Gå videre til hovedindholdet

Ude godt - hjemme...

...meget bedre!

I hvert fald når det gælder haver og parker i Lissabon...offentlige i hvert...Har været på en dejlig ferie til Portugals hovedstad her i september hvor jeg blandt andet har været på visit på mange af byens pladser og parker. Havde forventet en farverig frodighed, men blev noget skuffet. Pladserne var ikke særligt godt vedligeholdt og parkerne også ret forsømte. Både i forhold til vedligehold af faste elementer, men indeholdt også ret sølle vækster - undtaget ukrudtet som havde det ret godt.

Især den botaniske have skuffede - her betaler man jo dog entre - med sin samling af halvvisne pinde og bare jord.

Nu skal det siges, at mit besøg kom lige ovenpå en usædvanligt lang og varm sommer - også efter portugisisk målestok. Det er selvfølgeligt hårdt for grønne rum og vand bliver en kostbar ressource som man selvfølgelig må spare på. Og spare må portugiserne i det hele taget, for de er hårdt ramt af den økonomiske krise. Jeg fik da også glimt af blomstrende haver bag store porte og mure. Så der findes helt sikkert perler, jeg blot ikke har haft adgang til!

Her følger en række collager med snapshots fra turen - med klart fokus på de positive øjeblikke!

Jardim de São Pedro de Alcântara - JardimAntónio Nobre

Parque Eduardo VII, Jardim do Castelo de São Jorge, Jardim da Praça do Império, Jardim Botânico da Universidade de Lisboa

De smukke, karakteristiske belægninger med sorte og hvide marmorstykker.

Praça Dom Pedro IV, JardimAntónio Nobre, Jardim do Castelo de São Jorge, Jeronimusklostret.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

#GROWSOMESHIT! CPH Garden

Man skal vist være ualmindeligt tungnem, for ikke at have opfattet, at der netop er foregået noget helt usædvanligt i den danske haveverden. Haveselskabet har arranget et stort haveshow, CPH Garden, efter forbillede fra de engelske af slagsen! Instagram, Facebook og havebloggene er svømmet over med lækre fotos, referater af hvem, der vandt hvad, og hvad haveshowet har budt på af indhold eller mangel på samme. Så det undlader jeg at bruge krudt på!
Selvfølgelig er det Chelsea, der er den store inspiration, men det er mit indtryk, at man ikke ville forsøge at konkurrere med den store diva - det ville også være en uværdig kamp. I stedet har man forsøgt at finde sin egen, danske version. Havefolkets svar på Roskilde. Kniber man øjnene sammen og træder et par skridt tilbage, så er det vist lykkedes ret godt. Haveselskabet kan i hvert fald godt klappe sig selv på skuldrene! Eller i hvert fald den ene.

Det danske havefolk er en broget skare. Nogle er ikke bange for kemi, nogle sværger til ø…

Jo, man kan godt dyrke ting i sin belægning

Der er én ting jeg har haft særlig stor succes med at så, og det er Kæmpejernurt. Og der er én ting jeg bare ikke har kunnet få til at spire, og det er dild. Begge dele mødes i skøn forening i pigstenene langs sydfacaden af huset og der er lagt op til en sensommer med vuggende skærme i lilla og limegrønt. NICE!
Vi starter med historien om dilden. Jeg har forsøgt MANGE gange at så denne skønne plante. Direkte i bedet det ene sted og det andet sted, i halvskygge og i sol. I sandet jord, leret jord, i gammel jord i ny jord. I potte og på friland. Uden held. Men så fandt nogle frø vej til pigstene og VUPTI! Så var der dild!

Historien om Kæmpejernurten starter hjemme i køkkenet, hvor 1. generation blev fremelsket. Jeg havde på det tidspunk ikke gjort mig så mange erfaringer med såning, så det var derfor med særlig stor tilfredsstillelse at jeg kunne konstatere, at rigtigt mange frø havde spiret,og siden at de overlevede til fine planter. Disse klarede turen ud i haven og har gennem flere …

Pergola - nu sker der noget!

Et projekt, der har være længe undervejs...MEGET længe! Der er blevet tegnet og tænkt. Grublet og målt. Flyttet rundt og testet. Og nu er den der: Pergolaen! Næsten... der mangler liiiiige...og...og...
Men nu er det til at se en ende på, og den ene beslutning begynder at give den næste, og jeg er meget tilfreds! Vi har savnet et "sted" til en spiseplads, hvor der også kunne blive plads til et godt sted at grille. Og gerne noget fast solafskærmning, for parasoller og vestenvind er bare en dårlig kombination. Så måtte der også gerne være et rum- og lægivende element i haven - gerne noget som kunne få det grønne med op i højden. Svaret blev en pergola. En af de lidt større, hvilket i sig selv gav lidt udfordringer mht. dimensionering.

Vi endte med at lægge os op af carportens konstruktion. Ikke at den er særlig køn, men realiteten er, at den kommer til at stå der mange år endnu, og nogle gange må man bare bygge videre på det grundlag der nu engang er. Det har nu vist sig slet …