Buskbomsyge

Nå, så har jeg også haft fornøjelsen af "buskbomsygen", Cylindrocladium buxicola. Ikke mig selv selvfølgelig, men de 2 buskbomkegler, der har markeret indgangsdøren. Rigtigt trist. Har forsøgt at klippe det angrebne bort og at skære ned på vandingen. Men det havde fået fat og så var det bare med at tage konsekvensen: Ned i affaldssækken med planterne og bortskaffet på passende vis. Heldigvis er der ikke tale om en hæk eller lignede, men det er da alligevel ærgeligt.

Nu håber jeg bare at de andre buskbom i haven klarer sig bedre. Indtil videre ser de ok ud og det kan skyldes at de står mod syd og dermed ikke har konstant fugtigt miljø om sig som staklerne på nordsiden.

Jeg har i stedet plantet nogle Aucuba japonica "Variegata", som egentlig er et ret godt bytte. Stedsegrønne, skyggetålende og med flotte blanke blade, der giver en friskhed og frodighed, som denne side trænger sådan til.




Kommentarer

  1. Uff, det var trist med de fine søjler, smed selv en lille buks ud tidligere på sommeren med mistanke om den samme sygdom, og så er der jo ikke andet at noget at gøre. Aucubaerne er bestemt et fint bytte, spændende er den at se på.
    Hilsen Rose

    SvarSlet
  2. Desværre en plage som mange må trækkes med :-((

    SvarSlet
  3. Rigtig kedeligt med de smukke planter.
    Ønsker dig bedre held med de andre buskbom.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Læg endelig en kommentar - det er altid spændende at høre andres tanker om havelivet og det der følger med!

Populære opslag fra denne blog

Larver i potter

ÆBLE ESPALIER - DO'S AND DON'TS

Rhododendronhaven i Rens