Gå videre til hovedindholdet

Pottetræning

 I sommer havde jeg et "uheld" med min potte med brombær - den tørrede ud! Nu kunne man jo sige at jeg da bare skulle putte den i jorden i stedet for at lade den stå i en potte. Men det er en fritidshave og det betyder blandt andet at de planter der bor i haven helst ikke må få frit løb...og brombær er jo nogle hidsige nogle når der gælder om at brede sig. Nu er der godt nok tale om en rimelig tam en af slagsen..og tornfri. Men alligevel - vil ikke lige tage chancen. Desuden giver den nuværende løsning mulighed for at rykke lidt rundt på den afhængig af sol og vind. Hvor den sidste er en væsentlig spiller her ude ved kysten!

Men altså er der en risiko for udtørring. Har ellers konstrueret et indbygget vandreservior i mine potter, men det var så ikke nok, da de måtte klare sig selv i 3 uger i den aller tørreste periode. Heldigvis overlevede brombærplanten (mod alle odds), og jeg lovede den at jeg nok skulle potte den om her i efteråret, så den fik en større potte. Jeg er nemlig kommet frem til følgende tricks (med min ydmyge erfaring) til "sommerhuspotter" som gør at de kan klare sig ret godt uden en vandkande i nærheden.


1) Stor potte = mere jord = større volumen til at fastholde fugt. Stor volumen hjælper også mod at potten ophedes ved at solen varmer på potten - varmen når ikke helt ind i "kernen". Har set at nogen forer potten med liggeunderlag og den slags for at opnå samme effekt. Har ikke selv testet det...

2) Jeg sværger til plastpotter. De er dels lette(re) at flytte rundt på. Og så er "godstykkelsen" mindre. Dvs. er der er mere indvendig volumen - på en stor potte kan det blive til en liter eller mere. Desuden er de nemmere at bore huller i - og det skal man nemlig kunne. De potter jeg har købt hidtil har været uden hul i bunden til dræn - og det skal der heller ikke være. Jeg borer i stedet flere huller 12-15 cm oppe ad pottens sider - typisk 3 rundt om. Nu kan der være vand i bunden, men kun til det når op til hullerne, så løber det ud.

3) Nu har du jo sådan set en indbygget vandbeholder. Igen hjælper det jo så, at der er noget plads at give af...planten og jord skal der jo ligesom også levnes plads til. Men der må ikke stå ren jord i bunden og soppe i vandet - så rådner den. I stedet fylder jeg bunden med lecakugler, og er der god plads sætter jeg et par omvendte potter i bunden så de danner et hulrum til vandet. Så er det bare at plante løs!







Du kan se tørkeskaderne her.

Kommentarer

  1. Sindrigt system, håber det virker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det virker skam. Men for denne plante skulle det gerne virke BEDRE end før!

      Slet
  2. Hej
    Det skal nok blive godt. Flotte krukker.
    Fra en haveven har jeg fået det gode råd at i vinteren skal krukkerne løftes fri ca 2 cm op fra terassen for at sikre at frost/tø ikke
    giver frostsprængninger i krukkerne. Drænhuller stopper jo let til og nye krukker er jo dyre.

    SvarSlet
    Svar
    1. De fleste krukker jeg har er af plast. Dels for at på så meget plads i potten som muligt, og dels fordi de netop skal kunne stå ude hele året.
      Men jeg har da også nogle "rigtige" og det kunne være jeg skulle prøve dit råd - sidste år flækkede en af krukkerne lige midt over: http://havehjernen.blogspot.dk/2013/04/kunstklinkning.html

      Slet
  3. Hej Henrik.Det bliver spændende at se om dit system virker.Jeg er så heldig at alle mine krukker kommer i læ i drivhuset.God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver spændende - indtil videre er det gået meget godt med de andre krukker :-)

      Slet
  4. Smart system du har. Lidt ekstra arbejde med 'pottetræning' lønner sig :) Jeg har selv brugt perlite til mine for at få samme effekt, og desuden kommet lidt grus, småsten eller lignende på jorden for at vandet ikke fordamper foroven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Smart at dække jorden også! Har haft nogle østersskaller (dem æder vi jo en del af her ved vadehavet) liggende i en af potterne. Godt nok mest til pynt, men kunne konstatere at jorden var fint fugtig under dem. OG så slap jeg for ukrudt - win-win!

      Slet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære indlæg fra denne blog

INDTRYK FRA FORMLAND SPRING 2019

Til og med søndag 03.02.2019 er der Formland messe i Herning. Jeg var med på en kigger og vil gerne dele nogle af de indtryk jeg fik med jer. Jeg har desværre fået et stressøje, så jeg har meget svært ved at læse, skrive og redigere billeder i øjeblikket (kan heller ikke se om de er i fokus...), så I får smidt en stak fotos lige hovedet uden yderligere kommentarer. 
Værsgo!


















Fredensborg Slots orangeri

Danmark er jo ret koldt og klamt en stor del af året, så det må altså være en kæmpegave, at kunne trække sig ind i et væksthus (eller paradehus - eller orangeri...kært barn har mange navne!). Det handler under alle omstændigheder om lys og varme - og det kan både jeg og planterne godt savne af og til. Så er det jo dejligt at man kan få lov til at besøge et rigtigt flot og stort et af slagsen: Orangeriet ved Fredensborg Slot.


Orangeriet hedder sådan på grund af farven. Ej, det er gas! Men de varme okkerfarvede vægge i selve paradehuset får da lige temperaturen til at stige et par grader, ikk? Fløjdøre gør det muligt at få et langt kik på langs af huset - her set op mod den lille shop.
Et stort spejlbassin gør statelige bygninger endnu mere statelige! Huset er en nyfortolkning af tidligere tiders paradehuse, og den murede del ud mod potageren tjener samme funktion i dag: (vinter)opbevaring af citrontræer, skærmliljer, geranier, kaktus og lignende vækster med sydlandsk temperament. Ikke …

VI SATSER DAHLIAKNOLDENE

Det er en årlig krise. Dahliaerne er klappet sammen efter den første frost, og nu starter kapløbet om at få sikret knoldene på bedste vis, så de kan give glæde næste år igen. Her plejer det så at handle om at få gravet knoldene op, tørret og renset af, for så at pakke dem ind i aviser og slæbe dem op på loftet. Men ikke i år. Jeg satser det hele - og lader knoldene blive i jorden.

Hvorfor så det? Det er selvfølgelig meget nemmere. Og det er den væsentligste grund. Men det er også en kalkuleret risiko, for jeg tror selvfølgelig på, at det nok skal lykkes. Det er der flere grunde til:

1. Jeg har fundet en god placering bag carporten, stik syd og delvist under udhænget. Her er dahlierne lykkedes på bedste vis i nogle år nu. Risikoen for at det hele bundfryser mener jeg er mindst her.
2. Her langs fundamentet er der masser af grus i jorden og det er meget veldrænet. Knoldene vil ikke stå og soppe i vand, selv om vi skulle få et vådt vinterhalvår.
3. Jeg gør lidt ekstra for at sikre knolde…