Gå videre til hovedindholdet

Aftentur i Hedelund


Et overflødighedshorn af Rhododendron - det er vist den korrekte betegnelse for Hedelund i Brønderslev.
Var forbi på vej hjem fra min nieces konfirmation og det var utroligt smukt at se de overdådige buske fyldt med blomster, der stod og lyste i forårsaftenens sparsomme lys.

Hedelund er en park i den romantiske stil, anlagt omkring en kanalformet sø med idylliske, hvide broer og den obligatoriske pavillon, hvorfra man kan fodre svanerne og sikkert også sige "ja" hvis nogen skulle komme med et frieri.



Det specielle her er de mange, mange velvoksne rhododendronbuske, som danner blomstrende vægge under parkens høje bøgetræer -faktisk er der omkring 10.000 planter! Lige nu er de første eksploderet i et intens farve orgie, men knopperne på langt de fleste buske lover at der kommer meget, meget mere. Jeg er ikke rhodo-kender... og for sådan nogle som os er der sat skilte op med navn på flere af sorterne og en QR-kode, der sender dig til yderligere informationer via din smartphone (fik ikke selv prøvet, men smart ide).



Hedelund danner ramme om plantemarkeder og lignende og rummer desuden en stor pavillon (oprindeligt dansehal) og en bygning med restaurant og festlokaler - du finder deres hjemmeside her. Og ikke mindst er der den "Uofficielle hjemmeside for Hedelund Rhododendronpark" med artslister, blomstringskalender og meget mere.





























Kommentarer

  1. Ja det er en spændende park, jeg har aldrig selv været der, men ofte kigget med på hjemmesiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et helt leksikon, den hjemmeside!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

Dahlia - havens duller

Dahlia eller geogine? Hvilket navn er mest passende? I mine ører er det helt klart Dahlia - og her kommer forklaringen: Hvis nogen skulle være i tvivl, så dækker navnene præcist det samme. Rent historisk refererer dahlia til svensken Dahl og geogine til russeren Georgi. Men for mig handler det om noget helt andet, nemlig de associationer navnene giver. 
Når jeg hører ordet Geogine, så ser jeg sådan en koket frøken for mig. Sådan en 1800-talsdame med krinoline og tætknappede bluser helt op under hagen. Den slags damer, som godt nok var pyntede, men på sådan en stram og kontrolleret måde. Lyder det som den farverige og overdådige blomst? Nope.


Dahia så? Ja, der ser jeg mere sådan en Baywatch-babe for mig. Sådan en dame med lidt for meget makeup, lidt for stort hår og ikke mindst en fysisk fremtoning, som er korrigeret for alle fejl og mangler, og som trodser alle naturens love - inklusiv tyngdeloven - med god hjælp fra plastkirugen. Som bare er for meget, men også umulig at ignorere og …

Et nyt spejlbassin

Jeg har længe været meget optaget af spejlbassiner og hvad vand og reflektioner kan tilføre en have. Nu opstod der så en for at få netop sådant et i forbindelse med at vi har ændret lidt på terrassen og anlagt nye bede. Det ene blev i stedet delvist til et lavt bassin og her kan du se hvordan det blev til!

Bassinet, som det så ud da det netop var færdigt - spejleffekten er super! Både for at spejle himlen, men også de planter der kommer i det smalle bed langs med bassinkanten. Bænken foran bliver en ny ynglingsplads tror jeg.
Udgangspunktet er kanten af herregårdssten, der er taget op af terrassen. Her er de lagt op i en prøveopstilling. Siden er de blevet monteret med fliseklæber - undtaget øverste lag omkring bassinet. Det vender jeg tilbage til.
Bassinet bliver foret med insilagefolie. Vi havde noget liggende fra afdækningen på loftet da stråtaget blev skiftet. Det er sort, det er kraftigt, det er STORE stykker - og det var gratis. Fliserne blev omhyggeligt fejet, så der ikke kom ste…

En ommer... pergola version 2.0

Den var ellers så fin pergolaen. Og der var lagt en del timers arbejde i den - endda på trods af hold i ryggen. Men der var også en vis tvivl. Var den nu landet helt rigtigt? Efter nogen overvejelse blev beslutningen taget: pergolaens lameller skulle skiftes ud. Og så var det ellers bare om at gå igang og få det gjort. Det er den værste type af arbejde: At gøre noget om, man lige HAR lavet! Men erfaringen siger, at det gælder om få rykket så snart man kan se at noget er galt...enten begynder man at "vænne sig til det" og lærer at "leve med det". Eller også så er kimen lagt til mange års ærgelser over at man ikke gjorde noget i tide.

Så lamellerne røg ned. Og hvorfor så det? For det første begyndte de ret hurtigt at vride sig, nogle af dem allerede mens de blev monteret - det ville vi ikke kunne holde ud at se på i længden. For det andet kom vi mere og mere til at holde af det rå træ - altså uden maling. Og for det tredje, så skyggede lamellerne ikke nok. Eller re…