt og hevet en del af belægningen op og anlagt et bed!  Operationen blev foretaget i Kr. Himmelfartferien. Terrassen er jo rigeligt stor så der må gerne være så mange andre forskellige oplevelser i haven som muligt. Det er en fin plet med sol det meste af dagen og beskyttet mod den værste vestenvind af hegnet mod naboen og det gamle æbletræ. Samtidigt er det en del af haven vi ser ud på inde fra huset, så det bliver skønt at se ud på farver og skiftende scenerier året igennem. Men det er også et rigtigt dejligt sted at sidde og nyde en kop kaffe på bænken og bare nyde alle farver, dufte, insekternes summen og småfuglenes livlige aktivitet. Fø...